Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

diffusionstæt undertag

Også kaldet damptæt undertag

Et diffusionstæt undertag er et undertag, som vanddamp ikke kan trænge igennem. Det holder både regn, fygesne og damp ude, og derfor kan fugt indefra ikke tørre ud gennem undertaget. Fugten skal i stedet luftes væk, og et diffusionstæt undertag skal derfor altid have et ventileret hulrum mellem isolering og undertag. Tagpap på brædder eller krydsfiner er den klassiske diffusionstætte løsning, men der findes også diffusionstætte banevarer.

Hvad tætheden handler om

Når fagfolk taler om et tæt undertag, handler det ikke om tætheden mod regn og sne. Alle undertage skal holde vand ude. Tætheden handler om vanddamp. DUKO deler undertage i to grupper, hvor de diffusionsåbne lader vand på dampform passere, men ikke vand i flydende form, mens de diffusionstætte ikke gør nogen af delene. Skillelinjen sættes i praksis på materialets modstand mod damptransport, som opgives som Z-værdi eller sd-værdi. Icopal angiver i sin arbejdsvejledning en Z-værdi under 3 som grænsen for, hvornår et undertag regnes som diffusionsåbent og ventilationsspalten kan udelades.

Det er værd at holde fast i, at diffusionstæthed og DUKO-klasse er to forskellige ting. Klasserne H, MH, ML og L beskriver, hvor hårde anvendelsesbetingelser undertaget kan bruges under, ikke om det er damptæt. Icopals egen produkttabel viser begge dele side om side, og både diffusionstætte og diffusionsåbne produkter optræder i klasse MH.

Ventilationen er ikke til forhandling, men målet er

Fordi fugten ikke kan komme ud opad, skal den fjernes med luft. Alle de anvisninger, ordbogen har set, er enige om, at et diffusionstæt undertag altid skal ventileres på undersiden. De er derimod ikke enige om, hvor højt hulrummet skal være.

DUKO skriver mindst 50 mm i gennemsnit, og mindst 70 mm når undertaget er en banevare eller en blød plade, fordi materialet hænger ned mellem spærene. Bolius skriver minimum 50 mm uden at skelne. Phønix Tag Materialer skriver i sin monteringsvejledning fra 2018, at ventilationsspalten mellem isolering og undertag mindst skal være 70 mm, uanset om undertaget ligger på fast underlag eller hænger frit. Icopal og SBi-anvisning 224 skelner den anden vej og angiver 45 mm ved undertag på fast underlag som brædder eller krydsfiner mod 70 mm ved hængende banevarer, og begge tal gælder kun op til en husdybde på 16 meter. Derover skal højden fastlægges ved en fugtteknisk vurdering.

Med andre ord kan den samme konstruktion opfylde den ene kilde og ikke den anden. Det er en reel uenighed, ikke en trykfejl, og den er værd at få afklaret i projekteringen frem for på taget.

Åbningerne skal også være der

Et hulrum ventilerer ikke af sig selv. Der skal være åbninger, luften kan komme ind og ud ad. Phønix Tag Materialer angiver, at ventilationsåbningerne ved diffusionstæt undertag skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, at halvdelen placeres ved kippen og resten fordeles ved tagfod i begge sider, og at arealet mindst skal fordobles, hvis der lægges insektnet i. Til sammenligning nøjes samme vejledning med 1/1000 ved diffusionsåbne undertage, hvor kipventilation kun anbefales. Icopal noterer, at der ved taghældninger på 10 grader og derunder bør undgås ventilation ved kip for ikke at skabe undertryk i konstruktionen.

Oven på undertaget gælder kravet uanset type. Både DUKO og Phønix Tag Materialer skriver, at der skal luftes ud mellem undertag og tagdækning, og det sikres med afstandslister. DUKO angiver mindst 25 mm tykkelse på afstandslisterne.

Det skal du være opmærksom på

  • Et diffusionstæt undertag stiller skarpe krav til dampspærren under isoleringen. Icopal skriver, at det i praksis har vist sig umuligt helt at undgå, at mindre mængder fugt trænger op gennem dampspærren, og at ventilationen er det, der fjerner den igen. Bliver hulrummet lukket eller fyldt med isolering, forsvinder den mulighed.
  • Ved renovering hvor man merisolerer og samtidig skifter fra diffusionstæt til diffusionsåbent undertag, skriver Phønix Tag Materialer, at erfaringerne viser, at en lufttæt dampbremse er yderst vigtig. Skiftet af undertagstype ændrer hele fugtbalancen i konstruktionen.
  • Reparation er dyr. DUKO gør opmærksom på, at det kan være nødvendigt at tage hele tagbeklædningen ned for at reparere et undertag. Det gælder uanset type, men det gør det ekstra dyrt at opdage en manglende ventilationsspalte bagefter.

Se også

  • diffusionsåbent undertag. Modsætningen, som kan lægges direkte på isoleringen uden ventileret hulrum.
  • z-værdi. Det tal, undertagets modstand mod damptransport opgives med i danske anvisninger.
  • sd-værdi. Den anden måde at angive samme egenskab på, mest brugt af producenterne.
  • fast undertag. Undertag på brædder eller krydsfiner, som oftest er diffusionstæt.
  • afstandsliste. Listen der sikrer udluftning mellem undertag og tagdækning.
  • uventileret tagkonstruktion. Den konstruktionstype, et diffusionstæt undertag ikke kan bruges i.

Kilder