Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

sd-værdi

Også kaldet ækvivalent luftlagstykkelse, sd-tal

Sd-værdien fortæller, hvor tykt et lag stillestående luft der skal til for at bremse vanddamp lige så meget som materialet selv. Den angives i meter og skrives ofte bare sd. Et diffusionsåbent undertag har en sd-værdi på nogle få hundrededele meter, mens en dampspærre ligger mange meter højere. Tallet står i de fleste europæiske datablade for undertage og dampspærrer, men det er ikke det tal, de danske anvisninger regner i.

Tallet er en tykkelse, ikke en modstand

Sd-værdien fremkommer ved at gange materialets my-værdi med tykkelsen i meter, altså sd lig µ gange d. En rapport fra Aalborg Universitet om tæthedsplanet i lette ydervægge beskriver sd som en modstandsfaktor på linje med Z-værdien, forklarer at den angiver tykkelsen af den stillestående luft, som giver samme vanddampdiffusionsmodstand som materialet, og henviser til DS/EN 12086. Samme rapport giver broen til den danske Z-værdi, fordi luftens egen damppermeabilitet er 0,195 gange ti i minus niende kg per meter sekund pascal ved 23 grader. Det kan efterprøves i et dansk datablad. Profile oplyser for undertaget Protex Pro både en sd-værdi på 0,02 m målt efter EN ISO 12572 og en Z-værdi på 0,1 GPa·s·m²/kg, og de to tal er det samme udtrykt på hver sin måde.

Fordi sd er en tykkelse, kan lagene i en konstruktion lægges sammen på samme måde som Z-værdier. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger formulerer tommelfingerreglen i Z, nemlig at diffusionsmodstanden på indersiden af isoleringen skal være mindst ti gange større end på ydersiden. Reglen kan lige så godt udtrykkes i sd, for de to tal er proportionale.

Hvem bruger sd og hvem bruger Z

Her deler fagsproget sig, og det er værd at vide, før to produkter sammenlignes. Bolius kvantificerer udelukkende dampspærrer i Z-værdi og nævner slet ikke sd-værdien. Det samme gør Dampspærreguiden hos Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. RAW skiller i sit infoark om dampspærrer og byggemembraner sortimentet i dampbremse med Z-værdi under 50 og dampspærre med Z-værdi over 50. DUKOs leverandørskema beder producenten om Z-værdien for diffusionsåbne undertage, dokumenteret efter DS/EN 1931, DS/EN ISO 12572 eller DS/EN 14964, og spørger ikke om sd. DUKOs egen videnside om diffusionstæthed nævner hverken sd eller Z, men taler om ventilationsspalter. Bygningsreglementets kapitel 14 om fugt stiller krav om, at fugttransport fra indeluften ikke må give skadelig ophobning, og opererer ikke med tal for diffusionsmodstand.

Sd-værdien hører til den europæiske produktdokumentation. Den står i databladene, fordi de harmoniserede produktstandarder kræver den, og den er det tal, hygrotermiske beregningsprogrammer beder om.

Der er ingen dansk myndighedsgrænse for, hvornår et lag er diffusionsåbent målt i sd. Materialeleverandøren Rockidan sætter skillelinjen ved en sd-værdi under 0,5 m og skriver, at dampspærrer typisk ligger på flere hundrede meter. RAW deler derimod ved en Z-værdi på 50 GPa·s·m²/kg, hvilket med luftens damppermeabilitet fra AAU-rapporten svarer til en sd-værdi på knap 10 m. De to grænser handler ikke om det samme, for Rockidan skiller mellem åbent og bremsende, mens RAW skiller mellem dampbremse og dampspærre. Sammenlign derfor ikke et sd-tal med en dansk anvisnings krav uden at regne om først.

Sd-værdien siger ikke noget om DUKO-klassen

To undertage kan have samme anvendelsesklasse og vidt forskellige sd-værdier. CBI Danmark oplyser for Isocell Omega ML 200 en sd-værdi på 0,02 m og skriver, at produktet svarer til DUKO klasse ML, mens Omega MH 500 med en sd-værdi på 0,04 m svarer til klasse MH og til Høj på fast underlag. Profilmetal oplyser for WÜTOP Nordic en sd-værdi på 0,15 m efter DIN EN 12572 C og DUKO-klasse MH. Klassen handler om regnsikkerhed og anvendelse, ikke om diffusion, og en lavere sd-værdi giver ikke en højere klasse.

Det skal du være opmærksom på

  • Sd-værdien er ikke altid ét tal. Profile oplyser for Protex Variabel Dampspærre en sd-værdi på 0,2 til 35 m efter EN 13984, fordi membranen er fugtvariabel, og systemgarantien er hos samme producent betinget af, at der foreligger en fugtteknisk beregning. CBI Danmark oplyser sd-værdier med tolerance, for eksempel 0,14 m med plus 0,04 og minus 0,01.
  • Prøvningsstandarden står med småt og er ikke den samme. De datablade, der er gennemgået her, henviser til EN ISO 12572, DIN EN 12572 C og EN 13984, og AAU-rapporten til DS/EN 12086. Klimabetingelserne under målingen fremgår sjældent, og to sd-tal fra hver sin standard er derfor ikke uden videre sammenlignelige.
  • Enheden mangler ofte. Sd måles i meter, og et datablad, der skriver 0,02 uden enhed, kan ikke sammenlignes med et andet produkts tal, før man ved, hvad der er målt.

Se også

  • my-værdi. Tallet der ganges med tykkelsen for at give sd-værdien.
  • z-værdi. Den danske form for samme egenskab, angivet i GPa·s·m²/kg.
  • diffusion. Selve fugttransporten, som sd-værdien beskriver modstanden mod.
  • diffusionsåbent undertag. Her er en lav sd-værdi netop meningen.
  • fugtadaptiv dampspærre. Membranen hvor sd-værdien er et interval og ikke et tal.
  • DUKO. Ordningen, der spørger om Z-værdien og ikke om sd-værdien.

Kilder