Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Fugt og ventilation

konvektion

Også kaldet luftstrømning, fugtkonvektion

Konvektion er fugttransport med strømmende luft. Når varm rumluft presses op gennem revner, sprækker og gennemføringer i loftet eller dampspærren, følger fugten med og kondenserer, hvor luften møder en kold flade i tagkonstruktionen. Drivkraften er en forskel i lufttryk, ikke i vanddamptryk, og det er forskellen på konvektion og diffusion. Fagfolk regner konvektion som den vigtigste fugtvej ind i et tag.

Hvad der driver luften op i taget

PTM-anvisningen om fugt beskriver drivkraften som næsten altid til stede. Den termiske opdrift i rumluften giver normalt overtryk oppe under loftet, og i et ventileret taghulrum er der ofte undertryk. Undervisningsmaterialet om lufttæthed ved tagrenovering nævner tre kilder til trykforskellen, nemlig vind, termisk opdrift i rumluften, altså skorstenseffekten, og mekanisk ventilation. Samme materiale fraråder ventilationsanlæg, der sætter huset i overtryk, netop fordi de presser fugtig luft ud i konstruktionen. BYG-ERFA beskriver konvektion som luftstrømning gennem sprækker, for eksempel revner i pudsede lofter, huller i membraner eller dårligt lukkede pladesamlinger.

Ordet bruges også om en anden ting. PTM skriver, at uventilerede tagelementer skal fyldes helt ud med isolering for at forhindre uhensigtsmæssig intern konvektion, altså luft der cirkulerer inde i et hulrum og omfordeler fugt og varme. Det er samme fysik, men ikke samme problem som utætheder i tæthedsplanet.

Hvorfor konvektion vejer tungere end diffusion

PTM-anvisningen skriver, at de fugtmængder, der kan trænge op gennem utætheder i dampspærren, ofte langt overstiger dem, der kommer op ved diffusion, og at konvektion derfor ofte er den væsentligste årsag til fugtskader. Anvisningen gør samtidig op med en ældre antagelse fra 1960'erne og 1970'erne om, at tagventilation kunne fjerne fugten igen. Kold udeluft kan kun bære lidt fugt, og PTM anslår, at der skal ventileres med cirka 10 kubikmeter kold udeluft for at fjerne fugten fra 1 kubikmeter varm rumluft.

Forholdet illustreres i anvisningen med en figur, hvor diffusion giver 0,0024 liter vand i døgnet og konvektion 1,8 liter i døgnet ved 20 grader og 50 procent relativ fugtighed inde og 0 grader og 100 procent ude. Figurteksten oplyser ikke, hvor stor utætheden er, eller hvilken trykforskel der regnes med, så de to tal kan ikke regnes efter, selv om de citeres bredt i branchen som bevis for størrelsesforholdet.

Hvad reglerne kræver

Bygningsreglementet stiller ikke krav om konvektion som sådan, men om lufttæthed. Efter BR18 § 263 må volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger, der opvarmes til 15 grader eller mere, ikke overstige 1,0 liter i sekundet pr. kvadratmeter opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa, dokumenteret ved trykprøvning efter metode 3 i DS/EN ISO 9972. Kravet gælder hele huset under ét og siger ikke noget om, hvor tæt netop loftet er. Ved renovering af et eksisterende tag findes der ikke et tilsvarende måltal.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er ikke uenige om konvektionen, men om membranen. PTM-anvisningen fra 2023 beskriver dampspærren som det normale svar, mens BUILD-forskningsprojektet DALO konkluderer, at ydeevnen i et velventileret tagrum med lufttæt loft i praksis er uafhængig af, om der er dampspærre eller ej. BYG-ERFA formidler samme resultat med et forbehold, nemlig at dampspærren kun kan udelades ved både lufttæt loftkonstruktion og velventileret tagrum. Et pudset loft kan være lufttæt uden at være diffusionstæt.
  • En tæt folie er ikke det samme som et tæt tæthedsplan. Det er samlinger, tilslutninger og gennemføringer, der afgør resultatet, og en enkelt uafsluttet gennemføring kan bære mere fugt op end hele fladen tilsammen.
  • Mere ventilation er ikke en løsning på en utæthed. Er problemet konvektion, fjerner ekstra udeluft kun en brøkdel af fugten, og ved kondens på undersiden af tagplader kan øget ventilation ifølge PTM i nogle tilfælde forværre situationen.

Se også

  • diffusion. Den anden fugtvej gennem taget, drevet af damptryk i stedet for lufttryk.
  • dampspaerre. Det lag, der skal standse både diffusion og konvektion indefra.
  • lufttaethed. Egenskaben, der afgør, hvor meget luft der overhovedet kan strømme igennem.
  • blower-door. Målemetoden, der sætter tal på utæthederne.
  • kondens. Det, der sker, når den medførte fugt rammer en kold flade.
  • fugtadaptiv-dampspaerre. Alternativet, der bruges i uventilerede tagkonstruktioner.
  • koldt-tag. Konstruktionen, hvor ventilation og lufttæthed skal spille sammen.

Kilder