Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner Tagskader

dampbuler

Også kaldet dampbule, luftlommer, blæredannelse, blærer

En dampbule er en bule i tagpapdækningen, som opstår, når der sidder fugt i en lukket luftlomme mellem to tætte lag tagpap, og solen varmer tagfladen op. Fugten fordamper, trykket stiger, og overpappen løftes. Bulen falder sammen igen, når taget køler af, og den er ikke i sig selv en utæthed. Til gengæld vokser den med tiden og river til sidst overpappen i stykker, og så hviler tagets tæthed på underpappen alene.

Sådan opstår bulen

BYG-ERFAs erfaringsblad om dampbuler beskriver mekanismen. Der kan opstå dampbuler, hvis der forekommer fugt, for eksempel i en luftlomme, mellem to tætte lag tagpap, og tagfladen efterfølgende opvarmes af solen. Fugten kan enten være blevet lukket inde under selve arbejdsudførelsen eller trænge ind i hulrummet senere. Bladet skriver, at bulerne ikke umiddelbart medfører store problemer, men at de vokser med tiden og til sidst ødelægger overpappen. Derefter er der risiko for fugtproblemer, fordi tagfladens tæthed nu kun udgøres af underpappen, og hvis den heller ikke er tæt, eller hvis bulen ikke repareres, kan underpappen nedbrydes og blive utæt.

Dampbuler optræder i Phønix Tag Materialers anvisning om fugt på listen over, hvad skadelig fugtophobning i et tag kan føre til, side om side med råd og svamp i træ, skimmelvækst, nedbrydning af isolering og tagdækning, vinterkondens og sommerkondens. Bulen er altså et symptom, ikke en selvstændig sygdom, og det er værd at spørge, hvor fugten kom fra, før man skærer bulen op.

Fuldsvejsning contra trykudligning

Modtrækket er, at de to lag ikke må være tætte over det hele. Phønix Tag Materialers anvisning om renovering af lavhældningstage skriver, at hvis der lægges en to-lagsløsning oven på en eksisterende tagpapdækning, skal det sikres, at underpappen kan trykudligne, så fugt i den eksisterende tagdækning ikke danner dampbuler. Det opnås ved, at underpappen mekanisk fastgøres, punktsvejses eller stribesvejses. Vælges der i stedet en et-lagsløsning, skal overpappen fastgøres på samme måde. Icopals Tagpapbogen skriver tilsvarende, at baner anbefales pålagt ved stribesvejsning for at undgå dampbuler som følge af eventuel fugt i pladerne, og at man på synlige tage med hældning større end 1:10 kan bruge en stribesvejst overpap.

Det ser ud som en modsætning, for samme bog skriver om selvklæbende tagpap, at banerne skal klæbe hundrede procent, så der ikke indbygges luftlommer. Det er to forskellige situationer. På et nyt, tørt underlag gælder det om ikke at lukke luft inde. På en gammel, fugtig dækning, der ikke kan tørres ud, gælder det om at give dampen frie kanaler ud til tagkanten i stedet for at lukke den inde under en ny, fuldsvejst membran.

Udbedring, og hvad der ikke hjælper

BMI beskriver i Icopal Håndbogen fremgangsmåden, hvor større dampbuler fjernes ved opskæring og nedklæbning af bulen og efterfølgende påsvejsning af en bane, som skal overlappe mindst 10 cm uden for det skadede område. Formuleringen går igen i tilbud fra tagdækkere, hvor der typisk står, at dampbuler opskæres og nedjævnes, inden den nye dækning lægges.

En hætte er derimod ikke en genvej. Phønix Tag Materialer skriver om merisolering, at der praktisk taget ikke vil kunne ske nogen udtørring, hvis der først er indbygget fugt i den nye isolering, selv om der monteres trykudligningshætter. Om ventilationshætter på tagkonstruktionen skriver samme anvisning, at de i nogle tilfælde har vist sig at være mere skadelige end gavnlige, og at man i tage med fugtproblemer ikke skal forsøge at løse problemet ved at sætte flere hætter på taget, fordi hovedproblemet er utætheder i dampspærren. Ved taghældninger under 10 grader må der slet ikke bruges hætter.

Det skal du være opmærksom på

  • En dampbule er ikke en utæthed, men den bliver til en. Argumentet om, at bulen er kosmetisk, holder kun, så længe overpappen er hel. BYG-ERFA skriver netop, at bulerne vokser og til sidst ødelægger overpappen, hvorefter tætheden alene ligger i underpappen.
  • Ordene bruges i flæng. Dampbule er det ord, anvisningerne bruger om damptrykket mellem to lag. Blærer og luftlommer bruges bredere, og buler i den fabrikspålagte underpap på et tagelement er en tredje ting, som Phønix Tag Materialer behandler under modtagekontrol, hvor der skal tjekkes for folder og buler ved leveringen. Spørg derfor, hvad der konkret er set på taget.
  • Bulen fortæller ikke, hvor meget vand der er. Hverken BYG-ERFA eller producenterne knytter bulens størrelse til en vandmængde. Skal det afgøres, om taget kan renoveres eller skal om, er det fugtmålinger i konstruktionen og ikke antallet af buler, der er grundlaget.

Se også

  • stribesvejsning. Den svejsemetode, der bevidst lader damp slippe ud i stedet for at lukke den inde.
  • punktsvejsning. Alternativet, som anvisningen sidestiller med stribesvejsning ved renovering.
  • trykudligning. Selve princippet bag, at underpappen ikke må være tæt over det hele.
  • trykudligningshætte. Hætten, der ofte foreslås som løsning, men ikke tørrer et vådt tag ud.
  • overpap. Laget, dampbulen ødelægger først.
  • renovering af lavhældningstag. Den situation, hvor risikoen for dampbuler er størst.

Kilder