Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

plankedækning

Plankedækning er en måde at lægge tagpap på, hvor der monteres kileskårne planker vandret på tagfladen, og hvor den øverste papbane føres hele vejen rundt om planken. Resultatet er en tagflade med markante vandrette linjer og skygger i stedet for en glat papflade. Metoden er rent dekorativ og bruges sjældnere end den beslægtede listedækning, hvor listerne i stedet ligger i faldretningen og giver lodrette linjer.

Planken og opbygningen

Phønix Tag Materialer angiver i PTM-anvisning nr. 1 Specifikationer, at planken skal være 5/45 mm x 150 mm. Det er altså et kileskåret stykke træ, tyndt i den ene kant og tykt i den anden, og det er kilesnittet, der giver den skarpe skyggelinje. BYG-ERFAs byggeordbog definerer kort plankedækning som en læggemetode for tagpap, hvor taget får en vandret profilering ved hjælp af kileskårne planker, og henviser til Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998.

Selve udførelsen beskriver Hetag Tagdækning sådan, at underste lag tagpap fastgøres ved sømning, mekanisk fastgørelse eller svejsning, mens øverste lag fastgøres sammen med planken og derefter svøbes rundt om den og klæbes eller svejses til både planke og underlag. Learnmark Horsens bruger plankedækning som svendeprøveopgave på tagdækkeruddannelsens femte hovedforløb, og i opgavebeskrivelsen udføres plankeinddækningerne i 0,6 meter brede baner, mens tagfoden laves med en halv rundstok på 60 mm, der bærer den bane, den første planke monteres på.

Hvor stejlt taget skal være

Her er kilderne ikke enige, og de kommer oven i købet fra samme koncern. PTM-anvisning nr. 1 sætter i tabel 6.2 to hældningsgrænser, nemlig 1:5 for de løsninger, der udføres med overpap alene, og 1:10, når der lægges både underpap og overpap. Salgs- og løsningssiderne hos Phønix Tag skriver derimod, at konstruktionen kan udføres på tage med hældninger mellem 1:3 og 1:1, og Hetag Tagdækning angiver det samme interval som 18,4 til 45 grader. Forskellen er stor nok til at have betydning i praksis, og ingen af kilderne forklarer den. Anvisningens tabel handler om, hvilke papkombinationer der er specificeret ved en given hældning, mens tagentreprenørernes tal ser ud til at beskrive det interval, hvor udtrykket og vandafledningen fungerer. Spørg derfor, hvilken kilde et konkret tilbud hviler på.

Underlaget er ikke frit

I anvisningens tabel 6.1 må listedækning ligge på underlag af tagisolering, brædder eller krydsfiner. I tabel 6.2 om plankedækning nævnes kun brædder og krydsfiner, og Hetag skriver tilsvarende, at plade- og plankedækning udføres på underlag af brædder eller krydsfiner. Tagdækningen på et sådant træunderlag skal opfylde kravene til BROOF(t2), og anvisningen henviser videre til tabel 2 i PTM-anvisning nr. 7 Brand. Phønix Tag beskriver konstruktionen som et koldt tag, mens Hetag skriver, at den kan bygges op som enten koldt eller varmt tag.

Ordet bruges ikke helt ens. Hetag skriver konsekvent plade- og plankedækning under ét, mens Phønix Tag Materialer holder pladedækning og plankedækning adskilt som to kategorier. Det ses også beskrevet, som om plankedækning blot er tagpap lagt i brede baner, men det er plankerne under pappen og ikke banebredden, der giver metoden navn.

Det skal du være opmærksom på

  • Plankedækning kan efter anvisningen ikke lægges direkte på tagisolering, sådan som listedækning kan. Skal et tag efterisoleres oven på den eksisterende flade, kræver det derfor et nyt fast underlag af brædder eller krydsfiner, før udtrykket kan genskabes.
  • Der findes ingen selvstændig PTM-anvisning for plankedækning. Listedækning har både sin egen anvisning nr. 9 og en monteringsvejledning, mens plankedækning kun fylder en enkelt tabel med en fodnote i anvisning nr. 1. Detaljerne ved skotrender, kviste og gennemføringer må derfor aftales konkret med tagdækkeren.
  • Plankerne ligger på tværs af vandets vej ned ad taget, og den øverste papbane skal derfor svøbes helt om planken og svejses til både planke og underlag. Det er i den detalje, en sjusket udførelse først viser sig.

Se også

  • listedækning. Den beslægtede og langt mere udbredte specialdækning, hvor listerne ligger i faldet og giver lodrette linjer. Bemærk at ordet også bruges om en zinkdækning mellem koniske trælister.
  • glatdækning. Den enkle modsætning, hvor pappen ligger plant på underlaget uden hverken lister eller planker.
  • kappe. Strimlen, der dækker listen i en listedækning, og som svarer til den ombøjede bane om planken.
  • fodbane. Banen langs tagfoden, som den første planke monteres på.
  • tagbrædder. Det ene af de to underlag, plankedækning må udføres på.
  • krydsfinerunderlag. Det andet tilladte underlag efter anvisningen.
  • broof (t2). Brandkravet til tagdækning på træunderlag.

Kilder