Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

koldt tag

Også kaldet ventileret tag

Et koldt tag er en tagkonstruktion, hvor varmeisoleringen ligger inde i eller under den bærende konstruktion. Derfor følger tagunderlaget og den yderste del af konstruktionen udetemperaturen og bliver koldt om vinteren. Modstykket er det varme tag, hvor isoleringen ligger uden på den bærende konstruktion, så hele konstruktionen holder sig på niveau med indeklimaet. Et koldt tag kan udføres ventileret med et luftskifte over isoleringen eller uventileret med en fugtadaptiv dampspærre, og hvilken af delene der er lovlig, afgør PTM-anvisningen ud fra rummets fugtbelastningsklasse.

Koldt tag handler om isoleringens placering, ikke om ventilationen

BYG-ERFA definerer i sin ordbog koldt tag som tag med isolering placeret mellem eller under den bærende konstruktion, en konstruktion der fordrer en dampspærre på isoleringens varme side. ROCKWOOL bruger samme skel for flade tage og skriver, at varmeisoleringen i et koldt tag placeres inde i den bærende konstruktion, og at det kan udføres ventileret eller uventileret, mens varmeisoleringen i et varmt tag er placeret udenpå den bærende konstruktion. PTM-anvisning 4 Fugt fra Phønix Tag Materialer sætter de to opbygninger op i samme tabel som tre rækker, ventileret koldt tag, uventileret koldt tag med indvendig isolering og uventileret varmt tag med udvendig isolering. Det er derfor en unøjagtighed at bruge koldt tag og ventileret tag som synonymer, sådan som det ofte sker i daglig tale. Et koldt tag kan også være uventileret, og et opslag om selve ventilationen, med tal for spalter, åbninger og hætter, står under ventilation af koldt tag.

Terminologien bruges desuden ikke kun om flade tage. ROCKWOOL bemærker selv, at varme tage undertiden fejlagtigt kaldes flade tage, fordi mange moderne varme tage har en mærkbar hældning. Skellet mellem koldt og varmt tag går altså på isoleringens placering i konstruktionen, ikke på tagets form.

Valget følger fugtbelastningsklassen

PTM-anvisningen skriver, at valg af ny tagkonstruktion bør ske ud fra det underliggende rums fugtbelastningsklasse, og anvisningens tabel 3.5.1 stiller de tre opbygninger op mod fem klasser. Ved fugtbelastningsklasse 1 og 2, altså tørre lagerhaller og industribygninger uden fugtproduktion samt almindelige beboelsesbygninger, kontorer og institutioner, kan alle tre opbygninger bruges. Ved klasse 3, beboelsesbygninger med høj beboelsestæthed og idrætshaller med mange tilskuere, kræver det uventilerede koldt tag en beregning. Ved klasse 4, storkøkkener, kantiner samt bade- og omklædningsrum, anbefaler anvisningen hverken det ventilerede eller det uventilerede koldte tag, og ved særlige bygninger som vaskerier, bryggerier og svømmehaller anbefales heller ikke det uventilerede koldte tag, mens det varme tag her kræver en beregning.

Det ventilerede koldte tag har en geometrisk grænse

Ved siden af fugtbelastningsklassen sætter PTM-anvisningen en fysisk grænse for det ventilerede koldte tag. Anvisningen skriver, at de ventilerede kolde tage kun kan anvendes ved begrænsede bygningsbredder, fordi der skal kunne ventileres fra stern til stern eller fra stern til kip. Er bygningen for bred til det, er alternativet enten et uventileret koldt tag med fugtadaptiv dampspærre, hvis fugtbelastningsklassen tillader det, eller et varmt tag. Selve tallene for åbningsarealer og spaltehøjder hører til under ventilationen og er beskrevet i ventilation af koldt tag.

Det uventilerede koldte tag bruger i stedet en fugtadaptiv dampspærre, der skifter diffusionsmodstand med luftfugtigheden i konstruktionen. PTM-anvisningen skriver, at løsningen kun gælder rum med beskeden fugttilførsel, det vil sige fugtbelastningsklasse 1 og 2, og at der er en række begrænsninger, som fremgår af producentens eget vejledningsmateriale, blandt andet skyggeforhold, orientering mod verdenshjørnerne og taghældning. Tagelementerne skal desuden fyldes helt ud med isolering, for at undgå intern konvektion i hulrummet. Anvisningen understreger samtidig, at en fugtadaptiv dampspærre hverken kan fjerne større mængder byggefugt eller forhindre, at fugt fra et fugtigt rum under taget, for eksempel en udtørrende betonkonstruktion, trænger op i tagkonstruktionen.

Det skal du være opmærksom på

  • Koldt tag og ventileret tag er ikke det samme, selv om ordene bruges i flæng. Uventileret koldt tag med fugtadaptiv dampspærre er en selvstændig løsning i PTM anvisningens egen tabel, og den gælder kun ved fugtbelastningsklasse 1 og 2.
  • ROCKWOOL fraråder taghætter på et koldt tag og skriver, at ventilation med hætter ikke kan anbefales, fordi trykforskelle over hætten øger fugttransporten gennem utætheder i dampspærren ved konvektion. Det stemmer overens med PTM-anvisningens egen advarsel mod hætter under 10 graders taghældning, som er beskrevet under ventilation af koldt tag.
  • Bliver et koldt tag efterisoleret udvendigt, ændres det til et varmt tag, og den oprindelige ventilation skal på et tidspunkt lukkes. Hvornår og hvordan er beskrevet under ventilation af koldt tag, hvor PTM-anvisningens anbefaling om timing og stikprøver for skimmelsvamp står.

Se også

  • ventilation af koldt tag. Spalter, åbningsarealer og hætter for det ventilerede koldte tag.
  • varmt tag. Modstykket, hvor isoleringen ligger uden på den bærende konstruktion.
  • fugtadaptiv dampspærre. Dampspærren, det uventilerede koldte tag bruger i stedet for en ventileret spalte.
  • fugtbelastningsklasse. Klassificeringen, PTM-anvisningens tabel 3.5.1 bruger til at vælge mellem koldt og varmt tag.
  • dampspærre. Laget, hvis placering i konstruktionen definerer forskellen på koldt og varmt tag.
  • tagrum. Det ventilerede hulrum i skrå tage, hvor koldt tag typisk er udgangspunktet.

Kilder