Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

dampbremse

Også kaldet fugtbremse

En dampbremse er en membran på isoleringens varme side, som er lufttæt, men som slipper mere vanddamp igennem end en klassisk dampspærre. Meningen er, at konstruktionen skal kunne tørre ud indad igen, hvis der først er kommet fugt i den. Grænsen mellem de to ord er dansk praksis og ikke en standard, og derfor bruger producenter, anvisninger og rådgivere ordet forskelligt.

Hvor grænsen mellem spærre og bremse går

BYG-ERFA og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger sætter samme skillelinje. Et produkt med en z-værdi over 50 GPa gange sekund gange kvadratmeter pr. kilogram regnes for en dampspærre, og ordet dampbremse bruges om produkter med lavere diffusionsmodstand. BYG-ERFA tilføjer, at dampspærre er den foretrukne betegnelse for begge dele, og at modstanden skal være dokumenteret ved måling, for eksempel med kopmetoden.

Forvirringen opstår, fordi danske kilder regner i z-værdi, mens producenterne oftest oplyser sd-værdi i meter. Omregningen er sd lig med luftens vanddamppermeabilitet gange z, og med 0,195 gange 10 i minus niende kg pr. meter, sekund og pascal ved 23 grader svarer z-værdien 50 til en sd-værdi på knap 10 meter. Hunton markedsfører derfor en membran med konstant sd-værdi på 10 meter som dampbremse, selv om den i dansk regning ligger lige på dampspærrens grænse. Andre produkter er variable. Thermoflocs datablad opgiver sd-værdi 0,4 til 100 for den samme bane.

Reglen om forholdet mellem inde og ude

En dampbremse virker kun i en konstruktion, hvor lagene uden for isoleringen er mere åbne end laget inden for. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger kalder det tifoldsreglen og skriver, at z-værdien indvendigt skal være mindst 10 gange større end udvendigt. Et masterprojekt i bygningsfysik fra Aalborg Universitet fra 2024 gengiver BUILD-anvisning 279 sådan, at vindspærrens z-værdi højst må være en tiendedel af tæthedsplanets, men at et forhold på en femtedel kan være tilstrækkeligt i fugtbelastningsklasse 1 og 2 efter en fugtteknisk vurdering. Bolius' bygningsingeniør skriver derimod, at klimaskærmen udefra skal være 50 gange mere diffusionsåben end dampbremsen indvendigt. Der er altså ikke ét tal, branchen er enig om.

I tagkonstruktionen

I tage bruges dampbremsen især, hvor der ikke kan ventileres, og hvor isoleringen er hygroskopisk, altså træfiber, papir eller hør. Det klassiske danske eksempel er Hygrodiode i uventilerede paralleltage. BYG-ERFAs erfaringsblad fra 2005 beskriver en kapillarsugende filt med en fugtaktiv folie, hvis diffusionsmodstand falder fra omkring 100 til omkring 2,5 GPa gange sekund gange kvadratmeter pr. kilogram, når luften omkring den bliver fugtig, så fugten kan drives indad igen. Bladet stiller til gengæld en række betingelser. Tagfladen skal have sol om sommeren og må ikke hælde mere end 30 grader mod nord, der må ikke være permanent skygge fra træer eller nabobygninger, isoleringen skal være mineraluld, og træet skal have under 20 procent fugt ved indbygning.

Uden for den type løsning kræver dampbremsen et diffusionsåbent undertag over sig. Ligger der tagpap eller et diffusionstæt undertag, er der ikke noget at tørre ud igennem, og så er den lavere modstand indvendigt en ulempe og ikke en fordel.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er ikke beskyttet, og ordningen bag det er gået i sig selv. DUKO udvidede i 2012 navnet til Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning og udgav i 2014 klassifikationskrav til dampspærresystemer, hvor dampbremse var en af typerne. Begge dokumenter svarer 404 på duko.dk ved kontrol den 20. august 2026, og forsiden klassificerer i dag kun undertage. Du kan derfor ikke slå en klasse op på en dampbremse.
  • En dampbremse fritager ikke for lufttæthed. Kravet i BR18 § 263 om, at volumenstrømmen gennem utætheder i nye opvarmede bygninger højst må være 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa, gælder uanset membrantype, og den fugt, der flytter sig med luftstrømme gennem utætheder, er langt større end den, der diffunderer gennem fladen. Ordet bremse handler kun om diffusionen.
  • Tallene for fugtadaptive membraner svinger fra kilde til kilde. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opgiver 1,5 til 200, mens Konstruktøren opgiver 20 til 100 for samme produkttype. Videncenter skriver selv, at fugtadaptive membraner altid kræver nøjere analyse og projektering.

Se også

  • dampspærre. Den tættere membran, som dampbremsen adskiller sig fra på z-værdien.
  • fugtadaptiv dampspærre. Membranen, hvis modstand ændrer sig med fugten, og som ofte sælges som dampbremse.
  • z-værdi. Den danske måleenhed, grænsen på 50 er udtrykt i.
  • sd-værdi. Den europæiske angivelse i meter, som producenterne bruger.
  • diffusionsåbent undertag. Forudsætningen for, at udtørringen udad overhovedet kan ske.
  • lufttæthed. Kravet, der gælder uanset hvilken membran du vælger.

Kilder