Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

punktklæbning

Også kaldet pletklæbning

Punktklæbning er pletvis klæbning af en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade, hvor kun en del af fladen får klæbemasse. Resten af fladen ligger frit, og det er hele pointen. Den ubundne del giver luft og vanddamp mulighed for at bevæge sig under dækningen i stedet for at samle sig ét sted og løfte pappet. Metoden bruges især, hvor der ligger et gammelt tag eller et fugtigt underlag under den nye dækning.

Hvorfor man med vilje undlader at klæbe hele fladen

En tagpapdækning, der er klæbet fast overalt, er lufttæt mod underlaget. Sidder der fugt i det gamle tag eller i betonen nedenunder, kan dampen ikke komme nogen steder hen, når solen varmer tagfladen op. Så løfter den pappet lokalt, og resultatet er dampbuler. Ved punktklæbning står de ubundne felter i forbindelse med hinanden, så trykket fordeler sig over hele tagfladen og kan slippe ud ved kanten eller gennem en trykudligningshætte. Det er den samme tanke, der ligger bag stribesvejsning og bag et underpap, der lægges som trykudligningsmembran.

Klæbningen kan udføres varmt eller koldt. Ved varmklæbning hældes bitumen i pletter foran rullen, mens banen rulles ud, og pletterne må ikke flyde sammen, for så forsvinder virkningen. Ved koldklæbning med fugesprøjte udføres punktklæbning i praksis som striber eller S-formede baner, og striberne skal afbrydes med mellemrum af samme grund. Icopal-håndbogen angiver for kold bitumen striber på cirka 7 cm med en indbyrdes afstand på cirka 30 cm.

Hvor meget af fladen skal klæbes

Her siger kilderne ikke det samme, og forskellen er værd at kende. BMI's Icopal-håndbog definerer punktklæbning som pletvis klæbning, for eksempel fem pletter á 400 cm² pr. m² jævnt fordelt, altså cirka 20 procent af fladen, og skriver i arbejdsbeskrivelsen, at det effektive klæbeareal ved varm bitumen som minimum bør være 20 procent. Samme håndbog kræver mindst 30 procent ved stribesvejsning. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for mekanisk fastgjort tagdækning fra maj 2018 beskriver punktsvejsning med punkter på cirka 20 cm i diameter, forskudt for hinanden, og skriver, at punkterne skal udgøre cirka 30 procent af arealet.

Tallene dækker ikke fuldstændig det samme, for klæbning med bitumen og svejsning med gasbrænder er to metoder, men i praksis bruges ordet punktklæbning om begge dele på en byggeplads. Skal andelen bruges til at dokumentere forankring mod vindsug, er den ikke et frit valg. Den skal følge den anvisning, arbejdet udføres efter.

Hvornår metoden vælges fra

Phønix Tag Materialer skriver, at punktsvejsning kan bruges, hvor man ikke kan eller vil fastgøre mekanisk, men at det kræver, at man er sikker på styrken af den gamle tagopbygning, altså at der ikke er sket delaminering i den gamle isolering eller det gamle tagpap. Ved mekanisk fastgørelse har beslagene derimod fat helt nede i det oprindelige underlag, og så er man ikke afhængig af, hvor godt det gamle tag hænger sammen. PTM-anvisningen om renovering af lavhældningstage stiller kravet som en funktion og ikke som en metode. Både ved to lag og ved et enkelt lag oven på eksisterende tagpap skal den nye bane kunne trykudligne, og det sikres ved at fastgøre mekanisk, punktsvejse eller stribesvejse.

Det skal du være opmærksom på

  • Punktklæbning på et gammelt tag hviler på et lag, ingen kan se indeni. Er den gamle isolering eller det gamle tagpap delamineret, sidder den nye dækning fast i noget, der selv kan slippe. Phønix Tag Materialer gør det til en forudsætning, at styrken er sikret, før metoden vælges.
  • Klæbepletterne må ikke flyde sammen, og overlægsbitumen må ikke løbe ud over underlaget i større omfang. Så er fladen reelt fuldklæbet, og trykudligningen er væk, selv om arbejdet ser rigtigt ud ovenfra.
  • Ved punktsvejsning på gammelt tagpap anbefaler Phønix Tag Materialer at grunde tagfladen med grundingsasfalt dagen før for at få bedre vedhæftning. Det er nok at grunde de punkter, hvor der skal svejses.
  • En dampspærre er ikke stedet at punktklæbe. Den skal være lufttæt, og dens overlæg fuldsvejses eller fuldklæbes.

Se også

  • fuldklæbning. Klæbning på hele fladen, altså det modsatte princip.
  • punktsvejsning. Samme idé udført med gasbrænder i stedet for klæbemasse.
  • stribesvejsning. Svejsning i striber, den anden anerkendte måde at bevare trykudligning på.
  • trykudligning. Den funktion, punktklæbningen er til for.
  • dampbuler. Skaden, der opstår, når trykudligningen mangler.
  • mekanisk fastgørelse. Alternativet, der ikke afhænger af det gamle tags styrke.

Kilder