Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

flammespærre

Også kaldet flammebeskyttelse, GF 3000

En flammespærre er et lag, der lægges løst hen over brændbar isolering, inden tagpappen svejses fast, så flammen fra gasbrænderen ikke rammer isoleringen direkte. I tagpapbranchen er det som regel en tynd bitumenbane med glasfiltarmering, som mange på taget bare kalder en GF 3000 efter varenavnet. Et tilstrækkeligt tykt lag mineraluld øverst i isoleringen gør samme nytte. Flammespærren hører til udførelsen af taget og ikke til den færdige tagdækning.

Hvad laget skal forhindre

Brændbar tagisolering er i praksis celleplast, altså EPS, PIR eller PUR. Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisning 7 «Brand», at hvis tagpapdækningen udlægges direkte på brændbar isolering, skal isoleringen beskyttes med en løst udlagt flammespærre af for eksempel GF 3000 eller en 20 mm TF-plade af mineraluld. Samme anvisning tilføjer, at det indtil videre også gælder PIR, fordi der ikke foreligger dokumentation for, at flammespærren kan undværes. Binné Scandinavia skriver tilsvarende i sin montagevejledning, at der ved isolering af EPS, PIR og PUR skal bruges flammespærre, hos dem af typen Duritia V13.

Faren er ikke kun, at isoleringen antændes under selve svejsningen. PTM-anvisningen peger på åbninger og sprækker i tagdækningsunderlaget, hvor flammen kan tænde materiale nede i konstruktionen eller sprede sig i et hulrum, og hvor gløderne kan ulme i timer, efter at tagdækkeren er kørt.

Glasfiltpap eller mineraluld

Tykkelserne er ikke ens. PTM skriver, at tagdækningsunderlaget i et varmt tag normalt bør bestå af mindst 20 mm mineraluld med tætte samlinger, og at brændbar isolering i stedet kan beskyttes af en løst udlagt GF 3000. På bygninger under beredskabets tekniske forskrifter, altså blandt andet højlagre og virksomheder med brandfarlige væsker, skal underlaget derimod være mindst 25 mm af et materiale i klasse B-s1, d0 med en øvre brændværdi på højst 3,0 MJ/kg. Selve banen beskriver PTM-anvisning 1 «Specifikationer» som bitumencoated glasfilt på 60 g/m² med en tykkelse på mindst 2,0 mm, og for tagterrasser nævner den celleglas som alternativ.

Kravet kommer ikke fra bygningsreglementet

Ordet flammespærre optræder ikke i bygningsreglementets vejledningstekst om brændbare isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner. Reglementet stiller krav til den færdige konstruktion, altså at der ikke er hulrum mellem isolering og beklædning, at den underliggende del er mindst beklædning klasse K1 10 / B-s1, d0, og at taget afsluttes med tagdækning i klasse BROOF(t2). Kravet om flammespærre står derimod i DBI's Brandteknisk Vejledning 10, del 2 om varmt arbejde, der sælges som bogpakke til 658 kr. for medlemmer og 736 kr. for andre. Den binder tagdækkeren gennem forsikringsaftalen om varmt arbejde, ikke gennem byggesagen.

De to spor kan give hver sit svar. I 7. udgave fra 2024 skrev PTM, at kombinationen BituFlex Kombi og DuraFlex opfylder BROOF(t2) på EPS, men ikke Brandteknisk Vejledning 10's krav om flammespærre. I 11. udgave fra 2026 skriver samme hus, at flammespærren er nødvendig for at opfylde BROOF(t2) på EPS med den kombination.

Renovering på gamle brædder

Flammespærren bruges ikke kun over isolering. Ved renovering, hvor den gamle tagpap er fjernet helt ned til eksisterende brædder, skriver PTM, at der bør udlægges en flammespærre, fordi gamle brædder har sprækker ned til hulrummet. Tagpap Guide fra byggematerialer.dk beskriver montagen konkret. GF 3000 lægges med 8 cm overlæg og sømmes for cirka hver 25 cm, så den ligger fast, indtil tagdækningen fastgøres, og på nye brædder kan den undlades. Over brændbar isolering fastgøres første lag tagpap mekanisk ned gennem både flammespærre og isolering og svejses kun i overlæggene.

Det skal du være opmærksom på

  • Navnet lover mere, end laget er. En GF 3000 er en bitumenbane og dermed selv brændbar. Den beskytter isoleringen mod brænderflammen under arbejdet, men er ikke et ubrændbart lag i konstruktionen. Det er alternativet, mineralulden, derimod.
  • Forveksl ikke flammespærre med dampspaerre. Dampspærren ligger under isoleringen på den varme side, flammespærren oven på isoleringen lige under tagpappen. Begge er tynde bitumenbaner, og på et tilbud kan de ligne hinanden.
  • En tabel fra en gammel udgave af en anvisning er ikke dokumentation. PTM's egne udgaver siger ikke det samme om EPS og BROOF(t2), og en klassifikation gælder kun den prøvede opbygning på det prøvede underlag.

Se også

  • varmt-arbejde. Den arbejdsproces, flammespærren skal beskytte isoleringen mod.
  • svejsning. Selve opvarmningen med gasbrænder, hvor flammen kommer fra.
  • broof-t2. Brandklassifikationen af den færdige tagdækning, som er et andet krav end flammespærren.
  • mineraluld. Alternativet til bitumenbanen, når de øverste 20 eller 25 mm af isoleringen udføres ubrændbart.
  • dampspaerre-i-varmt-tag. Det lag under isoleringen, flammespærren oftest forveksles med.
  • underpap. Første lag tagpap, der fastgøres mekanisk ned gennem flammespærre og isolering.

Kilder