Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Fugt og ventilation

hætteventilation

Også kaldet ventilation med hætter, tagventilationshætter

Hætteventilation er den løsning, hvor hulrummet over isoleringen i et koldt tag ventileres gennem hætter, der sidder i selve tagfladen, i stedet for gennem åbninger ved tagkanterne. Metoden blev brugt i stort omfang på flade tagpaptage, men den er frarådet i dansk byggeteknisk litteratur, fordi hætterne under de fleste vindforhold skaber undertryk i taghulrummet og dermed trækker fugtig rumluft op gennem loftet. På tage med hældning under 10 grader må hætter ikke bruges til dette formål.

Hætterne trækker den forkerte vej

Tanken bag hætterne var enkel. Enten skulle de supplere ventilationen fra stern til stern, hvis den var for svag, eller også skulle de sidde parvis, så udeluften gik ind gennem den ene og ud gennem den anden. Det virker ikke sådan i praksis. Når vinden blæser hen over et tag med lille hældning, opstår der undertryk over tagfladen uanset vindretning, og hætterne forbinder det undertryk med det svage overtryk, der er inde i bygningen. Resultatet er, at rumluft bliver suget op gennem revner og utætheder i dampspærren og afgiver sin fugt på det kolde tagunderlag. Oven i det virker den termiske opdrift hele vinteren igennem. BYG-ERFA sætter overtrykket ved loftet til omkring 1 Pa ved 20 graders forskel på inde og ude, og det er lidt, men det er der døgnet rundt.

PTM-anvisning 4 Fugt, 6. udgave 2023, formulerer det sådan, at tagventilationshætter i nogle tilfælde har vist sig at være mere skadelige end gavnlige, og at ventilation af tage under 10 grader under ingen omstændigheder bør udføres med hætteventilation. Icopals Tagpapbogen skriver det samme om sine egne tage. Hætterne blev tidligere brugt i stor udstrækning, har vist sig at gøre mere skade end gavn og frarådes i dag under 10 grader. Bolius daterer frarådningen tilbage til 1984, hvor Statens Byggeforskningsinstitut udgav særtrykket om ventilation af flade tage.

Grænsen ligger ved 10 grader

Over 10 grader ser billedet anderledes ud, fordi termisk opdrift kommer med som drivkraft ved siden af vindtrykket. Her accepterer både PTM-anvisningen og Tagpapbogen flade ventilationsåbninger, i branchen kaldet klipfisk, samt egentlige rygningsudluftninger ved kip. Det er den samme fysiske komponent, en hætte i tagfladen, som er forbudt nogle få grader længere nede. Skal ventilationen føres forbi et ovenlys eller en skorsten på et fladt tag, skal det derfor ske med udskramninger i spærene, så luften kan komme videre til nabofagene, og ikke med hætter.

Et tag der allerede har hætter

Her er kilderne ikke helt enige om, hvad man skal gøre. BYG-ERFA skrev i erfaringsbladet om ventilationshætter i flade tage af træ, at er tagunderlaget tørt ved en kontrol, er der ingen grund til at fjerne hætterne, fordi den samlede balance mellem fugtopstrømning og ventilation så er i orden. Er taget derimod for fugtigt, bør hætterne fjernes, hullerne lukkes, og taget efterisoleres oven på den eksisterende belægning, der derefter virker som dampspærre. Bladet er siden erstattet af BYG-ERFA (27) 13 06 05 Tagkonstruktioner med lille hældning, der stadig har et afsnit om ventilationshætter. PTM-anvisningen er skarpere i tonen og skriver, at man ikke skal forsøge at løse fugtproblemer ved at sætte flere hætter på taget, fordi hovedproblemet er utæthederne i dampspærren.

Det skal du være opmærksom på

  • Flere hætter er ikke en reparation. Både PTM-anvisningen og BYG-ERFA peger på den utætte dampspærre som årsagen, og hætterne gør netop den utæthed mere virksom.
  • En hætte i tagfladen kan være tre forskellige ting. Aftræk fra emhætte eller ventilationsanlæg, udluftning fra en faldstamme eller ventilation af selve tagkonstruktionen. Kun den sidste er frarådet. De to første skal der være, og producenterne sælger og monterer alle tre typer fra samme katalog.
  • BYG-ERFA nævner regnvand som en selvstændig risiko. Et spark eller en snublen på taget er nok til at åbne den klæbede samling mellem tagpappen og hætteflangen.

Se også

  • ventilation af koldt tag. Den løsning, der skal bruges i stedet, fra stern til stern eller fra stern til kip.
  • koldt tag. Konstruktionen med ventileret hulrum over isoleringen, som hætterne skulle betjene.
  • varmt tag. Alternativet uden hulrum, som anvisningerne peger på, når ventilation ikke kan lade sig gøre.
  • taghætte. Selve komponenten og de tre opgaver, den kan have på et tag.
  • fisk. Den flade ventil, klipfisken, som kun må bruges over 10 graders hældning.
  • merisolering. Den udvendige efterisolering, der bruges, når et fugtigt koldt tag skal laves om.
  • dampspærre. Det lag, hvis utætheder afgør, hvor meget skade hætterne gør.

Kilder