Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

kritisk fugtindhold i træ

Også kaldet træfugt, fugtprocent

Kritisk fugtindhold i træ er det fugtniveau, hvor træet holder op med at være i sikker tilstand og begynder at kunne bære skimmel eller trænedbrydende svamp. Grænsen bruges to steder på et tag. Den ene er ved oplægningen, hvor materialerne skal være tørre nok til at blive bygget ind. Den anden er i driften, hvor tagrummets træ skal holde sig under grænsen året igennem. Ordet dækker altså ikke ét tal, men et niveau, der afhænger af materiale, temperatur og hvor længe fugten står på.

To enheder for det samme ord

Fugt i træ opgøres i vægtprocent af træets tørvægt, og det er den enhed, håndværkeren aflæser på en indstiksmåler. Fugtteknisk litteratur opgør derimod grænsen som relativ fugtighed på materialets overflade, fordi det er luftens fugtighed ved overfladen, der afgør, om skimmel kan gro. De to hænger sammen gennem træets sorptionskurve, og Phønix Tag Materialers fugtanvisning angiver 75 procent relativ fugtighed som svarende til cirka 16 procent træfugt.

Samme anvisning opererer med to faregrænser for trænedbrydende svamp. Faregrænse 1 ligger over 20 vægtprocent, hvor svampe normalt kan trives, og faregrænse 2 ligger ved 15 procent, hvor et angreb, der er gået i stå, kan starte igen. Anvisningen noterer desuden, at skimmelrisikoen begynder over 16 procent træfugt, når fugten står på i uger og temperaturen samtidig er over cirka 5 °C. Bygningsreglementet nævner ingen af tallene. BR18 § 336 kræver alene, at materialer ikke ved indflytning har et fugtindhold, der medfører risiko for skimmelvækst, og overlader tallene til anvisningerne.

Grænserne ved oplægning af et undertag

For faste undertage er kravene konkrete. PTM-anvisningen om faste undertage skriver, at fugtindholdet i brædder ved oplægning højst må være 20 procent, og at fugeafstanden mellem brædderne skal følge fugten, så brædder med 10 til 14 procent lægges med 2 mm fuge, mens brædder med 18 til 20 procent lægges uden fuge. Krydsfiner leveres normalt med 8 til 10 procent og OSB med 6 til 8 procent, og anvisningen fraråder at lægge OSB-plader med et fugtindhold under det interval. For tørt træ er altså også et problem, fordi pladen siden udvider sig.

Afstandslister har en skrappere grænse end undertaget selv. Når afstandslisterne inddækkes med tagpapstrimler, må fugtindholdet ved montering ikke være over 12 procent, og PTM skriver, at det normalt kræver ovntørret træ, som skal beskyttes mod opfugtning i byggeperioden.

Hvor kilderne trækker i hver sin retning

SBi's vejledning om håndtering af fugt i byggeriet kalder 75 procent relativ fugtighed, svarende til 16 til 18 vægtprocent, for den formelle grænse for skimmelrisiko, men skriver samtidig, at det under vinterforhold ikke er muligt at holde ventilerede tagkonstruktioner under den, og at erfaringen viser, at træ i ventilerede tage kan indbygges med op til 20 vægtprocent svarende til ligevægt ved 85 procent relativ fugtighed. Begrundelsen er, at temperaturen er lav, når fugten er høj, og at perioderne er korte. Phønix skriver tilsvarende, at træfugten i udeluftventilerede tage kommer over 16 procent om vinteren, fordi udeluften typisk står på 80 til 90 procent relativ fugtighed.

Det er den vigtigste uenighed i emnet. Den formelle grænse og den accepterede praksis ligger ikke samme sted, og en måling på 19 procent i et tagrum i februar er derfor ikke i sig selv en skade.

Det skal du være opmærksom på

  • Årstiden afgør, hvad målingen betyder. SBi's vejledning viser et forventeligt forløb, hvor træet i en velventileret, solpåvirket tagkonstruktion går fra omkring 10 vægtprocent om sommeren til godt 20 vægtprocent om vinteren. En vintermåling skal derfor sammenlignes med vinterniveauet, ikke med sommerniveauet.
  • Måleren kan snyde på plader. Phønix skriver, at elektriske fugtmålere i en vis udstrækning forstyrres af limlag i krydsfiner, og at de derfor kun kan bruges til orienterende og sammenlignende målinger. Den præcise metode er tørre- og vejemetoden.
  • Materialet er ikke ligeglad. Efter Phønix' erfaring er brædder mindre følsomme over for skimmel end krydsfiner, fordi fugten fordeler sig bedre i brættet, mens den yderste finer bliver mere fugtig. Krydsfiner af nordisk gran opgives som mindst følsom og sydamerikansk krydsfiner som mest følsom, og der stilles ingen krav til skimmelresistens i CE-mærkningen af tagkrydsfiner.

Se også

Kilder