Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

sømløs dækning

Sømløs dækning er en tagpapdækning, hvor hver bane sømmes langs sin øverste kant, bagkanten, og hvor den næste bane lægges hen over sømrækken med overlæg. Den færdige tagflade har ikke et eneste synligt søm. Navnet er misvisende, for taget er fuldt af søm, de er bare skjult under overlæggene. I ældre danske fagbøger hedder det samme princip glat dækning med skjult sømning.

Sådan ligger sømmene

Banerne lægges nedefra og op med den første bane ved tagfoden. Byggebogens blad om tagpap på bræddeunderlag fra 1950 er konkret. Banen sømmes cirka 1 cm fra overkanten med 1" papsøm for hver 4 til 6 cm, hvorefter både den underliggende og den overliggende bane stryges med klæbemasse i overlæggets bredde og presses sammen. Overlægget er 8 til 10 cm, når banerne ligger parallelt med tagskægget, og mindst 10 cm, når de ligger vinkelret på. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver samme fremgangsmåde med en sømafstand på cirka 4 cm og et overlæg på 8 til 10 cm, men bruger ikke ordet sømløs. Målene svinger mellem kilderne. Icopals Tagpapbog kræver 15 cm overlæg ved selvklæbende baner, mens PTM-anvisningen om fastgørelse sætter minimum ved 100 mm.

Byggebogen og PTM er uenige om, hvad skjult sømning løser

1950-bladet stiller skjult sømning op mod synlig sømning, hvor sømmene også sidder i underkanten og bliver stående frit i fladen. Den synlige udgave bør efter bladet kun bruges ved midlertidigt byggeri af ganske simpel karakter, dels fordi sømmene kan løftes op over tagpappet, når brædderne svinder, dels fordi tagpappet trækker sig sammen i kulde, så der opstår utæthed omkring sømmene. Om skjult sømning skriver samme blad, at taget er absolut tæt, når arbejdet er omhyggeligt udført. PTM fortæller historien anderledes. I anvisningen om listedækning står der, at den tidlige glatdækning netop blev sømmet i overlægget, og at tagene alligevel ofte blev utætte, fordi sømmene kravlede op på grund af bevægelser i bræddeunderlaget. Det var derfor, listedækningen opstod. Byggebogen ser altså den skjulte sømning som løsningen, mens PTM ser den som problemet, der skulle løses.

Ordet står i nomenklaturen, men ikke i vejledningerne

Definitionen stammer fra Byggebogens blad 348.30 fra 1969 og lever videre næsten ordret i BMI's Icopal-håndbog. To ting er ændret undervejs. 1969-teksten siger, at sømmene skjules af den efterfølgende banes klæbede overlæg, mens BMI har fjernet ordet klæbede og i stedet tilføjet, at banerne normalt oplægges parallelt med brædderne. Selve ordet findes derimod hverken i PTM-anvisning 6, i Icopals egen Tagpapbog eller i Slots- og Kulturstyrelsens tagpaphæfte. Princippet lever videre under andre ord. PTM skriver, at sømning udføres som krydssømning i kanten af banerne, og at sømmene skal dækkes af enten et overlæg på 100 mm eller en 140 mm strimmel, for at det sømmede lag må medregnes i specifikationerne.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet lover mere, end det holder. Skal et gammelt tag efterses eller renoveres, sidder der en sømrække i bagkanten af hver eneste bane, skjult under overlægget.
  • Sømning midt i banen bryder princippet. PTM skriver, at kantsømningen suppleres med en sømrække midt i banen, hvis den ikke er nok mod vindsug, og at rækken så skal dækkes af en påsvejst strimmel på 140 mm. Icopals Tagpapbog kræver tilsvarende en 20 cm strimmel over sømrækken ved 1 m brede baner lagt i faldretningen.
  • Kilderne er uenige om sømtypen. Byggebogen fra 1969 kalder tagpapsøm blanke søm med stort hoved og tilføjer, at synlige tagpapsøm skal være galvaniserede. BMI skriver i dag galvaniserede søm uden det forbehold, mens Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler blanke søm i bagkanten og varmgalvaniserede søm ved tagfoden, hvor de sidder udsat.

Se også

  • glatdækning. Dækningsmetoden uden lister, som sømløs dækning er den skjult sømmede udgave af.
  • listedækning. Den anden løsning på samme problem, hvor sømrækkerne løftes op på trekantlister.
  • sømning. Fastgørelsen med tagpapsøm, som PTM-anvisningen regner igennem mod vindsug.
  • tagpapsøm. Selve sømmet, hvor kilderne er uenige om blank eller galvaniseret.
  • overlæg. Det stykke, der skal dække sømrækken, og som målene svinger mest på.
  • underpap. Det lag, der sømmes i en dobbeltdækning, mens overpappen klæbes eller svejses.

Kilder