Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Tagkonstruktion

murkrone

Også kaldet murkroneprofil, murkroneplade

Murkronen er toppen af en mur, altså det sted hvor murværket slutter og skal afdækkes, så regnvand ikke trænger ned i det. På et fladt tag uden udhæng er murkronen samtidig tagkanten. Tagpappen føres op ad murens inderside, og oversiden dækkes af med en kapsel, en vindskede eller et murkroneprofil. Ordet bruges også helt uden for tagsammenhæng om oversiden af en fritstående havemur eller en gavlmur.

Samme ord, tre fag

BYG-ERFAs byggeordbog definerer murkrone kort som den øverste del af en muret væg, med henvisning til Illustreret byggeordbog. Murerfaget bruger ordet i den brede betydning og taler om afdækning af fritstående mure, murkamme og sålbænke med rulskifte, tegltagsten, beton eller metal. Tagfaget bruger det snævert om tagkantsdetaljen, og hos Phønix Tag Materialer har murkronen sine egne detaljeblade med kapsel, med vindskedeprofil og med murkroneprofil. Arbejdsmiljøreglerne bruger ordet på en tredje måde, nemlig om en kant, der kan træde i stedet for et rækværk. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg skriver, at hvis en murkrone skal fungere som rækværk, skal den være mindst 1 m høj, og at fodlisten kan undværes, hvor der er murkrone eller opkant på mindst 15 cm.

Afdækningen mod taget

PTM-anvisningen om tagdetaljer beskriver tre udførelser. Ved murkrone med kapsel dækkes murkronen af med en kapsel i aluminium, zink eller tilsvarende, der fastgøres i overlæggene mindst pr. meter, og i vindudsatte områder skal der suppleres med flere fastgørelser på basis af beregning. Kapslen bør have et fremspring på mindst 30 mm, så facaden ikke misfarves, og overpappen føres cirka 2 til 3 cm ud og nedad facaden. Ved murkrone med vindskedeprofil eller murkroneprofil dækkes kun forkanten, profilet fastgøres med krydssømning i to rækker pr. 60 mm på fast underlag, flangebredden skal mindst være 100 mm, og murkronen skal have fald 1:10 ind mod taget.

Inddækningshøjden er den anden faste størrelse. PTM sætter generelt inddækningshøjder til mindst 150 mm, og anvisningen om fugt forklarer, at kravet ved tagkanter erstattes af et krav om, at tagpappen føres helt frem til forkant facade, så en opstuvning af vand løber ud over facaden og dermed røber et tilstoppet afløb. Kan pappen ikke føres helt frem, for eksempel ved en høj murkrone eller en murkrone med heldækkende kapsel uden tagpap under, gælder de 150 mm igen. Afsluttes murkronen med en etlagsløsning, skal der lægges en strimmel under profilet, som går cirka 10 cm længere ind end profilets flange og cirka 2 cm ned ad facaden, og den skal fuldsvejses.

Her går det galt

BYG-ERFA har et helt erfaringsblad om emnet, fordi der er konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved skalmures afslutning mod tage med lav hældning. Uden udhæng presses slagregnen opad ad facaden og ind under inddækningen, hvorefter vandet løber på bagsiden af skalmuren og trænger ind over døre og vinduer, hvis fugtspærren mangler eller er udført forkert. BYG-ERFA skriver, at den sikreste løsning fås, når der bruges uorganiske materialer i murkronen.

Det skal du være opmærksom på

  • Den stramme kant er ikke en teknisk anbefaling. BYG-ERFA skriver direkte, at den arkitektonisk stramme kantløsning, især med en meget lille zink- eller aluminiumsinddækning, er populær, men også er en sårbar og fugtteknisk risikofyldt løsning, som frarådes. Vil man undgå problemet helt, er svaret ifølge samme blad et udhæng.
  • Rulskifte er udbredt, men fagets egne kilder holder igen. Mur og Tag skriver, at når afslutning med rulskifte overhovedet omtales, skyldes det ikke, at teglindustrien anbefaler udformningen, snarere tværtimod, og at der begås mange fejl ved projektering og udførelse. BYG-ERFA skriver tilsvarende, at der findes mere byggeteknisk hensigtsmæssige afdækningsmuligheder end rulskifte, for eksempel tagsten, zink og beton.
  • Andre materialer end tegl bevæger sig anderledes. Mur og Tag gør opmærksom på, at beton, eternit og metalplader har en meget større varmeudvidelseskoefficient end murværk, og at vandafvisningen uanset materiale skal sikres med fremspring eller indmurede løskanter.

Se også

  • opkant. Den opbyggede kant ved tagkanter og gennembrud, som tagpappen føres op ad.
  • stern. Tagkantens brædde- eller pladeafslutning, som murkronen er alternativet til.
  • vindskede. Kantprofilet, der kun dækker forkanten af murkronen.
  • alu-kapsel. Den heldækkende afdækning af murkronens overside.
  • inddækningshøjde. De mindst 150 mm, tagpappen normalt skal føres op.
  • trekantliste. Listen i overgangen mellem vandret og lodret flade.
  • murpap. Fugtspærren i murværket, som skal fange det vand, der alligevel kommer ind.
  • udhæng. Den løsning, der fjerner selve årsagen til vandindtrængen ved murkronen.

Kilder