Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

fodbane

En fodbane er en bane tagpap, der lægges parallelt med tagfoden og afslutter tagfladen nedadtil. I en listedækning er fodbanen synlig og udgør den glatte stribe under listerne, ligesom rygningsbanen udgør striben over kippen. I almindelig tagpapdækning bruges ordet også om den bane underpap, der lægges langs tagfoden, så fodblikket kan sømmes fast oven på pap i stedet for direkte på træet.

Fodbanen i en listedækning

PTM-anvisning 9 om listedækning beskriver fodbanen som en del af tagfladens geometri. Listedækningen afsluttes som regel i kip med en rygningsbane og ved fod med en fodbane, og bredden bør tilpasses tagfladens størrelse. Trekantlisterne stopper altså et stykke over tagfoden, og enden af hver liste snittes normalt med et 45 eller 90 graders snit og inddækkes med overpap. Tagpapbanerne mellem listerne afsluttes i samme flugt som listeenderne, så fodbanen står som et ubrudt bånd hele vejen langs tagfoden. Under fodbanen sidder fodblikket, som overpappen svejses til, og underpappen føres ned over trækanten bag blikket. Anvisningen anbefaler aluminium til fodblikket, fordi zink kan give misfarvning, og svejsningen til fodblikket er et af de punkter, slutkontrollen skal omfatte. Fodbanen skal desuden fastholdes mod skridning, ligesom banerne mellem listerne sikres foroven, for tagpap på hældning kan glide, når solen varmer bitumen op.

Målene er ikke ens i samme anvisning

Her er kilderne uenige med sig selv. Brødteksten i PTM-anvisning 9, afsnit 2.3, skriver, at den synlige del af fodbanen normalt er 300 til 400 mm. Figurteksten til figur 2.3.1 i samme anvisning skriver, at lister og tagpapbaner afsluttes 100 til 300 mm fra tagfod, og at den synlige bredde typisk er 250 mm. Detaljetegningen i afsnit 7 skriver, at listerne afsluttes cirka 300 mm over tagfod. Tre steder i samme udgave giver altså tre forskellige mål. Det er værd at vide for den, der skal bedømme et udført tag, for målet er ikke et krav, men et udseendevalg, der bør aftales på tegningen frem for på taget. Til sammenligning angiver anvisningen rygningsbanen som typisk 600 mm bred, altså 300 mm ned på hver side af kippen.

Den anden fodbane, den man ikke kan se

Phønix' tagpapguide til boligejere bruger ordet om noget andet. Skal der kun ét lag overpap på, lægges der først en fodbane af underpap parallelt med tagfoden. Den skal nå ud over kanten af træunderlaget og bukkes ned under tagfodsblikket, hvorefter overpappen svejses ud på tagfoden i hele banens bredde. Pointen er, at tagfodsblikket krydssømmes oven på pap, ikke direkte i træet, så sømhullerne ligger i et lag, der kan tætne om sømmet. Ved to lag tagpap er det første lag i sig selv den bane, og så bruges ordet sjældent. PTM-anvisning 8 om tagdetaljer bruger slet ikke ordet fodbane i sine tagfodsdetaljer, men skriver, at underpappen skal føres ned, så den dækker den underliggende trækant, og at fodblikket monteres på fast underlag. BMI Icopals tagpapbog bruger heller ikke ordet. Den skriver i stedet, at Icopal Base føres cirka 3 cm ud over underlaget, og at aluminiumstagfoden krydssømmes ovenpå. Fodbane er med andre ord et Phønix-ord mere end et branchefælles ord, og en tagdækker fra et andet hus kan udmærket kende detaljen uden at kende betegnelsen.

Det skal du være opmærksom på

  • Sømafstanden for fodblikket opgives forskelligt. PTM-anvisning 8 skriver krydssømning i to rækker pr. 60 mm, Phønix' egen tagpapguide til boligejere skriver pr. 12 cm, og BMI Icopal skriver pr. 6 cm. Kilderne siger ikke tydeligt, om afstanden gælder pr. række eller samlet, så spørg tagdækkeren, hvad der er lagt til grund.
  • Fodbanens synlige bredde er et udtryksvalg og ikke en tæthedsregel. Beder du om en bestemt bredde, så få den skrevet ind i tilbuddet, for anvisningen giver ikke ét svar.
  • Fodbanen løser ikke ventilation. På kolde tage skal luftindtaget ved tagfoden projekteres for sig, og anvisningen henviser her til PTM-anvisning 4 og SBi-anvisning 277 til 279.

Se også

  • rygningsbane. Fodbanens modstykke i toppen af den samme tagflade.
  • fodblik. Blikket under fodbanen, som overpappen svejses til.
  • listedækning. Dækningen, hvor fodbanen er synlig som et bånd under listeenderne.
  • trekantliste. Listerne, der stopper over tagfoden og afsluttes med et snit.
  • underpap. Laget, der udgør den usynlige fodbane under fodblikket.
  • tagfod. Selve tagfladens nederste afslutning over tagrenden.

Kilder