Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Fugt og ventilation Tagkonstruktion

ventilation af koldt tag

Også kaldet tagrumsventilation, udeluftventilation, ventileret koldt tag

Ventilation af et koldt tag er det luftskifte med udeluft, der foregår i hulrummet mellem isoleringens overside og tagunderlagets underside. Formålet er at fjerne den fugt, der i løbet af vinteren trænger op i konstruktionen ved diffusion og konvektion. Ventilationen virker kun, hvis luften har en gennemgående vej, og den vej går enten fra stern til stern eller fra stern til kip.

Koldt tag siger noget om isoleringen, ikke om ventilationen

Ordet koldt tag betegner den konstruktion, hvor isoleringen ligger under tagkonstruktionens hulrum, så tagunderlaget er koldt om vinteren. Modstykket er det varme tag, hvor isoleringen ligger oven på det bærende dæk, og hvor der ikke er noget hulrum at ventilere. Det er en udbredt misforståelse, at koldt tag og ventileret tag er det samme. PTM-anvisning 4 Fugt, som udgives af Phønix Tag Materialer, har et helt afsnit om uventilerede kolde tage, hvor tagelementerne udfyldes helt med isolering og kombineres med en fugtadaptiv dampspærre. Den løsning kan efter anvisningen bruges over rum med beskeden fugttilførsel, altså fugtbelastningsklasse 1 og 2, og producentens vejledning sætter grænserne for skyggeforhold, orientering og taghældning.

Valget mellem konstruktionerne skal efter samme anvisning ske ud fra rummets fugtbelastningsklasse. I anvisningens tabel er det ventilerede kolde tag markeret som anbefales ikke ved fugtbelastningsklasse 4, altså storkøkkener, kantiner samt bade- og omklædningsrum, og ved specielle bygninger som vaskerier, bryggerier og svømmehaller. Der er også en geometrisk grænse, for PTM skriver, at ventilerede kolde tage kun kan anvendes ved begrænsede bygningsbredder, netop fordi der skal kunne ventileres fra stern til stern eller fra stern til kip.

Sådan regner anvisningen på åbningerne

PTM-anvisningen opgiver ventilationsarealerne som nettoarealer pr. løbende meter tagkant. Ved taghældning under 10 grader og husdybder under 16 m kan ventilationen ske alene gennem åbninger ved tagkant i hver side, og åbningen skal være 150 cm² pr. meter ved begge tagkanter. Ved taghældning over 10 grader kommer der kip til, og her angiver anvisningen for eksempel 150 cm² pr. meter ved tagfod i hver side og enten en 10 mm spalte pr. meter i kip eller ventilationsstudse på 50 eller 100 cm² pr. meter afhængigt af husdybden.

Selve hulrummet har sit eget mål. Ventilationsspalten over isoleringen skal efter PTM være mindst 45 mm ved tagbredder op til 16 m, og ved tagbredder over 16 m skal der foretages fugtteknisk vurdering, hvor spalten normalt øges til 70 eller 100 mm. Anvisningen tilføjer to ting, der ofte glemmes. Bruges der insektnet i spalter og studse, skal de angivne nettoarealer normalt fordobles. Og blokeres et spærfag af for eksempel et ovenlys eller en skorsten, skal der laves udskramninger i sidespærene på 75 cm² i hvert spær på begge sider af blokeringen, svarende til fem huller på 40 mm eller en udskramning på 5 gange 15 cm.

Isoleringsproducenten regner med andre tal for det skrå tag. Rockwool skriver om hanebånds- og bjælkespærkonstruktioner, at der ved undertag af banevare skal være en ventilationsspalte på mindst 70 mm mellem undertag og overside af isolering, og ved fast undertag mindst 50 mm. PTM's 45 mm gælder for de flade tagkonstruktioner, anvisningen handler om, så tallene beskriver ikke det samme, men de bruges i praksis i flæng, og det er værd at vide, hvilket af dem der er relevant for den konstruktion, der bygges.

