Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

stribesvejsning

Også kaldet stribesvejst, svejsning i striber, stribesvejst dækning

Stribesvejsning er en måde at fastgøre tagpap på, hvor banen kun svejses til underlaget i striber og ikke over hele fladen. Mellem striberne står der frie kanaler, og de gør, at damptryk fra fugt under dækningen kan fordele sig og slippe ud i stedet for at løfte pappen op i en dampbule. Metoden bruges især, når der lægges nyt tagpap oven på gammelt, og på pladeunderlag, der arbejder. Overlæggene svejses altid helt, uanset at fladen kun er svejst i striber.

Striberne skal blive ved med at være striber

Stribesvejst tagpap leveres med bitumenstriber på bagsiden fra fabrikken. BMI Icopal beskriver det sådan, at Icopal Mono og Icopal Base beregnet til stribesvejsning på bagsiden er belagt med svejsebitumen i striber pålagt svejsefolie, og at udlægningen sker ved, at bitumenstriberne smeltes uden at flyde sammen, så trykudligningseffekten mod underlaget bevares. Derfor skal der bruges mindre varme end ved fuldsvejsning. BMI Icopal sætter tal på og kræver, at de svejste striber jævnt fordelt udgør mindst 30 procent af overfladen, mens minimum 80 procent skal være svejst ved fuldsvejsning. Phønix Tag Materialer beskriver samme produkttype som tagpap med svejsestriber, hvor bagsiden er pålagt striber af en særlig SBS-modificeret bitumen med øget klæbeevne. Binné kalder sine baner PF 3500 SBS Stribe og PF 5100 SBS Stribe og beskriver bagsiden som polymerbitumen påført i afbrudte striber.

Hvornår metoden er den rigtige

PTM-anvisning 14 om renovering af lavhældningstage stiller kravet direkte. Lægges der to lag på en eksisterende tagpapdækning, skal det sikres, at underpappen kan trykudligne, så fugt i den gamle dækning ikke danner dampbuler, og det sker ved, at underpappen mekanisk fastgøres, punktsvejses eller stribesvejses. Vælges en et-lagsløsning med overpap alene, gælder det samme for overpappen, og anvisningen slår fast, at overpappen ikke må fuldsvejses til den eksisterende tagpap. Stribesvejsning bruges også på nyt underlag. PTM-anvisning 11 om faste undertage skriver, at der på krydsfiner og OSB-plader normalt anvendes en svejsepap, der punkt- eller stribesvejses til underlaget og fuldsvejses i overlæggene. Icopals selvbyggerhæfte begrunder det med fugten i pladerne og anbefaler stribesvejsning netop der, ligesom det peger på en stribesvejst overpap på synlige tage med hældning større end 1:10.

Hvad kilderne ikke er enige om

Der findes ingen fælles dansk dækningsgrad for stribesvejsning. De 30 procent er BMI Icopals krav, og PTM-anvisning 14 nævner ingen procentsats overhovedet, men lader stribesvejsning stå sideordnet med punktsvejsning og mekanisk fastgørelse. Phønix Tag Materialers egen selvbyggerguide fra 2015 er heller ikke enig med Phønix Tag Materialers anvisning. Guiden viser stribesvejsning som en af fire arbejdsmetoder på tegningerne og sælger stribesvejste produkter i oversigten, men i afsnittet om trykudligning står der, at det i praksis sker ved at bruge metoden mekanisk fastgørelse eller punktsvejsning, og guiden har ikke noget kapitel om stribesvejsning. Hældningskravet trækker også i to retninger hos samme producent. Produktbladet for tagpap med svejsestriber fra maj 2018 skriver, at der ved renovering som et-lagsløsning er krav om en minimumshældning over 5 cm pr. meter, mens PTM-anvisning 14 fra 2024 tillader en et-lagsløsning ved et fald på 1:40, altså 2,5 cm pr. meter, når en række betingelser om inddækninger og kasserender er opfyldt.

Hvem bruger ordet

Stribesvejsning er tagdækkerens og anvisningernes ord. I byggemarkedets vejledninger forsvinder det. XL-BYGs artikel om tagdækning med tagpap fortæller, at den gamle dækning kan fungere som underpap, og at dampbuler skal udbedres først, men den bruger hverken ordet stribesvejsning, punktsvejsning eller trykudligning. Pas desuden på forvekslingen med stribeklæbning. Hos BMI Icopal er stribeklæbning en koldklæbning med fugesprøjte, hvor striberne skal have en bredde på ca. 7 cm og en indbyrdes afstand på ca. 30 cm og afbrydes med passende mellemrum. Det er samme formål, men et andet arbejde og et andet materiale.

Det skal du være opmærksom på

  • For meget varme ophæver hele pointen. Flyder striberne sammen, er kanalerne væk, og resultatet er en dårligt udført fuldsvejsning i stedet for en trykudlignende dækning. BMI Icopal skriver netop, at striberne skal smeltes uden at flyde sammen, og Icopals selvbyggerhæfte formulerer det som, at striber skal smeltes, men ikke gøres flydende.
  • Kanalerne skal have et sted at ende. Phønix Tag Materialer beskriver trykudligning som, at damptrykket fordeler sig over hele tagfladen og derefter siver ud langs sternkanten eller gennem en trykudligningshætte, og at man skal sikre, at der ikke bliver indelukkede lommer i svejsningen. Striber uden afgang er ikke trykudligning.
  • Overlæggene er undtagelsen. Både PTM-anvisning 11, Icopals hæfte og BMI Icopals arbejdsbeskrivelser kræver, at samlinger fuldsvejses, selv om fladen kun er stribesvejst. Trykudligningen må aldrig hentes i utætte overlæg.
  • Gasbrænderen gør det til varmt arbejde. Icopals selvbyggerhæfte skriver selv, at man skal kontakte sit forsikringsselskab og få accept, hvis man vælger produkter, der skal påsvejses med gasbrænder.

Se også

  • punktsvejsning. Den anden svejsemetode, der giver trykudligning, med punkter i stedet for striber.
  • trykudligning. Selve formålet med at lade dele af fladen stå usvejst.
  • dampbuler. Skaden, metoden skal forhindre.
  • trykudligningshætte. Hætten, der giver damptrykket en vej ud af tagfladen.
  • trykudligningsmembran. Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammel tagpap.
  • svejsepap. Tagpappen med svejsebitumen på bagsiden, som stribesvejsningen udføres i.

Kilder