Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Flade tage Grønne tage

intensivt grønt tag

Også kaldet taghave

Et intensivt grønt tag er den tunge udgave af det grønne tag. Vækstlaget er så tykt, at der kan gro stauder, buske og mindre træer, og tagfladen kan bruges til ophold på samme måde som en have i terræn. Til gengæld skal konstruktionen bære lasten, membranen skal være rodhæmmende, og beplantningen skal passes, vandes og gødes. Når taget indrettes til ophold, kaldes det en taghave.

Hvor grænsen mod de andre tagtyper går

PTM-anvisning 10 slår fast, at der ikke findes nogen fælles definition af ekstensive, semi-intensive og intensive grønne tage. Anvisningen sætter selv grænsen ved et vækstlag på 150 til 400 mm og noterer, at tykkelsen giver større frihed i plantevalget, fordi planter med aggressivt rodnet kan tåles. Icopal skriver også, at intensive tage har vækstlag tykkere end 150 mm. Videntjenesten på Københavns Universitet lægger grænsen et andet sted og angiver typisk over 250 mm, med henvisning til den tyske FLL-vejledning. Byggros opererer kun med to hovedkategorier og kalder alt fra 3 til 15 cm ekstensivt, hvorved anvisningens semi-intensive mellemgruppe forsvinder. Forskellen er ikke akademisk, for tagtypen afgør, om rodhæmmer er et krav, hvor tæt afløbene skal sidde, og om taget må opbygges retvendt.

Systemleverandørerne og Bolius bruger både ordet intensivt grønt tag og ordet taghave. Phønix Tag Materialer skelner i praksis, så det tekniske hedder intensivt grønt tag i anvisning 10, mens anvisning 13 om tagterrasser, taghaver og parkeringsdæk behandler den samme konstruktion under navnet taghave og definerer taghaver som intensive grønne tage med vækstlag over 150 mm.

Konstruktionen skal bære en have

Anvisningen anbefaler, at intensive grønne tage opføres som duo-tag eller omvendt tag, fordi det beskytter tagdækningen bedst. Retvendt tag frarådes, fordi vækstlaget kan fryse fast i tagdækningen og rive den i stykker ved frostskifter og temperaturbevægelser. Bygges taget alligevel retvendt, bør faldet være mindst 1:40, mens omvendte tage og duo-tage kan nøjes med 1:100, når underlaget er rettet op til et veldefineret fald. Ekstensive tage kan ligge på træbaserede materialer og tyndpladeprofiler, men intensive tage forudsætter et betondæk, og der skal altid foretages en statisk vurdering.

Vægten er hovedgrunden. Bolius oplyser, at vegetationsmåtter vejer fra omkring 50 til omkring 120 kg pr. kvadratmeter, og det er de lette typer. Videntjenesten angiver for intensive tage op til 1.200 kg pr. kvadratmeter i vandmættet tilstand, og oven i kommer nyttelasten fra de mennesker, taghaven er indrettet til. Ved væksthøjder over 35 cm skal vækstlaget desuden opbygges i to lag, hvor det nederste har en meget lav andel organisk materiale.

Rodhæmmer er ikke til forhandling på et intensivt tag. Der skal bruges rodhæmmende overpap eller en rodspærre af folie med svejste samlinger, testet som rodhæmmer efter DS/EN 13948. Anvisningen tilføjer, at hverken EN 13707 eller EN 13948 tester for rodskud fra kvikgræs og bambus, og at et produkt, der består prøven, altså ikke nødvendigvis er sikkert mod udløbere. Under flisearealer er rodbeskyttelse i princippet unødvendig, men PTM anbefaler den alligevel over hele taghaven, fordi fliserne som regel ligger op ad de beplantede felter.

Afvandingen er stedet, hvor kilderne ikke siger det samme

De to anvisninger fra samme udgiver giver forskellige svar på, hvor tæt afløbene skal sidde. Anvisning 10 skriver, at afstanden mellem tagnedløb ved intensive grønne tage ikke bør overskride 12 m i begge retninger. Anvisning 13 skriver om taghaver, at afstanden normalt bør begrænses til cirka 9 gange 9 m. Kuvertfald anbefales begge steder. UV-afløb, altså vakuumafvanding, frarådes, fordi jordpartikler stopper rørene, og fordi den lave afløbskoefficient betyder, at systemet ikke renser sig selv. Brøndene skal kunne afvande fra alle lag i opbygningen og udføres derfor med perforerede indsatser.

Inddækningshøjden driller på en anden måde. Anvisning 10 anbefaler 200 mm målt fra oversiden af vækstmediet, fordi opbygningen vokser i tykkelse med årene, mod de 150 mm der ellers bruges ved tagterrasser. Samtidig skal taghaver ofte have niveaufri adgang fra lejlighederne, og de to krav forliges ved at lægge en afvandingsrende langs facaden. Tagvand fra overliggende tagflader må ikke ledes ned i den rende, men skal føres til egne brønde gennem membranen.

Det skal du være opmærksom på

  • Byggros skriver, at et intensivt tag kan optage helt op til 80 procent af den årlige nedbør. PTM-anvisning 10 angiver omkring 50 procent som den værdi, der oftest opgives for grønne tage, og skriver, at tal for tykkere opbygninger bør dokumenteres ved prøvning efter FLL's prøvemetode eller hentes fra publiceret litteratur. Bed om prøvningsdokumentationen, hvis retentionstallet indgår i en beregning af afledningen.
  • Anvisningen oplister forlænget levetid for tagdækningen blandt de effekter, grønne tage promoveres på, og tilføjer i samme afsnit, at flere af de nævnte effekter endnu ikke er fuldt videnskabeligt dokumenteret. Få sider senere står, at UV-afskærmningen reducerer ældningen og dermed øger levetiden. Det, teksten faktisk hjemler, er, at tagdækningen under vegetationen mindst holder lige så længe som en frit eksponeret tagdækning.
  • Et intensivt tag er ikke en løsning for det almindelige parcelhus. Det forudsætter betondæk, adgangsforhold til pasning og et anlæg, der skal vandes og gødes som en have. Vil man begrønne en eksisterende bygning, peger anvisningen på den ekstensive løsning eller på forstærkning af den bærende konstruktion. Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning advarede allerede i 2013 om, at rådgivere og tilsynsførende ikke var klædt godt nok på til opgaven.

Se også

  • taghave. Det ord, branchen bruger, når det intensive tag er indrettet til ophold.
  • semi-intensivt grønt tag. Mellemformen, der behandles som intensiv på alt undtagen konstruktionsprincippet.
  • ekstensivt grønt tag. Den lette type, som anvisningen peger på ved renovering af eksisterende bygninger.
  • duo-tag. Konstruktionsprincippet, hvor membranen ligger mellem to lag isolering.
  • omvendt tag. Det andet anbefalede princip, hvor isoleringen beskytter membranen.
  • rodhæmmende tagpap. Overpappen, der er obligatorisk her, modsat på det ekstensive tag.

Kilder