Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

lambda-værdi

Også kaldet varmeledningsevne, isoleringsklasse

Lambda-værdien er et materiales varmeledningsevne. Den skrives med det græske bogstav λ og måles i watt pr. meter kelvin, W/(m·K). Jo lavere tallet er, desto dårligere leder materialet varme, og desto bedre isolerer det. Lambda-værdien gælder materialet alene og er den samme uanset tykkelsen. Skal du vide, hvor godt selve tagkonstruktionen isolerer, er det U-værdien, du skal kigge på.

Tallet på isoleringspakken

Varmeisoleringsmaterialer skal CE-mærkes, og den varmeledningsevne, producenten oplyser, hedder den deklarerede varmeledningsevne, λdeklareret eller λD. VarmeIsoleringsForeningen beskriver, at den er en statistisk værdi baseret på målte laboratorieværdier ved fastlagte data for temperatur og luftfugtighed, og at den udtrykker, at 90 procent af produktionen på 90 procents konfidensniveau er bedre end det deklarerede. Værdien skal fremgå af pakningens etiket, af mærkningen på produktet eller af de medfølgende dokumenter. For mineraluld sker deklarationen efter produktstandarden EN 13162, og der findes tilsvarende standarder for EPS, XPS, PUR, celleglas, træfibre og løsfyld af blandt andet papir og mineraluld.

Værdien deklareres i trin på 1 mW/(m·K) op til 80 mW/(m·K). Det er derfor, isoleringsbatts hedder 37, 34 og 32. Rockwool Flexibatts 37 har eksempelvis en deklareret varmeledningsevne på 0,037 W/(m·K) ifølge producentens eget datablad. Byggeri og Energi regner med 0,037 til 0,038 W/(m·K), når de opgiver isoleringstykkelser for loftsrum.

Deklareret værdi og designværdi er ikke det samme

Varmetabet gennem en bygningsdel skal ikke regnes på den deklarerede værdi, men på en designværdi. VIF angiver sammenhængen som λ er lig Fm gange λdeklareret, hvor Fm normalt er 1,0. For tørre konstruktioner over terræn, altså også tag og loft, er de to tal derfor ens. Mod jord, hvor der må forventes et højere fugtniveau, er Fm 1,2, og designværdien er dermed en femtedel dårligere end det, der står på pakken.

Bygningsreglementet henviser i kapitel 11 til DS 418 for beregning af transmissionsarealer og varmetab. Dansk Standard skriver selv i sin FAQ til DS 418, at anneks G med designværdier gælder eksisterende konstruktioner ved ombygning og renovering, at annekset er informativt, og at man for nybyggeri bør søge varmeledningsevnen hos producenterne. Kravene til tagkonstruktioner står i BR18 og er en U-værdi på højst 0,20 W/m²K for nybyggeri og 0,12 W/m²K ved ombygning. Byggeri og Energi oplyser, at 0,12 W/m²K svarer til omkring 300 mm isolering med lambda 0,037.

Hvem bruger hvilket ord

Producenter og byggemarkeder siger «lambda 37» eller «isoleringsklasse 37» og mener 37 mW/(m·K). Standarderne og bygningsreglementet kender ikke ordet isoleringsklasse. De taler om deklareret varmeledningsevne i W/(m·K), og der findes ingen klassifikation af isolering på linje med brandklasser eller DUKO-klasser for undertag. Bruger håndværkeren ordet isoleringsklasse, mener han produkttypens tal, ikke en myndighedsgodkendelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Lambda-værdien siger intet om, hvordan isoleringen ligger i taget. Kuldebroer ved spær og skunkvægge, komprimeret isolering og luft, der blæser gennem løst udlagt materiale ved tagfoden, forringer den færdige konstruktion, uden at tallet på pakken ændrer sig.
  • Løsfyld på loft skal blæses ud med overtykkelse, fordi materialet sætter sig. Dansk Standard henviser her til produktstandarderne eller til tabel 6.3.1 i DS 418:2011 for produkter uden dokumentation. Det er den blivende tykkelse efter sætning, der skal regnes med.
  • Enhederne blandes ofte sammen i populære kilder. Bolius' egen artikel om lambdaværdi angiver eksempelvis værdier for aerogel i W/m²K, som er U-værdiens enhed og ikke lambda-værdiens. Står der m² i enheden, taler kilden om en konstruktion, ikke om et materiale.

Se også

  • u-vaerdi. Konstruktionens samlede isoleringsevne, som lambda-værdien indgår i.
  • loftisolering. Den typiske anvendelse, hvor lambda-værdien afgør tykkelsen.
  • kuldebro. Grunden til at den færdige konstruktion sjældent yder, hvad materialet lover.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Kravet, der udløses, når taget alligevel er af.
  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Situationen hvor valget af lambda-værdi bliver konkret.
  • stengranulat. Løsfyldsprodukt, hvor sætning og udblæst overtykkelse er en del af regnestykket.

Kilder