Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

kludepap

Også kaldet råpap, uldfiltpap

Kludepap er en armering til tagpap, fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, ofte tilsat jutefibre. Den er organisk og kunne både opsuge og bære imprægneringen af tjære eller asfalt, og den var standardarmeringen i dansk tagpap, indtil glasfilt og senere polyesterfilt afløste den. Ordet bruges i dag stort set kun om gamle tage, og møder du det, står du med en tagdækning fra før den moderne tagpaps armeringsmaterialer.

Hvad kludepappen bestod af

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver kludepap som en råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, ofte tilsat jutefibre, og lægger vægt på, at armeringen både kunne opsuge og bære imprægneringen. Det er hele pointen med materialet. Armeringen var ikke bare en kerne, der holdt banen sammen, den var et sugende lag, som tjæren eller asfalten satte sig i. Derfor er en gammel kludepapbane heller ikke tæt i sig selv, den er tæt, så længe imprægneringen sidder i fibrene.

Styrelsens hæfte er ikke helt entydigt om tidspunktet. Ét sted skriver det, at de tidlige tagpaptypers armeringsmateriale var kludepap, et andet sted, at de ældste produkter var håndlavede papark af træpulp og cellulosefibre, og at kludepappen kom senere. Phønix Tag Materialer daterer skiftet til kludepap til slutningen af 1800-tallet. Researchdefinitioner, der kalder kludepap armeringen i de allertidligste tagpaptyper, rammer altså ved siden af.

Hvem bruger hvilket ord

Ordet kludepap hører hjemme i bygningsbevaringen og i den populære fremstilling af tagpappets historie. Branchens egen nomenklatur brugte andre ord. Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening udgav i 1969 en nomenklatur, gengivet i Byggebogen, hvor råpap defineres som et produkt af tekstilfibre og eller cellulosefibre, der bruges som armeringsmateriale, mens uldfiltpap defineres som råpap, der overvejende består af tekstilfibre. Kludepap er altså en bestemt slags råpap og ikke et synonym for råpap. Vil du være præcis over for en tagpapfagmand, er uldfiltpap det ord, kilderne fra branchen selv bruger.

Samme kilde viser, hvor længe materialet holdt sig. I 1969 var uldfiltpap stadig armeringen i de gængse typer, både i A-, B- og C-pap og i almindelig underlagspap. Phønix Tag Materialer sætter vendepunktet ved 1975, hvor tagpap med polyesterfilt kom frem og afløste glasvæv, glasfilt og råpap.

Sådan ser du det på et gammelt tag

Kludepap kan kendes, når imprægneringen er væk. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at imprægneringsmaterialet på gamle tagpaptage kan være nedbrudt så meget, at pappets uld- og bomuldsfibre står frem med en lådden, sølvgrå overflade. Det er ikke smuds, det er selve armeringen, der er blottet. En bane i den tilstand er ikke tæt længere, uanset hvor hel den ser ud på afstand. Den organiske armering er samtidig grunden til, at faget gik væk fra den. Trænger der fugt ind i uld og bomuld, nedbrydes armeringen, hvor glasfilt og polyesterfilt ikke gør.

Det skal du være opmærksom på

  • Tagpap med kludepapsarmering er ofte imprægneret med kultjære og ikke med asfalt. Miljøstyrelsen skriver, at kultjære blev brugt i tagpap før 1970'erne, og at tagpap klassificeres som farligt affald med EAK-kode 17 03 01, hvis indholdet af PAH-forbindelser overskrider farlighedskriterierne. Det gør nedtagningen dyrere end en almindelig tagpapafrensning, og det skal afklares før arbejdet, ikke bagefter.
  • Gammelt tagpap kan indeholde asbest. Miljøstyrelsen skriver, at asbest blev forbudt i 1986, og at ældre tagpapprodukter i nogle tilfælde kan indeholde det. Asbesten sad ikke i kludepappen, men i andre armeringstyper, blandt andet asbestpap, som 1969-nomenklaturen også nævner. Alder alene siger derfor ikke, hvad der ligger på taget.
  • Slots- og Kulturstyrelsen advarer mod at bruge gammel stenkulstjære til vedligeholdelse, fordi den opløser den asfaltbitumen, der findes i nyere tagpapprodukter. Styrelsen angiver desuden, at stenkulstjære blev forbudt i 1998 på grund af indholdet af kreosot.

Se også

  • tjærepap. Den tagpaptype, kludepappen typisk sad i, imprægneret med tjære frem for asfalt.
  • armering. Det bærende lag i tagpap, som kludepap er en historisk udgave af.
  • glasfilt. Den uorganiske armering, der begyndte at fortrænge råpappen.
  • polyesterfilt. Hovedarmeringen i moderne dansk tagpap, fremme fra 1975.
  • tagbrædder. Det traditionelle underlag under de tage, hvor kludepappen findes.
  • bortskaffelse-af-tagpap. Reglerne for det affald, en nedtaget tjærepapdækning bliver til.

Kilder