Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

drypkant

Også kaldet drypnæse

En drypkant er den yderste kant af en tagflade, bukket nedad, så vandet tvinges til at slippe underlaget og falde frit. På det traditionelle paptag er drypkanten lavet af tagpappet selv, bukket ned om brættet ved udhænget. På nye tage er den næsten altid den nedadvendte kant på et metalprofil, et fodblik ved tagfoden eller et vindskedeblik ved gavlen.

Hvad kanten gør

Vand, der løber ud over en kant, følger gerne med om på undersiden og videre ind ad konstruktionen. En skarp kant, der peger nedad og stikker frem, bryder den bevægelse. Sker det ikke, ender vandet i sternbrættet, i bræddeenderne eller på facaden. Phønix Tag Materialer beskriver princippet i deres anvisning om tagdetaljer, hvor murkronen skal have fald 1:10 ind mod taget, og hvor vindskeden bør have et fremspring på 30 mm, så vandet drypper af uden for facaden og ikke misfarver den.

Drypkanten af tagpap

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tagpap beskriver den historiske udførelse. Ved glatdækning oplægges den første papbane ved og parallelt med tagfoden, og ved udhænget bukkes 6 til 8 cm ned som drypkant. Papbanen sømmes i bagkanten med blanke tagpapsøm med en sømafstand på cirka 4 cm, mens det nedbukkede pap ved tagfoden sømmes ind i kanten af brædderne med varmgalvaniserede tagpapsøm. Ved listedækning fæstnes en cirka 30 cm bred fodbane parallelt med tagfoden, og kanten bukkes ned på samme måde. Samme hæfte skriver, at hvis en bygning med paptag aldrig har haft tagrende, bør man ikke sætte render op ved en istandsættelse. På sådan et tag er drypkanten hele afvandingen.

Drypkanten som en kant på et blik

I nyere tagpaparbejde er det metallet, der har drypkanten. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for afslutning ved vindskede foreskriver, at alu-vindskeden monteres, så drypkanten er placeret cirka 10 mm uden for sternbrættet, og at minimumshældningen for den løsning er 1:5. Firmaets tagpapguide gentager det for vindskedeblikket, som krydssømmes oven på det første lag tagpap pr. 12 cm og placeres, så drypkanten er cirka 1 cm fra brættet. Ved tagfoden krydssømmes tagfodsblikket, og ved to lag skal første lag tagpap nå ud over kanten af træunderlaget og bukkes med ned under tagfoden i hele banens bredde. I anvisningen om tagdetaljer skal underpappen tilsvarende føres ned, så den dækker den underliggende trækant, og fodblikket fastgøres med krydssømning i to rækker pr. 60 mm på fast underlag.

Drypkant, drypnæse og vandnæse

Ordene deler sig efter fag. Tagpapbranchen skriver drypkant, og det er kanten på pappet eller på blikket. Blikkenslagerne skriver drypnæse om samme detalje, og hos leverandøren Bliktech hedder varen et fodblik med drypnæse, som fås i zink, kobber og aluminium. I murværk og bygningsbevaring hedder den tilsvarende kant en vandnæse, altså en fremspringende eller underskåret kant, der stopper vandet. Værd at bemærke er, at Phønix Tag Materialers egen anvisning nr. 8 om tagdetaljer slet ikke bruger ordet drypkant. Den beskriver detaljen ved dens virkning, altså at vandet drypper af, og navngiver i stedet delene fodblik, kapsel, vindskedeprofil og murkroneprofil. Ordet lever derfor stærkest i monteringsvejledningerne og i bygningsbevaringens sprog.

Det skal du være opmærksom på

  • Målene i kilderne måler ikke det samme. De 6 til 8 cm hos Slots- og Kulturstyrelsen er, hvor langt pappet bukkes ned, mens de cirka 10 mm hos Phønix Tag Materialer er, hvor langt profilets kant skal stikke ud forbi sternbrættet. Tallene kan ikke sammenlignes eller lægges sammen.
  • Rækkefølgen kan ikke laves om bagefter. Bliktech skriver, at fodblikket monteres efter rendejern og tagrende, hvorefter undertaget klæbes fast på blikket. Skal en slidt drypkant skiftes, skal tagdækningen ved tagfoden derfor tages op igen.
  • En drypkant, der ender inden for tagrendens bagkant, sender vandet bag renden. Både Phønix Tag Materialers anvisning om faste undertage og deres tagdetaljer knytter fodblikket til, at vandet føres helt ned i renden.

Se også

  • fodblik. Metalprofilet ved tagfoden, som drypkanten i dag oftest sidder på.
  • vindskede. Gavlafslutningen, hvor drypkanten skal ligge uden for sternbrættet.
  • tagfod. Stedet, hvor tagfladen slutter og skal aflevere vandet.
  • udhæng. Det fremspring, drypkanten sidder yderst på.
  • glatdækning. Den dækningsmetode, hvor drypkanten bukkes af selve papbanen.
  • renskæring. Den samme funktion i mørtel, hvor kanten kaldes en vandnæse.

Kilder