Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

løsuld

Også kaldet granulat, indblæsningsisolering

Løsuld er isolering i løs form af enten mineraluld eller papir, som blæses ud med maskine i stedet for at blive lagt i måtter. Materialet lægger sig omkring spær, tænger og kabler, så der ikke opstår sprækker i laget. Den mængde, der blæses ud pr. kubikmeter, er ikke en detalje. Den afgør både isoleringsevnen, brandklassen og om laget synker sammen bagefter.

Tre ord for det samme arbejde

Isolatørerne og producenterne kalder det granulat, og Rockwool sælger det under produktnavne med ordet granulate i. Isover og Saint-Gobain skriver løsuld om det samme. Bolius og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bruger begge ord og taler desuden om indblæsning som selve arbejdsmetoden. Ordet siger altså intet om materialet. Under alle tre betegnelser findes både stenuld, glasuld og papiruld, og de tre materialer opfører sig ikke ens.

Densiteten er hele forskellen

Løsuld deklareres ikke med én tykkelse, men med en densitet, og til hver densitet hører en lambdaværdi. Rockwool oplyser for Granulate Pro Plus, at åbne vandrette konstruktioner giver lambda 41 mW/mK ved mindst 25 kg pr. kubikmeter og lambda 38 ved mindst 30. I lukkede konstruktioner stiger kravet med hældningen, fra mindst 35 kg pr. kubikmeter ved 0 til 25 grader til mindst 50 i de stejleste. Isover oplyser for InsulSafe lambda 0,042 ved 15 kg pr. kubikmeter udblæst på loft og lambda 0,034 ved 30 kg blæst ind i hulrum. Papiruld Danmarks konstruktionskatalog regner med 31 til 35 kg pr. kubikmeter på loft afhængigt af tykkelsen og 40 til 48 i lodrette og lukkede konstruktioner.

Tallene er ikke sammenlignelige på tværs af materialer. Et tal på 15 kg pr. kubikmeter er rigtigt for glasuld og ville være uforsvarligt lavt for papiruld. Derfor giver det ingen mening at forlange en bestemt densitet af en isolatør. Man skal forlange den densitet, der står i det konkrete produkts deklaration, og en dokumentation for hvor mange sække der faktisk gik ind i huset.

Uenigheden om sætning

Her siger kilderne noget forskelligt. Rockwool deklarerer for Granulate Pro Plus en sætningsklasse på højst 1 procent efter produktstandarden EN 14064-1 og nul sætning i lukkede konstruktioner. Bolius skriver om papirisolering, at man kan forvente, at laget sætter sig 10 til 15 procent over tid, og at der derfor skal blæses tilsvarende ekstra ud. Papiruld Danmark angiver ikke selv et sætningstal, men skriver i konstruktionskataloget, at densiteten skal øges eller konstruktionen krydslægtes ved større isoleringstykkelser for at hindre sætning.

Forskellen skyldes ikke kun materialet, men også papiret på produktet. Mineraluldsgranulatet CE-mærkes efter en harmoniseret produktstandard med en deklareret sætningsklasse. Papiruld CE-mærkes efter en europæisk teknisk vurdering, ETA-13/0623, fordi der ifølge Papiruld Danmarks eget katalog ikke findes en EN-standard for papirisolering. De to tal er derfor ikke fremkommet på samme måde.

På loftet er brand og ventilation det kritiske

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver, at vindbrædderne ved facaden skal stikke mindst 50 mm op over den færdige isolering, så ventilationen ved tagfoden ikke blokeres, og at en gangbro af tætte plader hæves mindst 50 mm over isoleringen. Bolius skriver tilsvarende, at der altid skal være mindst 5 cm luft mellem isolering og tag.

Brandkravet hænger sammen med densiteten. Papiruld Danmark klassificerer sit produkt som D-s2, d0 ved mindst 40 kg pr. kubikmeter, altså en højere densitet end den, kataloget selv regner med på et loft. Kataloget skriver derfor, at densiteten skal være mindst 40 kg pr. kubikmeter direkte mod profilbrædder, mens en lavere densitet accepteres, når der blæses oven på mindst 50 mm eksisterende materiale i klasse B. Stenuldsgranulat er Euroklasse A1 og har ikke det problem.

Det skal du være opmærksom på

  • Efterisolering gør tagrummet koldere, og den relative luftfugtighed stiger om vinteren. BYG-ERFA advarer i erfaringsblad (37) 21 06 15 om skimmelvækst på træværk og undertag og skriver, at det sikreste altid er en tæt dampspærre i loftskonstruktionen. Udelades den, skal den eksisterende konstruktion være lufttæt og tagrummet tilstrækkeligt ventileret. Det ældre blad (37) 15 12 30 er udgået og erstattet af det nye.
  • Løsuld må ikke blæses op ad skorsten, røgrør og ildsteder. Papiruld Danmark angiver 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør, 225 mm fra lodrette røgrør, 200 mm fra renselemme og 500 mm fra ildsteder.
  • Arbejde med mineraluld støver. Arbejdstilsynet angiver grænseværdier på 10 mg pr. kubikmeter for samlet inert mineralsk støv og 5 mg for respirabelt støv, forbyder tørfejning og stiller krav om støvsuger i mindst klasse M. Fibre fra mineraluld produceret før 1997 er klassificeret H351, mistænkt for at fremkalde kræft, og her gælder en grænseværdi på 1 fiber pr. kubikcentimeter.

Se også

  • papiruld. Det cellulosebaserede løsuldsprodukt med sin egen brand- og densitetsproblematik.
  • stengranulat. Løsuld af stenuld, der er ubrændbar og deklareres efter en anden standard end papiruld.
  • loftisolering. Den konstruktion, hvor løsuld oftest ender.
  • udluftning-ved-tagfod. Den spalte, løsulden ikke må dække.
  • gangbro. Skal hæves over isoleringen, ellers presses laget fladt.
  • dampspaerre. Afgørende for, om efterisoleringen giver fugtproblemer i tagrummet.
  • lambda-vaerdi. Tallet, der først giver mening sammen med en densitet.

Kilder