Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

dampspærretape

Også kaldet folieklæber, folietape, membrantape

Dampspærretape er den enkeltsidede tape, der klæber dampspærrens baner sammen i overlægget og slutter membranen tæt til vægge, spær og gennemføringer. Den er som regel forsynet med en akrylklæber og findes både med papirryg og med folieryg. Tapen er det sted, hvor dampspærren normalt svigter, for selve folien er tæt i sig selv, mens samlingen kun er så tæt, som klæberen er, og kun så længe klæberen holder.

Hvad tapen er lavet af

Bolius skriver, at tapen bør være mindst 50 millimeter bred for at få fat på begge sider af samlingen, og anbefaler en tape, der er velegnet til dampspærrer, for eksempel med akrylklæber. DAFA sælger sin dampspærretape i 50 og 100 millimeters bredde og oplyser, at klæberen er en modificeret, vandbaseret akryl uden opløsningsmiddel, at tapen kan monteres fra plus 5 grader, og at underlaget skal være tørt, støvfrit og fri for olie. De to varianter er ikke lige tætte over for damp. Den blå tape med papirryg opgives til en sd-værdi på 37 meter, den grønne med folieryg til 4,9 meter. Begge oplyses temperaturbestandige fra minus 30 til plus 100 grader.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger lægger vægt på noget andet end tallene, nemlig at tapen skal være forenelig både med dampspærren og med materialerne i de tilstødende konstruktioner, og anbefaler derfor systemløsninger, hvor folie, tape, manchetter og fugemasser kommer fra samme producent.

Fast underlag, og hvor kilderne skiller sig

Både Bolius og Videncenter skriver, at samlinger, gennemføringer og tilslutninger skal udføres over fast underlag, og Videncenter tilføjer direkte, at det ikke er nok at klemme samlingerne sammen. DAFA anviser forskalling eller en 15 millimeter krydsfinerplade som fast underlag og et overlæg på mindst 100 millimeter.

Her er producenterne så uenige med sig selv og hinanden. DAFA gør i sin egen montagevejledning undtagelse for folien ExFoil, som på vandrette lofter må tapes uden fast underlag ved isoleringstykkelser under 450 millimeter, og uden fast underlag på vægge og på skrålofter over 45 grader. Kliima sætter den tilsvarende grænse ved 350 millimeter og kræver 150 millimeters overlæg ved indblæsningsisolering. Hvor DAFA regner i millimeter isolering, regner Kliima også i afstand mellem underlagene, med højst 100 centimeter mellem dem.

Holdbarheden er det udokumenterede led

Bygningsreglementets eksempelsamling skriver, at klemte samlinger ikke er nok, at Passiv Haus Institut og svenske SP anbefaler tapede samlinger, og at man skal undersøge, om tape og dampspærre kan fungere sammen, og om limen har tilstrækkelig holdbarhed. Hvordan man undersøger det, står der ikke. BYG-ERFA-bladet om dampspærresamlinger og tætningsmidler, ID (39) 11 11 22, beskriver netop det som skadesmønstret, nemlig at tætningsmidlet efter kortere eller længere tid ikke har den fornødne vedhæftning, ofte fordi det er uforeneligt med kontaktfladen.

Der findes en prøvningsmetode for det. DIN 4108-11 fra 2018 satte mindstekrav til klæbesamlingers holdbarhed, og den er afløst af DS/EN 17990 fra 2025, som kræver mindst 120 dages ældning i prøvningen. Bygningsreglementet henviser ikke til den, og en dansk husejer kan derfor ikke slå efter, om en bestemt rulle tape er prøvet. Producentens garanti er ikke svaret. DAFA giver 15 eller 30 års funktions- og produktgaranti afhængigt af den valgte folie, og tilbehøret følger foliens garantiperiode. En garantiperiode er en aftale om afhjælpning, ikke en forventet levetid.

Tape, folieklæber og fugemasse er tre ting

Folieklæber bruges i daglig tale i flæng med tape, men det er et andet produkt. Bolius beskriver folieklæber som kunstharpiks, der påføres i en streng på 8 til 10 millimeter, og som ikke egner sig til vådrum, til samlinger under konstant fugtpåvirkning eller til bitumenholdige materialer. Almindelige fugemasser er slet ikke egnede. Både oliebaserede og elastiske typer som silikone og polyurethan hærder op og slipper kontakten, og indholdsstoffer kan angribe folien.

Det skal du være opmærksom på

  • Standardhenvisningen på tapen dækker ikke tapen. DAFA skriver på sit datablad for dampspærretape, at produktet er godkendt i henhold til DS/EN 13984. Den standard hedder efter sin titel flexible sheets for waterproofing og fastlægger egenskaber for plast- og gummibaserede dampspærrebaner, altså for folien og ikke for klæbebåndet. Der findes ikke en tilsvarende harmoniseret produktstandard for dampspærretape.
  • Tape under vedvarende tryk kan glide. DAFA skriver selv, at dampspærretapen ikke bør bruges i konstruktioner, hvor samlingerne udsættes for et konstant pres fra isolering, fordi tapen kan glide i samlingen, indtil loft eller vægbeklædning er monteret. Det er værd at holde sammen med kravet om fast underlag, for det er præcis de samlinger uden modhold, der er udsatte.
  • Tapen skal ikke strækkes. Både DAFA og Kliima advarer mod at trække i tapen under montering, fordi den trækker sig sammen igen bagefter og mister tætheden. Den trykkes i stedet fast med spartel eller rulle.

Se også

  • dampspærre. Membranen, tapen samler, og hvor 1/3-reglen og placeringen står forklaret.
  • lufttæthed. Egenskaben, tapen leverer, og den, bygningsreglementet stiller krav til.
  • tæthedsprøvning. Prøvningen, der afslører, om samlingerne holder, ofte som blower door.
  • installationslag. Laget under dampspærren, der gør, at eldåser og kabler ikke perforerer tapen.
  • manchet. Den formstøbte krave, der bruges i stedet for tape om rør og kabler.
  • butylbånd. Det dobbeltklæbende bånd, der tætner på undertaget, altså på den kolde side.

Kilder