Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

lufttæthed

Også kaldet tæthed i klimaskærmen

Lufttæthed er klimaskærmens evne til at hindre, at luft strømmer ukontrolleret ind og ud gennem konstruktionen. I en tagkonstruktion ligger tætheden i det lag på den varme side af isoleringen, som kaldes tæthedsplanet, typisk en dampspærre, et intakt pudset loft eller en fuldspartlet gipspladebeklædning. Utætheder koster både varme og fører fugtig indeluft op i taget, hvor den kan kondensere.

Hvor tætheden ligger i et tag

Luft, der strømmer gennem et hul, bærer langt mere vanddamp med sig end den damp, der diffunderer gennem en hel flade. Byggeri og Energis dampspærreguide skriver, at et lille hul, en revne eller en utæt samling kan give en fugttransport, der er mellem 100 og 1.000 gange kraftigere end gennem en intakt dampspærre. Derfor er dampspærrens anden funktion, lufttætningen, mindst lige så vigtig som selve dampstandsningen.

Tæthedsplanet skal være sammenhængende hele vejen rundt om det opvarmede volumen og slutte tæt til vinduer, ydervægge og dæk. Undertaget hører ikke med. Undertaget sidder på den kolde side og skal netop kunne aflede vand og i mange tilfælde lade fugt slippe væk, mens ventilationen af tagrummet bevares. Et tæt undertag erstatter altså ikke et tæthedsplan indefra, og et utæt loft bliver ikke reddet af et nyt undertag.

Kravet gælder nye bygninger

Bygningsreglementet stiller kravet i § 263. Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 grader eller mere må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3,0, kan man i stedet bruge 0,3 l/s pr. m² klimaskærm. Bygges der i lavenergiklasse, er kravet 0,7 l/s pr. m² efter § 481. Foreligger der ingen trykprøvning, skal energiberegningen regne med 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa, jf. § 263, stk. 4. Målingen skal ske efter Metode 3 i DS/EN ISO 9972, og resultatet er gennemsnittet af måling ved over- og undertryk.

Her er der noget at holde øje med. Reglementet skriver, at dokumentationen kan ske ved trykprøvning, altså en kan-bestemmelse om metoden, mens selve tæthedskravet er bindende. Flere kommercielle udbydere af målingen skriver noget andet. Hjemsted.dk kalder det et lovkrav, at alle bygninger opført efter 1. april 2006 skal efterprøves. Bolius formulerer det mere forsigtigt og skriver, at trykprøvning i dag er den eneste måde at dokumentere kravet på. De to ting er ikke det samme, og forskellen betyder noget, når en bygherre bliver præsenteret for en regning.

Ved tagrenovering findes der intet talkrav

§ 263 gælder nye bygninger. Skifter man tag på et eksisterende hus, er der ingen tæthedsværdi, der skal overholdes. Undervisningsmaterialet Lufttæthed ved renovering af tagkonstruktion, udgivet af Efteruddannelsesudvalget for bygge, anlæg og industri, beskriver i stedet, at niveauet aftales i sagen, og nævner som eksempler 2,0 l/s pr. m² ved en totalrenovering af hele tagetagen og 3,0 l/s pr. m² ved mindre omfattende arbejder. Det er aftalte udfaldskrav, ikke reglementskrav, og de findes kun, hvis nogen har skrevet dem ind i kontrakten.

Samme materiale peger på, at installationer, der bryder dampspærren i loftet, er det absolut største problemområde i småhuse, og at spots uden tætningsboks, stålskorstene og utætnede emhætterør går igen. Det advarer også om, at huse efter en energirenovering uden fokus på tætheden kan ende mere utætte, end de var før.

Det skal du være opmærksom på

  • Tætning uden ventilation flytter blot problemet. Dampspærreguiden understreger, at tagrummet stadig skal ventileres efter renoveringen, og at der skal sikres tilstrækkelig udskiftning af indeluften, når boligen tætnes.
  • Kilderne bruger ikke samme standard. Bygningsreglementet henviser til DS/EN ISO 9972, mens undervisningsmateriale revideret i 2021 stadig henviser til den ældre DS/EN 13829. Sørg for, at en tilbudt måling er udført efter Metode 3 i ISO 9972.
  • En trykprøvning giver ét tal for hele huset og fortæller ikke, hvor utæthederne sidder. Bolius nævner termografi, røg og måling af lufthastigheder som de metoder, der lokaliserer dem, og det er ofte en ekstra ydelse.

Se også

  • dampspærre. Det materiale, der oftest udgør tæthedsplanet i en tagkonstruktion.
  • tæthedsprøvning. Selve målingen af, om tætheden holder.
  • blower door. Ventilatoren i døråbningen, som trykprøvningen udføres med.
  • konvektion. Luftstrømmen gennem utætheder, der bærer fugten med sig.
  • klimaskærm. Den samlede flade, tæthedskravet gælder for.
  • ventileret tagrum. Modstykket til tætheden indefra, som skal bevares.

Kilder