Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

fugtbelastningsklasse

Også kaldet fugtklasse

En fugtbelastningsklasse beskriver, hvor meget fugt der produceres i rummene under taget. Klasserne går fra 1 til 5, hvor 1 er en tør lagerhal og 5 er en svømmehal. Klassen bruges til at vælge tagopbygning, fordi den fugt, der stiger op i taget nedefra, er den hyppigste årsag til kondens og skimmel i konstruktionen. En almindelig bolig med ventilation efter bygningsreglementet ligger i klasse 2.

De fem klasser og hvordan en bygning placeres

Inddelingen findes både i PTM-anvisning 4 om fugt og i SBi-anvisning 224 om fugt i bygninger, og de to har samme tabel. Klasse 1 er ubenyttede bygninger, tørre lagerhaller, idrætshaller uden tilskuere og industri uden fugtproduktion. Klasse 2 er kontorer, forretninger, institutioner og boliger med normal beboelsestæthed og ventilation. Klasse 3 er boliger med ukendt beboelsestæthed og idrætshaller med mange tilskuere. Klasse 4 er storkøkkener, kantiner samt bade- og omklædningsrum. Klasse 5 er specielle bygninger som vaskerier, bryggerier og svømmehaller.

Placeringen kan enten skønnes ud fra anvendelsen eller måles. Måler man, aflæses sammenhørende værdier af rumtemperatur og relativ luftfugtighed, og fugtindholdet sammenholdes med udeluftens, så fugttilskuddet kan beregnes. PTM angiver fugttilskuddet som cirka 2 g/m³ i klasse 1, 4 g/m³ i klasse 2 og 6 g/m³ i klasse 3. Det er gennemsnittet over tid, der tæller, fordi et tag reagerer langsomt, og målingerne foretages bedst i vintermånederne fra november til marts, hvor forholdene er kritiske. En bolig uden mekanisk ventilation og med mere end to personer pr. beboelsesrum hører til klasse 3, ikke klasse 2.

Hvad klassen bestemmer i taget

I klasse 1 og 2 kan både ventilerede kolde tage, uventilerede kolde tage med indvendig isolering og varme tage med udvendig isolering bruges. I klasse 3 kræver de to kolde løsninger en beregning. I klasse 4 og 5 fraråder PTM kolde tage helt, og i klasse 5 skal også det varme tag beregnes. BYG-ERFA når frem til det samme for tage med lille hældning og fraråder ventilerede konstruktioner i klasse 4 og 5.

Klassen styrer også merisolering. Når et koldt tag bygges om til varmt tag ved at lægge isolering oven på, skal den nye isolans stå i et bestemt forhold til den eksisterende. PTM angiver 1:1 i klasse 1, 1,5:1 i klasse 2, 3:1 i klasse 3 og 4:1 til 8:1 i klasse 4, mens klasse 5 altid skal beregnes for det enkelte tilfælde. Skemaet for klasse 1 til 3 bygger på praktiske målinger på merisolerede tage, og en fugtsimulering kan give et andet forhold end skemaet.

Standardens klasser og de danske

Inddelingen stammer fra DS/EN ISO 13788, men den danske udgave er ikke identisk. I standardens udgave fra 2012 er klasse 3 bygninger med ukendt belægning, mens idrætshaller, køkkener og kantiner ligger samlet i klasse 4. Den danske tabel flytter idrætshaller med mange tilskuere ned i klasse 3 og lader klasse 4 være storkøkkener, kantiner samt bade- og omklædningsrum. PTM skriver selv, at klasserne tager udgangspunkt i standarden, men er afstemt til danske forhold og erfaringer.

Ordet er heller ikke det samme alle steder. Phønix Tag Materialer, Rockwool og BYG-ERFA skriver fugtbelastningsklasse, mens standarden og en del af faglitteraturen skriver fugtklasse. Der er tale om det samme, og de to ord bruges i flæng i samme tekst. Bygningsreglementets kapitel 14 om fugt og vådrum bruger ingen af dem. Reglementet kræver i § 334 og § 335, at fugt ikke må give skader eller kondens, og klasserne er den metode, standarden og anvisningerne bruger til at eftervise det.

Det skal du være opmærksom på

  • Klassen er ikke en fast egenskab ved huset. Svigter ventilationen, eller ændres brugen, rykker bygningen op i en højere klasse, og et tag, der blev projekteret til klasse 2, er så bygget til en belastning, det ikke får. Fugtmålinger om vinteren afslører det.
  • Klasserne regner ikke med klimaanlæg. Overtryksventilation med befugtning belaster taget så meget, at bygningen normalt må placeres højere end anvendelsen tilsiger, og PTM fraråder generelt overtryksventilation af hensyn til klimaskærmen.
  • I kølede bygninger som skøjtehaller, kølelagre og frysehuse vender fugtstrømmen. Her skal forholdene vurderes i det enkelte tilfælde, og dampspærren skal normalt sidde på ydersiden.
  • Der ligger to udgaver af PTM-anvisning 4 tilgængeligt på Phønix Tag Materialers hjemmeside, 5. og 6. udgave, begge dateret 2023. Tabellerne er ens i de to, men tjek udgavenummeret, før du henviser til et sidetal.

Se også

  • koldt-tag. Den ventilerede opbygning, som klasse 4 og 5 udelukker.
  • varmt-tag. Den uventilerede opbygning med udvendig isolering, der kan bruges i alle klasser.
  • dampspaerre. Det lag, der skal holde fugten fra rumluften ude af konstruktionen.
  • merisolering. Udvendig påbygning af isolering, hvor klassen bestemmer forholdet mellem ny og gammel isolans.
  • fugtteknisk-vurdering. Den beregning, klasse 3 og opefter udløser.
  • fugtrisikoklasse. Et andet og ofte forvekslet begreb, der handler om konstruktionens risiko og dokumentationskrav, ikke om indeklimaets fugtproduktion.

Kilder