Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

blower door

Også kaldet blowerdoor, trykprøvningsventilator

En blower door er en ventilator, der monteres i en yderdør i stedet for dørbladet, typisk i en tætsluttende dug. Ventilatoren skaber skiftevis overtryk og undertryk i bygningen, og af den luftmængde, der skal blæses ind eller suges ud for at holde trykforskellen, kan man beregne, hvor utæt klimaskærmen er. Målingen giver ét samlet tal for hele huset, og den kan suppleres med røg, anemometer eller termografi, hvis man også vil vide, hvor utætheden sidder.

Hvad apparatet måler, og hvad ordet hedder på dansk

Selve måleøvelsen hedder i Bygningsreglementet trykprøvning. Bolius bemærker, at ordet tæthedsprøvning tidligere blev brugt om kravet, men at det ikke længere står i BR18. Blower door er navnet på udstyret, og det er det ord, husejere hører af entreprenøren. Målingen foretages ved en trykforskel på 50 Pa, og resultatet opgøres som gennemsnittet af målingen ved overtryk og ved undertryk, afrundet til én decimal. Grundlaget er metode 3 i DS/EN ISO 9972, hvor åbninger til naturlig ventilation, vinduer, døre og lemme lukkes, mens ventilationsanlæg slukkes og luftindtag, afkast, vakuumventiler og afløb uden vandlås forsegles.

Inden målingen skal huset være færdigt nok. Bolius skriver, at testen udføres, når dampspærren ikke længere er synlig, og alle gennemføringer for el, ventilation, vand, varme, emhætte og afløb er udført. En fortryksprøvning, mens dampspærren stadig kan ses, er ikke et lovkrav, men gør det muligt at rette fejlene, før loft og vægge lukkes. Det er den anvendelse, der er interessant for tagfolk, for det er sjældent selve dampspærredugen, der lækker. Bygningsreglementets eksempelsamling peger på gennembrydninger fra elkabler til spots, ventilationskanaler, aftrækskanaler og skorstene, og på at et korrekt opsat loft let ødelægges af det næste hold håndværkere.

Kravene og det, ingen kontrollerer

BR18 § 263 siger, at volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere ikke må overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3,0, kan man i stedet bruge 0,3 l/s pr. m² klimaskærm. Dokumentation kan ske ved trykprøvning, og hvis den ikke foreligger, regnes der med 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa i energiberegningen. I lavenergiklassen er kravet 0,7 l/s pr. m² opvarmet etageareal og 0,21 l/s pr. m² klimaskærm for høje rum, jf. § 481. Bolius omtaler den klasse som bygningsklasse 2020, og det navn dækkede i BR18's første udgave et strengere krav på 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Bygningsklassen blev afløst af lavenergiklassen, så et hus, der er solgt som 2020-hus, kan være målt op mod to forskellige grænser.

Her er kilderne ikke enige om, hvor bindende målingen er. Bolius skriver, at tætheden i nye huse skal kontrolleres, og at en blower door-test er den eneste måde at dokumentere det på. Bygningsreglementet formulerer det som en mulighed og lader den, der ikke måler, regne videre med den dårlige standardværdi. Dertil kommer, at byggesager om enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse slet ikke er omfattet af kommunens stikprøvekontrol efter § 46, stk. 5. Kravet til tætheden gælder, men på et parcelhus er der ingen, der efterprøver rapporten.

Det skal du være opmærksom på

  • En blower door-test er ikke det samme som en lækagesøgning. Bolius advarer om, at prisen for testen, som i 2023 lå fra omkring 2.500 kr. til 6.000 kr. inkl. moms for et almindeligt parcelhus, ikke nødvendigvis dækker kortlægning af, hvor utæthederne sidder. Aftal på forhånd, om røgampul eller termografi er med.
  • Måleren behøver ikke være godkendt af nogen. Bygningsreglementet stiller ikke særskilte krav til firmaerne. Der findes to certificeringsordninger, fra Byggeriets Kvalitetskontrol A/S og fra Dansk Standard, men ingen af dem er akkrediteret af DANAK.
  • Bruger du termografi sammen med målingen, skal der være mindst 5 graders temperaturforskel mellem ude og inde, ellers viser billedet ikke de utætte områder.

Se også

Kilder