Hætterne er det, kilderne skiller sig ad om

Det mest omdiskuterede spørgsmål er, om taghætter hjælper. PTM-anvisningen er kategorisk om de flade tage. Ved taghældning under 10 grader må der ikke anvendes hætter, og anvisningen skriver, at ventilation af tage med hældning under 10 grader under ingen omstændigheder bør udføres med hætteventilation. Begrundelsen er trykforholdene. Over en hætte er der konstant undertryk, og undertrykket forplanter sig ned i taghulrummet og suger fugtig rumluft op gennem utætheder i dampspærren. Anvisningen skriver direkte, at tagventilationshætter i nogle tilfælde har vist sig at være mere skadelige end gavnlige, og at man i tage med fugtproblemer ikke skal forsøge at løse problemet ved at sætte flere hætter på. Over 10 grader kan der derimod bruges klipfisk eller andre flade ventilationsåbninger, fordi den termiske opdrift så trækker ventilationen uden at skabe undertryk.

Producenten af tagplader til skrå tage regner omvendt hætter som normalløsningen. Swisspearl skriver i sin montagevejledning for bølgeplader, at der altid etableres luftindtag ved tagfod og luftudtag ved rygning, og at ventilationsåbningernes samlede areal ifølge SBI-anvisning 224 og 253 skal være mindst 1/500 af det samlede bebyggede areal. I vejledningens eget regneeksempel giver et hus på 150 m² i alt 3000 cm², fordelt med en fjerdedel til hver tagfod og halvdelen til kip, hvilket bliver otte hætter. Modsætningen er ikke så stor, som den ser ud, for Swisspearls tage har hældninger, hvor den termiske opdrift virker, mens PTM taler om tage under 10 grader. Men de to regnemåder er grundlæggende forskellige. PTM regner i cm² pr. løbende meter tagkant, Swisspearl i en brøkdel af det bebyggede areal.

Det skal du være opmærksom på

  • Ventilation er ikke en reparation af en utæt dampspærre. PTM skriver, at hovedproblemet i tage med fugtskader er utæthederne i dampspærren, og at problemet i princippet burde løses ved at gøre dampspærren tæt, men at det i eksisterende bygninger ofte er praktisk næsten umuligt. Anvisningen peger i stedet på udvendig merisolering som den sikreste og mest effektive metode ved flade tage.
  • Efterisoleres taget udvendigt, skal ventilationen lukkes, men ikke med det samme. PTM skriver, at et koldt tag ved udvendig merisolering ændres til et varmt tag, og at den oprindelige ventilation kan lukkes. Hvor der er risiko for at spærre allerede ophobet fugt inde, bør ventilationen dog bevares det første år, og lukningen bør foretages i juli eller august, hvor fugtindholdet er lavest. Anvisningen anbefaler samtidig stikprøver for skimmelsvamp i områder, hvor der er mistanke om opfugtning.
  • Et ventileret tag er ikke et tørt tag hele året. PTM oplyser, at træfugten i udeluftventilerede tagkonstruktioner i vinterhalvåret vil komme over 16 procent, fordi udeluften typisk har 80 til 90 procent relativ fugtighed, og at nogle skimmelsvampe kan trives allerede fra omkring 75 procent relativ fugtighed på træoverflader. Ventilationen skal derfor vurderes over året og ikke ud fra en enkelt måling.

Se også

  • koldt tag. Selve konstruktionen, hvor isoleringen ligger under det ventilerede hulrum.
  • varmt tag. Modstykket uden hulrum, som en udvendig merisolering forvandler taget til.
  • dampspærre. Det lag, hvis utætheder ventilationen ikke kan gøre om.
  • taghætte. Den løsning, PTM fraråder under 10 graders taghældning.
  • udskramning. Hullet i sidespæret, der fører luften uden om et ovenlys eller en skorsten.
  • ventilationsspalte. Højden over isoleringen, som kilderne opgiver til 45, 50 eller 70 mm.

Kilder