Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

peelstyrke

Også kaldet afskrælningsstyrke, peel-styrke, peel klæbestyrke

Peelstyrke er den kraft, det kræver at trække to sammenføjede baner fra hinanden ved at skrælle samlingen op fra kanten. Den måles i laboratorium på et prøveemne og opgives i newton pr. 50 mm prøvebredde. Peelstyrken er væsentligt lavere end den styrke, samme samling har, når den trækkes på langs, og derfor er det peelstyrken, der bliver afgørende alle de steder på taget, hvor vindsuget forsøger at åbne et overlæg i stedet for at trække i det.

To brudmåder i den samme samling

Et overlæg kan gå op på to måder. Trækkes de to baner fra hinanden i hver sin retning i banens plan, er der tale om forskydning, på engelsk shear, og kraften fordeler sig over hele samlingens flade. Skrælles den øverste bane derimod bagover, koncentreres kraften i en smal linje, der vandrer hen gennem samlingen. Det er peel. Metoderne hedder DS/EN 12316-1 for tagpap og andre bitumenbaner og DS/EN 12316-2 for plast- og gummibaner, med DS/EN 12317-1 og 12317-2 som de tilsvarende forskydningsprøvninger. BUILD ved Aalborg Universitet beskriver fremgangsmåden i del 2. Prøveemnerne er 50 x 200 mm, grebene trækkes fra hinanden med 100 mm pr. minut, og peelstyrken aflæses som det højeste punkt på kurven.

Forskellen på de to tal er ikke lille. Phønix Tag Materialer skriver i anvisningen om solceller, at peelstyrken for korrekt svejst SBS-tagpap er større end 120 N/50 mm, mens forskydningsstyrken typisk er over 500 N/50 mm, og at APP-tagpap typisk ligger lavere på begge. Samme sted advares mod at svejse blandede systemer sammen, fordi peelstyrken mellem for eksempel APP og SBS er tvivlsom.

Hvornår tallet overhovedet stilles krav til

I en to-lags løsning svejses overpappen fast til en underpap over hele fladen, og det er underpappen, der er fastgjort mekanisk. Derfor stilles peelkravet ikke til overpappen der. I en et-lags løsning fastgøres den synlige bane direkte til underlaget med skrue og skive i overlægget, og så er det overlægget selv, der skal holde ved vindsug. PTM-anvisning 2 Materialekrav sætter i tabellen over SBS-overpap kravet til mindst 120 N/50 mm og noterer, at kravet kun gælder produkter til et-lags løsninger, som fastgøres mekanisk. Det europæiske vurderingsdokument EAD 030351-00-0402 for mekanisk fastgjorte tagmembraner siger det samme, nemlig at peelmodstanden kun vurderes for et-lags dækninger, samt for beslag, der holder uden at gennembryde banen.

Den anden situation er beslag, der fastholdes af en påsvejst tagpapstrimmel, for eksempel under solceller. Her regner PTM med peelstyrken direkte. I anvisningens eksempel med seks gange 50 mm strimmel bliver den samlede styrke 6 x 120 N, altså 720 N, som med en sikkerhed på cirka 1,5 reduceres til 480 N.

Påstanden om ældning

PTM-anvisning 1 Specifikationer skriver, at SBS-produkter på grund af deres høje peelstyrke efter ældning er specielt egnede til mekanisk fastgjorte dækninger. I den tekniske godkendelse fra ETA-Danmark, som er gengivet i Materialekrav, er peelstyrken kun deklareret for nyt materiale, med 235 ± 50 N/50 mm for BituFlex og 200 ± 40 N/50 mm for BituFlex Kombi, mens kuldefleksibilitet og varmemodstand er oplyst både før og efter ældning. Samme producent skriver i solcelleanvisningen, at værdierne reduceres en del efter varmeældning. Kravet på 120 N/50 mm i materialetabellen er markeret med en note om ældning, men noten står ved rækkens overskrift i 8. udgave og ved ét enkelt produkt i 9. udgave, så det er ikke entydigt, hvor bredt den rækker.

At samlinger taber peelstyrke, er ikke en teoretisk bekymring. BUILD prøvede ni PE-dampspærrer med tapede og butylklæbede samlinger før og efter DUKO's ældningsmetode 2, altså 84 døgn ved 70 °C og 90 procent relativ fugtighed efterfulgt af 84 døgn ved 70 °C og 5 procent. Alle tapede samlinger tabte klæbestyrke, i det værste tilfælde fra 33,0 til 0,4 N/50 mm, mens butylsamlingerne var uændrede eller lidt stærkere. På tagpap sætter EAD'en en grænse for, hvor stort faldet må være, idet et fald i peel- eller forskydningsstyrke på over 20 procent efter varmeældning udløser krav om yderligere undersøgelser.

Det skal du være opmærksom på

  • Peelstyrken er en laboratorieværdi, målt på et prøveemne, hvor samlingen er udført under kontrollerede forhold og rullet til med en standardiseret rulle. På taget afhænger styrken af svejsetemperatur, underlagets varme og af, om der er presset en synlig asfaltvulst ud af overlægget. Et deklareret tal siger derfor ikke noget om den enkelte svejsning på det færdige tag.
  • Bland ikke bitumentyper i en samling. PTM kalder direkte peelstyrken mellem APP og SBS tvivlsom og fraråder kombinationen. Det er relevant ved reparation og renovering, hvor den nye bane skal svejses på en eksisterende dækning af ukendt type.
  • Ordet er engelsk og bliver ikke oversat i praksis. BUILD gengiver den danske titel på prøvningsmetoden som «Bestemmelse af modstandsevne over for peelstyrke», altså med det engelske ord midt i en dansk standardtitel, og PTM skriver peelstyrke i overlæg. Formen afskrælningsstyrke findes, men bruges sjældent, og i beregninger møder man også peel stillet op over for shear.

Se også

  • overlæg. Det er overlæggets styrke, peelstyrken er et mål for.
  • et-lags løsning. Det er her, kravet til overpappens peelstyrke gælder.
  • to-lags løsning. Her er det underpappen, der fastgøres, og kravet stilles ikke til overpappen.
  • mekanisk fastgørelse. Metoden, der gør peelstyrken til en dimensionerende egenskab.
  • SBS-modificeret bitumen. Den bitumentype, der ifølge PTM har de højeste peelværdier.
  • APP-bitumen. Den anden polymertype, som ifølge PTM typisk ligger lavere.
  • DoP. Ydeevnedeklarationen er stedet, hvor den deklarerede værdi står.

Kilder