Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

koldklæbning

Også kaldet koldklæber, systemklæber, tagpapklæber

Koldklæbning er klæbning med en flydende bitumenbaseret klæbemasse, der påføres ved almindelig temperatur og hærder af sig selv. Der bruges hverken gasbrænder eller varm asfalt, og metoden er derfor tagdækkerens standardsvar de steder, hvor åben ild ikke må komme i nærheden af brændbart underlag eller åbne sprækker. Klæberen kaldes en koldklæber eller i byggemarkedet en tagpapklæber.

Der hvor brandreglerne kræver det

Koldklæbning er ikke bare et bekvemt alternativ. PTM's anvisning om brand gengiver reglerne fra Brandteknisk Vejledning 10, del 2 om varmt arbejde ved tagdækning, og her er metoden foreskrevet flere steder. Ved renovering, hvor den gamle tagpap fjernes helt ned til et eksisterende bræddeunderlag, anvendes koldklæbning af overlæg eller selvklæbende overlæg i første lag tagpap. Ved tagdetaljer skal der lukkes mod hulrum og brændbart underlag, inden der svejses, og det kan ske ved at montere strimler eller trekantlister med koldklæber over åbninger og sprækker. Tilslutninger til facader og skrå tagflader med brændbart materiale eller hulrum bagved skal udføres med koldklæbning, mekanisk fastgørelse eller tilsvarende, og revner ved tagkanter, skotrender og gennemføringer sikres med strimling i koldklæber, før brænderen tændes. Den samme formulering står i PTM's undertagsanvisning om arbejde på gamle bræddeunderlag.

Koldklæber bruges også, hvor metal skal sidde fast i tagpappen. I PTM's detaljehæfte klæbes flangen på en flangeinddækning og på en faldstammeudluftning til underpappen med koldklæber, og på tagterrasser lægges afsluttende metalprofiler i koldklæber med en elastisk fuge ovenpå.

Kold betyder ikke ufarlig

Klæberen er typisk bitumen gjort flydende med et flygtigt opløsningsmiddel, det som Icopals nomenklatur kalder koldflydende asfalt eller cutbackasfalt. Sikkerhedsdatabladet for Icopal Tagpapklæber klassificerer produktet som Flam. Liq. 3 med faresætningen H226, brandfarlig væske og damp, og opgiver flammepunktet til 36 grader. Samme datablad angiver MAL-koden 2-1. Efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 styrer det første tal kravene til ventilation og åndedrætsværn og det andet tal kravene til hud og øjne, og et produkt må ikke bruges, hvis det kan erstattes af et mindre farligt. Der findes koldklæbere uden opløsningsmidler, for eksempel Derbibond NT, som netop markedsføres på den egenskab.

Hvad koldklæbning ikke er dokumenteret til

PTM-anvisning 6 om fastgørelse af tagpapdækning har et kapitel om styrke af svejsning og kapitler om varmklæbning af isolering og tagdækning, men ingen tilsvarende styrkeværdi for koldklæbning. En tagpap svejst til underlaget regnes med en regningsmæssig styrke på 20 kN/m2, og en stribe- eller punktsvejsning med 30 procent effektivt svejseareal med 6 kN/m2. Fastgørelsen mod vindsug bygger altså på svejsning, varmklæbning, ballast eller skruer og skiver, mens koldklæbningen hører til i overlæg, strimler, flanger og detaljer.

Forbruget oplyses forskelligt af den samme leverandør. Icopals egen Tagpapbog skriver ca. 1 liter pr. 10 løbende meter overlæg, mens byggemarkedets produktside for det samme produkt skriver ca. 1,0 liter pr. m2. De to tal måler ikke det samme areal, så få oplyst hvilken flade tallet gælder, inden du køber ind. Produktsiden oplyser desuden, at klæberen påføres med spartel ved temperaturer over 5 grader, og at tørretiden er ca. 5 timer ved 20 grader.

Det skal du være opmærksom på

  • Koldklæbning fjerner den åbne ild, ikke brandfaren. Klæberen er selv en brandfarlig væske, og i anvisningerne bruges den som forberedelse før svejsningen på samme tagflade. Dampene skal derfor være væk, før brænderen tændes samme sted.
  • Klæberen skal hærde, før den holder. Aftal hvad der sker, hvis det regner eller blæser, inden klæbningen har sat sig.
  • Står der bare koldklæbning i tilbuddet, siger det intet om produktets kodenummer. Bed om MAL-koden, hvis arbejdet foregår i lukkede rum eller tæt på beboere, og spørg til en opløsningsmiddelfri type.

Se også

  • svejsning. Den varme metode, koldklæbningen skal erstatte ved brændbart underlag.
  • varmt arbejde. Reglerne, der afgør hvornår koldklæbning bliver et krav.
  • selvklæbende tagpap. Den anden løsning uden åben ild ved renovering på brædder.
  • koldflydende asfalt. Selve materialet, bitumen gjort flydende med opløsningsmiddel.
  • strimling. Detaljen, der oftest udføres i koldklæber.
  • fuldklæbning. Ordet om udbredelsen af klæbningen, uanset om den er kold eller varm.

Kilder