Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

trykudligning

Også kaldet damptryksudligning

Trykudligning betyder, at luft og vanddamp under tagdækningen kan bevæge sig frit og komme ud til det fri i stedet for at samle sig ét sted. På et fladt tag opnås det ved, at den nederste bane ikke klæbes fast over hele fladen, men fastgøres mekanisk, punktsvejses eller stribesvejses, så damptrykket kan fordele sig og sive ud ved tagkanten eller gennem en hætte. Ordet bruges også om åbninger ved kip på skrå tage med diffusionsåbent undertag.

Hvorfor tagpappen ikke må klæbes fast overalt

Sol på en mørk tagflade varmer den op, og fugt i det gamle underlag eller i den gamle tagpap fordamper. Er den nye tagdækning svejst fast over hele fladen, har dampen ingen steder at gå hen, og den løfter tagpappen op i blærer. Icopals nomenklatur definerer trykudligning som «udligning af lokale overtryk under tagdækningen til yderluften gennem f.eks. luftspalter eller hætter». Phønix Tag Materialer skriver i anvisningen om renovering af lavhældningstage, at underpappen skal kunne trykudligne, så fugt i den eksisterende tagdækning ikke danner dampbuler, og at det sikres ved at fastgøre underpappen mekanisk, punktsvejse den eller stribesvejse den. Ved en etlagsløsning på gammel tagpap gælder det samme for overpappen, og den må ikke fuldsvejses til den eksisterende dækning.

Trykudligning er altså ikke et produkt, men en måde at fastgøre på. I Icopals arbejdsbeskrivelser er pointen, at bitumenstriberne skal smeltes uden at flyde sammen, og at bitumen i overlægget ikke i større omfang må få forbindelse med underlaget. Samme kilde angiver, at det effektive klæbeareal ved punktklæbning skal udgøre mindst 20 procent af overfladen jævnt fordelt, og at svejste striber skal udgøre mindst 30 procent. Mekanisk fastgørelse giver den friest bevægelige underside af alle metoderne, fordi banen slet ikke er svejst til det gamle tag.

Det samme ord om to forskellige ting

På skrå tage bruger Energistyrelsens vidensportal Byggeri og Energi ordet om noget andet. Ved diffusionsåbent undertag i skunkrum og på spidsloft skal der etableres trykudligning gennem en ventilationsstuds på 50 cm2 pr. spærfag, skiftevis i top og bund, og det samlede areal af ventilationsåbninger ved tagfod og kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Her handler trykudligning om lufttryk i et hulrum, ikke om damptryk under en membran. Begge betydninger er i brug, og de optræder sjældent i samme tekst.

Trykudligning har også en bagside, som fastgørelsesanvisningerne tager alvorligt. Er den underliggende tagkonstruktion ikke lufttæt, forplanter det indvendige overtryk i bygningen sig op under tagdækningen og lægges oven i vindsuget på oversiden, når fastgørelsen dimensioneres. Phønix Tag Materialer regner med en formfaktor for indvendigt overtryk på 0,2 ved normale bygninger og 0,9 ved bygninger med store porte, og friholder kun lufttætte dæk som fuldklæbet dampspærre på beton fra tillægget. Det, man ønsker sig for dampens skyld, er altså det, man betaler for i skruer.

Hætterne lover mere end de holder

BMI sælger trykudligningshætter og angiver én hætte pr. cirka 400 m2 tag, dog mindst én pr. lukket tagflade, monteret centralt over en udskæring på mindst 50 mm i diameter. Hætten aflaster trykket, men den tørrer ikke taget. Phønix Tag Materialer skriver direkte i fugtanvisningen, at der praktisk taget ikke vil kunne ske nogen udtørring af fugt, der er bygget ind i ny isolering, selv om der monteres trykudligningshætter. Om ventilation af kolde tage under 10 graders hældning er anvisningen endnu hårdere. Der må ikke anvendes hætter, fordi de skaber konstant undertryk og suger fugtig rumluft op gennem utætheder i dampspærren, og der står, at tagventilationshætter i nogle tilfælde har vist sig at være mere skadelige end gavnlige.

Det skal du være opmærksom på

  • En trykudligningshætte i et varmt tag og en ventilationshætte i et koldt tag ligner hinanden på tagfladen, men gør ikke det samme. Kravene til dem er heller ikke ens, og en fugtskade løses ikke ved at sætte flere hætter op.
  • Får du tilbudt en ny tagpapdækning fuldsvejst direkte på det gamle tag, så spørg, hvordan trykudligningen er tænkt. Dampbuler viser sig først et stykke tid efter afleveringen, når solen har varmet taget igennem.
  • Trykudligning under dækningen forudsætter, at fugten kan komme ud i den anden ende. Er sternkanten tætnet hele vejen rundt, og er der ingen hætte, er der ingen vej ud.

Se også

  • dampbuler. Blærerne i tagpappen, som trykudligning skal forhindre.
  • trykudligningshaette. Hætten i tagfladen, der giver damptrykket en udgang.
  • trykudligningsmembran. Underpappen, der er beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap.
  • punktsvejsning. Den ene af de tre måder at fastgøre uden at lukke fladen helt.
  • mekanisk-fastgoerelse. Fastgørelse med skruer, hvor banen slet ikke svejses til underlaget.
  • ventilationsstuds. Studsen ved kip, som Energistyrelsen kalder trykudligning på skrå tage.
  • vindsug. Modstykket, hvor tryk under dækningen gør fastgørelsen dyrere.

Kilder