Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

klimaskærm

Også kaldet bygningens klimaskærm

Klimaskærmen er de bygningsdele, der skiller den opvarmede del af huset fra det fri. Det er tag eller loft, ydervægge, vinduer, døre og gulv mod jord. Ordet bruges om den samlede afgrænsning, ikke om et enkelt lag, og det er den afgrænsning, Bygningsreglementets energikrav og en energimærkning regner på. På et tag ligger klimaskærmen dér, hvor isoleringen og lufttætningen er, og det er sjældent i tagfladen.

Hvor grænsen går i et tag

I et hus med uopvarmet, ventileret tagrum er klimaskærmen loftet, altså isoleringen og dampspærren over den øverste etage. Tagrummet ligger uden for. Det ses direkte i Energistyrelsens Håndbog for Energikonsulenter, hvor temperaturfaktoren for bygningsdele mod tag- og loftrum er sat til 1,0, altså den samme som for bygningsdele mod det fri. Tagsten, undertag og lægter regnes energimæssigt ikke med. De er regnskærm og skal holde vand og vind ude, mens loftet skal holde på varmen og lufttætheden.

Er tagetagen indrettet, flytter grænsen ud i konstruktionen. Bygningsreglementet nævner derfor bygningsdelen som «loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag». På et hanebåndsloft består klimaskærmen så af skråvægge, skunkvægge og det vandrette loft mellem hanebåndene, og skunkrummet uden for skråvæggen falder udenfor. Det er præcis i overgangene mellem de tre flader, at både lufttætheden og isoleringen typisk svigter.

Hvad reglerne kræver af tagdelen

For nybyggeri må loft- og tagkonstruktioner efter BR18 § 257 og bilag 2, tabel 1 højst have en U-værdi på 0,20 W/m²K. Ved ændret anvendelse og tilbygninger er kravet 0,15 W/m²K, og ved ombygninger og andre forandringer 0,12 W/m²K efter tabel 3. Samlingen mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler må højst give et linjetab på 0,10 W/mK.

Tætheden har sin egen paragraf. Efter § 263 må volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa. For bygninger med høje rum kan man i stedet bruge 0,3 l/s pr. m² klimaskærm. Kontrollen sker ved trykprøvning efter metode 3 i DS/EN ISO 9972.

Ny tagbelægning og hele tagkonstruktioner behandles ikke ens

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger placerer en ny tagbelægning under «ombygning og andre forandringer». Her gælder U-værdikravet kun, hvis efterisoleringen er rentabel, og rentabilitet er defineret i § 275 som årlig besparelse gange levetid divideret med investering, hvor resultatet skal være over 1,33. Er en konstruktion med hulrum, for eksempel et rejst spærtag med plads til mere isolering, skal det efter § 275, stk. 2 først undersøges, om det er rentabelt at fylde hulrummet op, og dernæst om der kan efterisoleres helt op til kravet.

Skiftes derimod hele tagkonstruktionen inklusive spær, er det en udskiftning, og så gælder kravene i § 279 uanset rentabilitet. Fredede bygninger, kirker og bygninger i fredede fortidsminder er undtaget efter § 278, og det samme gælder bevaringsværdige bygninger, hvor kravene ville stride mod udpegningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne afgrænser ordet forskelligt. BYG-ERFAs ordbog skriver, at klimaskærmen består af tag, ydervægge, døre og vinduer, mens Bygningsreglementets egne tabeller over mindstekrav til klimaskærm også omfatter terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser mod rum med mere end 5 °C temperaturforskel. Gulvet mod jord er altså med hos myndigheden og ude hos den korte definition.
  • En tæt tagdækning er ikke en tæt klimaskærm. Tagdækningen kan være helt ny, mens luften stadig går ud gennem dampspærrens samlinger, gennemføringer og skunklemme. Utætheden ses først ved en blower door-prøve, ikke ved at kigge på taget.
  • Efterisolering af loftet uden styr på dampspærren flytter dugpunktet ud i en koldere konstruktion. Bygningsreglementet stiller derfor i § 274 krav om, at energibesparelser ved ombygning ikke må medføre risiko for fugtskader.

Se også

  • u-vaerdi. Tallet, klimaskærmens enkelte bygningsdele måles på.
  • lufttaethed. Kravet i § 263 handler netop om utætheder i klimaskærmen.
  • blower-door. Metoden, tætheden af klimaskærmen dokumenteres med.
  • uudnyttet-tagrum. Rummet, der ligger uden for klimaskærmen i det almindelige spærtag.
  • dampspaerre. Laget, der i praksis udgør klimaskærmens tætning i et tag.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. De konkrete krav, når taget skiftes.
  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Anledningen, hvor rentabilitetsreglen kommer i spil.

Kilder