Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

mineraluld

Også kaldet stenuld, glasuld, syntetiske mineralfibre

Mineraluld er fællesbetegnelsen for isoleringsmaterialer af syntetiske mineralfibre, der spindes af smeltet sten eller smeltet glas. I daglig tale hedder de to typer stenuld og glasuld, og de leveres som ruller, måtter, batts, hårde plader og løsuld til indblæsning. Mineraluld er det mest udbredte isoleringsmateriale i danske tagkonstruktioner, det er ubrændbart, og det er det eneste isoleringsmateriale, der har sin egen bekendtgørelse i arbejdsmiljøreglerne.

Nærbillede fra tagrum af gul mineraluld presset ind i en skunkvinkel med gråt isoleringsmateriale i baggrunden.
Nærbillede fra tagrum af gul mineraluld presset ind i en skunkvinkel med gråt isoleringsmateriale i baggrunden.
Uudnyttet tagrum med løs mineraluld, spærkonstruktion og et lille ventilationshul med gennemskinnelig lys.
Uudnyttet tagrum med løs mineraluld, spærkonstruktion og et lille ventilationshul med gennemskinnelig lys.
Nærbillede af mineraluld-isolering ved en skorsten eller kvistvæg på et loftrum, med gulvbrædder synlige i baggrunden.
Nærbillede af mineraluld-isolering ved en skorsten eller kvistvæg på et loftrum, med gulvbrædder synlige i baggrunden.

Foto: Compara

Stenuld og glasuld er ikke det samme produkt

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver, at glasuld fremstilles af glas, der smeltes ved cirka 1.400 grader, og har været produceret i Danmark siden 1935, mens stenuld smeltes ved op til cirka 1.500 grader og har været produceret her siden 1937. Begge typer leveres som batts med en densitet på 25 til 60 kilo pr. kubikmeter og desuden som løsfyld og som hårde plader. Bolius beskriver forskellen praktisk. Stenuld er grønlig og glasuld gullig, og glasuld er ikke lige så trykfast som stenuld, hvorfor de hårde plader under beton er stenuld. Producenterne markedsfører sjældent ordet mineraluld, men bruger deres eget materialenavn. Arbejdstilsynet og bekendtgørelsen bruger konsekvent mineraluld, og det juridiske ord er syntetiske mineralfibre.

Hvor den sidder i taget

I det ventilerede tagrum lægges mineraluld mellem og på tværs af loftbjælkerne. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver, at isoleringen udlægges i flere lag med forskudte samlinger, at den ikke må trykkes, og at den smigskæres ved ventilationsspalten ved tagfoden. Rockwools egen arbejdsvejledning for loftisolering ovenfra sætter mindst 50 millimeter fri ventilationsspalte ved tagfoden og noterer, at en gammel alukraft ikke er en tilstrækkelig dampspærre. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler 5 centimeters afstand mellem isolering og gangbro eller gulvbelægning, så konstruktionen kan ventileres.

I det flade tag er mineralulden bærende for tagpappen og skæres ofte som kileisolering, der giver faldet. PTM-anvisning 3 fra Phønix Tag Materialer skriver, at profilerede stålplader af brandmæssige grunde ikke må være direkte underlag for dampspærren, og at dampspærren derfor placeres oven på 50 millimeter mineraluld eller på en ubrændbar pladebeklædning. Trekantlisten i overgangen mellem vandret og lodret flade er også hård mineraluld.

Brand og fugt

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger klassificerer både glasuld og stenuld som A1 eller A2-s1,d0 og skriver, at der ikke er behov for yderligere brandbeskyttelse. Videncentret skriver desuden, at udækket isoleringsmateriale skal opfylde brandkrav mindst svarende til klasse A. Rockwool oplyser som producent, at bindemidlet forsvinder over 250 grader, men at fibrene forbliver intakte over 1.000 grader.

Fugtmæssigt er mineraluld næsten fuldstændig diffusionsåben. Videncentret opgiver et vanddampdiffusionsmodstandstal omkring 1 og skriver, at materialet ikke kan optage og afgive fugt, og at det uorganiske materiale ikke i sig selv giver grobund for skimmel og råd. Løsuld sætter sig, og for glasuld som løsfyld i åbne områder regner videncentret med op til 5 procent ekstra isolering for at nå den ønskede tykkelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Diffusionsåben er ikke det samme som hygroskopisk, og her er kilderne uenige. Slots- og Kulturstyrelsen nævner i «Efterisolering» mineraluld direkte som et nyere materiale, der ikke er hygroskopisk og ikke kan optage og afgive fugt, og skriver derfor, at der er behov for en dampspærre i konstruktioner med ikke-hygroskopiske materialer. Til indvendig efterisolering af bindingsværk anbefaler styrelsen i stedet papiruld, cellulose, hør, hamp eller kork uden dampspærre, men med et ventileret hulrum. Producenterne og videncentret fremhæver modsat den lave diffusionsmodstand som en fordel. Begge dele er rigtige, for materialet lader damp passere uden selv at kunne opmagasinere fugt.
  • Skæringsåret 1997 står ikke i loven. Bekendtgørelse nr. 1399 af 25. juni 2021 om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre definerer i § 3 gammel mineraluld som uld, der opfylder kriterierne for carc. 2 med faresætning H351 efter CLP-forordningen, medmindre den er omfattet af note Q. Definitionen handler altså om fibrenes bioopløselighed, ikke om et årstal. Arbejdstilsynet og Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg bruger 1997 som tommelfingerregel for, hvornår ulden skiftede karakter. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2021 og ophævede bekendtgørelse nr. 344 af 9. juni 1988. Nedrivning i skunkrum og andre snævre rum med dårlig ventilation er efter § 25 særligt støvende arbejde med skærpede krav, blandt andet mekanisk ventilation, adskilt arbejdsplads, omklædning og brusebad.
  • Reglerne har en politisk forhistorie, og klimatallene modsiger hinanden. Fagbladet 3F beskrev i 2018, at Arbejdstilsynet i september 2017 indstillede, at håndværkere skulle omfattes af kræftbekendtgørelsen ved arbejde med gammel mineraluld, og ændrede holdning kort efter et møde 12. december 2017 med Dansk Industri, Rockwool og Isover. Rockwool og Mineraluldindustriens Brancheråd henviste i artiklen til IARC. På klimasiden er Bolius uenig med sig selv. Guiden til syv slags isolering opgiver 12,8 kilo CO2e pr. kubikmeter for glasuld og 68,7 for stenuld, mens et brevkassesvar samme sted sætter mineraluld til cirka 20 kilo CO2 pr. kubikmeter over for 6 for papirisolering.

Se også

  • løsuld. Mineraluld i granulatform, der blæses ud, og som sætter sig.
  • papiruld. Det hygroskopiske alternativ, som Slots- og Kulturstyrelsen peger på i gamle huse.
  • lambda-værdi. Tallet, isoleringsevnen måles på, og som tykkelser regnes om efter.
  • loftisolering. Den almindeligste placering af mineraluld i et tag.
  • kileskåret isolering. Den tilskårne mineraluld, der giver fald på det flade tag.
  • trekantliste. Listen af hård mineraluld ved opkanter og inddækninger.
  • dampspærre. Membranen, der skal være der, fordi mineraluld ikke selv kan optage fugt.

Kilder