Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

rodhæmmende tagpap

Også kaldet rodfast tagpap, rodspærre

Rodhæmmende tagpap er en overpap, hvor bitumenen er tilsat et middel, der standser rødder i at vokse. Den lægges som øverste lag i tagdækningen under vækstopbygningen på et grønt tag, så rødderne hverken kan gro ned gennem banen eller ind i overlæggene. Alternativet er et helt separat lag rodspærre af folie oven på en almindelig tagdækning.

Additivet gør arbejdet, ikke tykkelsen

Phønix Tag Materialer beskriver i PTM-anvisning nr. 10 problemet præcist. Rødder fra træer, kvikgræs og lignende gror over tid ind i overlæggene på tagpappen eller direkte gennem den. Derfor bruges en tagpap fremstillet med rodhæmmet bitumen, altså med et additiv, der stopper væksten. Vil man ikke bruge additivet, kan man i stedet lægge en sammensvejst PE-folie som rodspærre. De to løsninger er ikke det samme produkt, selv om de løser den samme opgave.

Selve banen ligner en almindelig svejseovermembran. Leverandøren af PF 4900 SBS beskriver den som polymerbitumen med rodvækstmodstand på undersiden, armering af polyesterfilt og en svejsekant på 80 mm. Efter PTM-anvisning nr. 1 bruges samme bane også til taghaver, tagterrasser og til vandtætning af kælderdæk under jord.

Hvornår anvisningerne kræver den, og hvor kilderne skiller sig

I intensive og semi-intensive grønne tage skal der efter PTM-anvisning nr. 10 altid bruges enten en rodhæmmende overpap eller en rodspærre af PE-folie med svejste samlinger, testet efter DS/EN 13948. I ekstensive grønne tage kan begge dele undlades, hvis der foreligger en vedligeholdelsesplan, hvor taget og afløbene efterses og renses to gange om året. PTM anbefaler alligevel rodhæmning, hvis der ikke tegnes et vedligeholdelsesabonnement, eller hvis bygherren ikke har ressourcer til at føre planen ud i livet.

BG Byggros siger næsten det samme, men trækker grænsen på opbygningens tykkelse og henviser til SBI-anvisning 273. Rodbeskyttelse kan undlades på ekstensive tage under 60 mm, forudsat der er en pleje- og vedligeholdelsesplan.

Kommercielle tilbudssider skriver noget andet. Tagviden.dk fastslår, at «standard tagpap er IKKE rodbestandig og må aldrig bruges under sedumtag uden ekstra rod-stop-lag». Den påstand har ikke dækning i anvisningerne, hvor et rent sedumtag netop kan udføres uden, når vedligeholdelsen er aftalt. Samme side beskriver en rod-stop-folie som 10 til 15 mm tyk, mens Byggros' folie til ekstensive tage er 0,4 mm LDPE, som ikke svejses, men overlappes.

Dokumentationen og dens grænser

Prøvningen sker efter den harmoniserede metode DS/EN 13948, som gælder både tagpap og tagfolie, og resultatet skal fremgå af ydeevnedeklarationen. Testen tager ifølge PTM to år, og den tyske FLL-test kan tage op til fire år, hvorefter resultaterne kan konverteres til opfyldelse af DS/EN 13948. Det forklarer, hvorfor udvalget af baner til grønne tage er lille.

En bestået test dækker ikke alt. PTM skriver, at produkter, der består DS/EN 13948, ikke nødvendigvis er sikre mod rodskud, og at tagdækningen til intensive tage yderligere skal modstå rhizomer, hvis der kan komme kvikgræs eller bambus. Additivet er desuden et aktivt stof. PTM oplyser, at udvaskningen normalt ligger under detektionsgrænsen, og at den ved tvivl kan undersøges med en tanktest efter CEN/TS 16637-2. Icopal lancerede i januar 2026 overpappen Top 508 P, som markedsføres som testet rodfast efter FLL-standarder uden brug af rodbeskyttelsesmidler.

Det skal du være opmærksom på

  • Rodhæmmende og rodspærre er to ord for to forskellige ting hos Phønix, mens Byggros og Icopal begge bruger ordet rodfast om begge løsninger. Spørg leverandøren, om der er additiv i bitumenen, eller om der skal lægges en folie mere.
  • Banen bruges ikke overalt på taget. Skotrender og andre områder uden begroning skal efter PTM-anvisning nr. 10 have skiferbelagt tagpap i øverste lag, og synlige inddækninger skal have skiferbestrøning som beskyttelse mod sollys.
  • Rødderne finder samlingerne først. Svejsninger, opkanter og gennemføringer afgør resultatet, og en godkendt bane retter ikke op på en dårligt udført samling.

Se også

Kilder