Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Isolering og energi

varmt tag

Også kaldet kompakt tag, uventileret tag, uventileret varmt tag

Varmt tag er en tagkonstruktion, hvor varmeisoleringen ligger uden på den bærende konstruktion i stedet for inde i den, så hele konstruktionen følger indeklimaets temperatur hele året. Der er intet ventileret hulrum over isoleringen, og konstruktionen kræver derfor normalt en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side. Modstykket er koldt tag, hvor isoleringen ligger inde i den bærende konstruktion. Ordet bruges mest om flade og let hældende tage af tagpap, men princippet gælder også skrå tage uden tagrum, som Phønix Tag Materialer i stedet kalder paralleltag.

Isoleringens placering afgør, ikke tagets form

PTM-anvisning 4 Fugt fra Phønix Tag Materialer, ROCKWOOL og BYG-ERFAs egen ordbog er enige om skellet. I et varmt tag ligger den bærende konstruktion beskyttet under varmeisoleringen, og den kan være af beton, stål eller træ. ROCKWOOL tilføjer, at grænsen ikke er skarp, for en mindre del af isoleringen kan godt ligge inden for konstruktionen, uden at taget derfor holder op med at være et varmt tag. Fordi der ikke er noget ventileret hulrum at fjerne fugt igennem, hviler hele konstruktionens fugtsikkerhed på dampspærren og på selve tagdækningen. Skellet mellem koldt og varmt tag handler om isoleringens placering, ikke om tagets hældning eller form, sådan som det er uddybet under koldt tag. Den skrå udgave af samme princip, hvor isoleringen følger tagfladen uden noget tagrum ovenover, hedder paralleltag.

Dampspærren kan kun undtagelsesvis undværes

PTM-anvisningen kræver normalt en lufttæt bitumendampspærre på isoleringens varme side, både for at gøre konstruktionen lufttæt og for at forhindre, at fugt fra for eksempel et betondæk diffunderer op i isoleringen. På profilerede stålplader er samlinger og tilslutninger ikke lufttætte, selv om pladerne selv er diffusionstætte, og her skal dampspærren derfor altid med, normalt placeret 50 mm oppe i isoleringen af brandmæssige årsager. Anvisningen åbner for én undtagelse. Er betondækket tørt, det vil sige i ligevægt ved højst 85 procent relativ luftfugtighed midt i betonen, når isolering og tagdækning lægges, kan dampspærren udelades, men kun hvis alle elementsamlinger og tilslutninger til facader alligevel strimles med tagpap, så eventuel sommerkondens ikke løber ned i revner og sprækker. Er betonen fugtigere end det, skal dampspærren med. PTM anbefaler desuden natlukning under udførelsen, så regnvand ikke løber ind i isoleringen, og sladreafløb fra isoleringslaget, så en utæthed kan opdages i tide. Materialevalget, herunder hvorfor PE-folie frarådes i det flade tag, er beskrevet under dampspærre i varmt tag og dampspærre.

Sommerkondens er varmt tags eget fugtproblem

Et fænomen, der er særligt for det uventilerede tag, er sommerkondens. Når solen opvarmer tagfladen, presses fugt, der er ophobet i tagets øverste dele hen over vinteren, ned gennem konstruktionen, hvor den kondenserer oven på dampspærren. PTM-anvisningen beskriver, hvordan det kan give pludselig dryp fra loftet i klart solskinsvejr, selv i tage hvor vinterens fugtophobning ikke har oversteget de kritiske grænser. Samme mekanisme kan opstå i varme tage med betondæk, hvor fugt drives fra toppen af isoleringen ned mod den koldere beton og risikerer at løbe gennem revner eller elementsamlinger. Løsningen er enten en fugtadaptiv dampspærre, der bliver diffusionsåben, når fugt presses ned oppefra, så den kan fordampe videre til rummet under, eller en drænende dampspærre, der optager kondensvandet og leder det sidelæns ud til fordampning. PTM angiver samtidig en praktisk grænse for byggefugt i isoleringen, nemlig under 0,5 volumenprocent, svarende til 1 kg vand pr. kvadratmeter i et 200 mm isoleringslag. fugtadaptiv dampspærre har sit eget opslag.

Fugtbelastningsklassen og hvem der bruger hvilket ord

PTM's tabel over valg af tagkonstruktion, gennemgået i detaljer under koldt tag, stiller varmt tag op mod de to udgaver af koldt tag for hver af de fem fugtbelastningsklasser. Ved fugtbelastningsklasse 4, altså storkøkkener, kantiner samt bade- og omklædningsrum, er varmt tag den eneste af de tre opbygninger, tabellen ikke sætter begrænsninger på, mens begge udgaver af koldt tag dér er markeret som anbefales ikke. Ved specielle bygninger som vaskerier, bryggerier og svømmehaller kræver selv det varme tag en beregning. Ordbrugen er heller ikke helt ensartet. PTM, ROCKWOOL og BYG-ERFAs ordbog bruger alle varmt tag, mens producenten FOAMGLAS bruger kompakttag i en snævrere betydning om sit eget sammenklæbede system uden mellemliggende lag, en afgrænsning der ikke findes i den brede branchebrug af ordet som synonym for varmt tag. DUKO, der klassificerer undertag og dampspærresystemer, bruger i sin egen vejledning om undertage slet ikke ordet varmt tag eller kompakt tag, men taler i stedet om uventilerede tagkonstruktioner.

Det skal du være opmærksom på

  • Varmt tag er ikke det samme som omvendt tag eller duo-tag. I et varmt tag ligger tagdækningen oven på isoleringen, mens isoleringen i et omvendt tag eller duo-tag ligger oven på det vandtætte lag, altså i omvendt rækkefølge. PTM-anvisningen bruger da også oversiden af tagmembranen som referenceflade i et varmt tag, men oversiden af isoleringen i et duo-tag eller omvendt tag. Se omvendt tag og duo-tag.
  • Undladelse af dampspærren på et betondæk er en undtagelse, ikke en tommelfingerregel. Den forudsætter, at betonen er målt tør, det vil sige højst 85 procent relativ luftfugtighed, og at alle samlinger og tilslutninger alligevel strimles med tagpap.
  • Lægges der udvendig merisolering på et koldt tag, bliver det til et varmt tag, og den oprindelige ventilation skal på et tidspunkt lukkes. Reglerne for tykkelse og timing står under merisolering og ventilation af koldt tag, ikke i dette opslag.

Se også

  • koldt tag. Modstykket, hvor isoleringen ligger inde i den bærende konstruktion, og hvor PTM's fulde tabel over fugtbelastningsklasser er gennemgået.
  • paralleltag. Den skrå udgave af samme princip, hvor isoleringen følger tagfladen uden tagrum.
  • dampspærre i varmt tag. Materialet og udførelsen af dampspærren, som dette opslag kun opsummerer.
  • fugtadaptiv dampspærre. Løsningen mod sommerkondens, der bliver diffusionsåben, når fugten presses nedefra.
  • merisolering. Den udvendige efterisolering, der forvandler et koldt tag til et varmt tag.
  • omvendt tag. Konstruktionen, hvor isoleringen ligger oven på det vandtætte lag i stedet for under.

Kilder