Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Flade tage Tagpap og membraner Statik og laster

ballast

Også kaldet stenballast, søsten, grusballast, shingles

Ballast er en fastgørelsesmetode til flade tagpaptage, hvor tagdækningen ikke klæbes eller skrues fast, men holdes nede af vægten af et lag sten eller betonfliser, som lægges oven på den løst udlagte tagpap. Metoden bruges som alternativ til mekanisk fastgørelse og svejsning, og den forudsætter, at tagkonstruktionen kan bære den ekstra vægt. Mængden af ballast er ikke et skøn, men resultatet af en beregning af vindsuget på netop det tag.

Sten eller fliser, lagt løst oven på pappen

Ved ballast udlægges tagdækningen løst på underlaget med svejste overlæg, i stedet for at blive klæbet eller skruet fast. PTM-anvisning 6 om fastgørelse af tagpapdækning kræver, at tagdækningen under ballast er en 2-lags tagpapløsning, og at den normalt beskyttes af en fiberdug, inden ballasten lægges ud. Stenene skal være runde og fri for skarpe kanter og flint, fordi flint kan splintre og beskadige tagdækningen. Under stenlaget opstår der ifølge anvisningen et mikrobiologisk miljø, som kan medvirke til nedbrydning af tagdækningen, og pappen skal derfor kunne modstå biologisk nedbrydning. Det er normalt opfyldt af almindelig tagpap, forudsat at der ikke vokser birketræer eller kvikgræs op gennem ballastlaget.

Mængden er beregnet, ikke gættet

Stenlagets tykkelse og stenstørrelse dimensioneres efter vindsuget på tagets forskellige zoner. PTM-anvisning 6 kalder den runde 16 til 32 mm store sten shingles, og et 50 mm lag shingles kan efter anvisningens tabeller optage et regningsmæssigt vindsug på op til 3,0 kN/m2. I rand- og hjørnezoner opstår der hvirvler med lokalt højere vindhastigheder, som kan flytte eller rive stenene af, og her bruges ofte betonfliser i stedet, typisk i målene 500 x 500 x 50 mm, som kan optage op til 5,0 kN/m2. Anvisningen skriver selv, at der ikke findes danske undersøgelser af ballastens forankringsvirkning, og at tallene i stedet bygger på norske regler fra det, anvisningen kalder tagproducenternes forskningsgrupper. Tabellerne begrænser samtidig, hvor højt et ballasteret tag må være. Med 16 til 32 mm shingles som ballast sætter anvisningen 30 meter som den maksimale bygningshøjde, og grænsen er lavere i åbent terræn og ved rand og hjørne uden murkrone. Som en ekstra sikkerhed anbefaler anvisningen supplerende mekanisk fastgørelse langs tagets kanter, selv hvor ballasten alene er beregnet til at holde.

Grønne tage har deres egen regel, historien har sine skader

Grønne tage er en undtagelse med to forskellige svar. Ved ekstensive grønne tage med et vækstlag på kun 40 til 60 mm skal tagdækningen under vækstlaget mekanisk fastgøres, fordi laget er for tyndt til at virke som ballast. Ved intensive grønne tage, altså taghaver, kan den mekaniske forankring normalt undlades, fordi vækstlaget i sig selv udgør tilstrækkelig ballast, men PTM-anvisningen nævner, at midlertidig mekanisk fastgørelse kan være nødvendig i selve udførelsesfasen, før laget er lagt på. BYG-ERFA har tidligere beskrevet, hvad der sker, når ballast er tagets eneste sikring: stenene blæser af eller flytter sig på taget, og fordi tagdækningen mange steder kun holdes af stenlaget, fører det til afblæsning, ødelagte kantinddækninger og flænget tagdækning. Det erfaringsblad er annulleret, men beskriver baggrunden for, at mekanisk fastgørelse er blevet standarden på udvendigt isolerede, varme tagpaptage siden omkring 1980.

Hvorfor sten stadig ligger på tage i dag

Bolius peger på, at stenlaget historisk skulle beskytte tagpappen mod sol, udtørring og vind, men at moderne tagmaterialer i forvejen er bedre beskyttet, så et synligt stenlag i dag ofte vælges af udseende snarere end af nødvendighed. Bolius nævner desuden, at gummiduge uden kantfastgørelse fortsat kan kræve ballast for at blive holdt på plads. Uanset grunden gælder de almindelige krav til flade tage stadig: der skal være fald mod afløbet, og konstruktionen skal kunne bære vægten af stenlaget eller fliserne oven i den øvrige last.

Det skal du være opmærksom på

  • PTM-anvisning 6 bruger selv ordet shingles om den runde 16 til 32 mm sten. Det er ikke det samme som tagshingles af bitumen, og forveksling kan give et forkert billede af, hvad et tilbud egentlig omfatter.
  • Der findes ikke danske undersøgelser af, hvor godt ballast reelt forankrer en tagdækning. Tallene i PTM-anvisningen bygger på norske regler, ikke på dansk dokumentation.
  • Rand- og hjørnezoner er det svage sted. Lokalt højere vindhastigheder her kan flytte eller rive et almindeligt stenlag af, og løsningen er tungere fliser og ofte supplerende mekanisk fastgørelse, ikke bare et tykkere lag sten.

Se også

  • mekanisk fastgørelse. Den metode, der i dag er den almindeligste fastgørelse af tagpaptage i Danmark.
  • svejsning. Den metode, tagpapbanens overlæg altid samles med, uanset om fladen i øvrigt er ballasteret eller mekanisk fastgjort.
  • fuldklæbning. Alternativet, hvor tagdækningen klæbes til underlaget i stedet for at ligge løst under ballasten.
  • to-lags løsning. Den opbygning, PTM-anvisningen kræver under en ballasteret tagdækning.
  • ballasteret montage. Solcellestativer, der holdes nede af vægt uden at gennembryde tagdækningen, et beslægtet, men separat system.
  • tagfald. Kravet om fald mod afløb, som gælder uanset hvilken fastgørelsesmetode taget har.

Kilder