Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

manchet

Også kaldet krave, rørmanchet

En manchet er et formstykke, der gør en gennemføring tæt. Den slutter om selve røret eller kablet med en elastisk krave og klæbes samtidig fast til dampspærren, undertaget eller vindspærren med en flange. Manchetten løser altså to tætninger på én gang, og begge skal holde, for at gennemføringen er lufttæt.

Hvad manchetten består af, og hvad den skal levere

De almindelige manchetter til dampspærre er bygget op af en blød EPDM-gummidug med en klæbende flange. Icopal beskriver sine rørmanchetter som en ældningsbestandig og fleksibel EPDM-manchet påklæbet en polyethylenflange belagt med akrylklæber, leveret til rørgennemføringer fra Ø28 mm op til Ø170 mm med flanger fra 150 gange 150 mm til 250 gange 250 mm, og oplyser, at fuld klæbestyrke først opnås efter 24 timer. DAFA beskriver sin universelle kabelmanchet på samme måde, som en sort, blød og fleksibel EPDM-dug med en stærkt klæbende akrylklæber.

Grunden til, at manchetten overhovedet findes, er kravet om lufttæthed. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver i dampspærreguiden, at alle gennemføringer med kabler og rør tætnes med manchetter, og at manchetten enten kan være et standardprodukt eller fremstilles til formålet med en plade som underlag. Bygningsreglementet stiller kravet i tal. Efter BR18 § 263 må volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 grader eller mere ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

Manchet, krave eller flange, og hvem der bruger hvilket ord

Ordet er ikke det samme hele vejen op gennem taget. På dampspærren og på undertaget hedder det manchet hos leverandørerne. Würth kalder dem rør- og kabelmanchetter, DAFA kalder sin kabelmanchet, og KliiMA skriver, at gennemføringer af runde rør kan udføres med undertagsmanchet. Icopal bruger begge ord i det samme katalog og sælger både rørmanchetter, universalrørkrave og kabelkrave.

I tagpapfaget er ordet et andet. PTM-anvisningen om tagdetaljer taler om flangeinddækning og karminddækning, om påsvejst krave og om spændebøjle med fuge, og ordet manchet optræder ikke i kapitlet om gennemføringer. Til gengæld er kravene her skarpe. Profiler, der indbygges mellem tagpaplag, skal have en minimumsflangebredde på 100 mm, flangeinddækninger bør kun anvendes ved fald på mindst 1:40, og er det ikke muligt, skal inddækningen hæves op på en banket på 25 til 50 mm. Flangen skal være fuldsvejst til gennemføringen, og PTM skriver direkte, at punktsvejsning med efterfølgende tætning med fugemasse ikke er tilstrækkeligt, og at det i forbindelse med garantistillelse vil medføre et forbehold.

Fast underlag og hulstørrelse, hvor kilderne skiller sig

Videncenteret er kategorisk om underlaget. Samlingen skal ske over fast underlag, og det er ikke nok at klemme samlingerne sammen. Würth skelner mellem produkter. De selvklæbende manchetter kan ifølge husets håndbog monteres uden fast modhold, mens den flade rørmanchet uden klæb altid skal monteres på fast underlag, for eksempel forskalling eller mindst 15 mm krydsfiner.

Hullet i banen beskrives også forskelligt. Icopal skriver om universalkraven og kabelkraven, at hullet skal være cirka 10 til 20 procent mindre end røret, altså at folien skal stramme om emnet. Würth skriver det modsatte om sine manchetter, nemlig at gennembrydningen udføres med luft omkring emnet, og at folien i stedet fastgøres til underlaget for hver 10 cm, så træk og spændinger i folien ikke ender i samlingen. De to anvisninger gælder hver sit produkt, og det er vejledningen til den manchet, man har i hånden, der gælder. På undertaget skriver KliiMA, at der ved tapning mellem gennemføring og undertag skal være mindst 40 mm klæb på hver side, og at større gennemføringer kræver en 18 mm krydsfinerplade mellem spærene som understøtning.

Den bedste manchet er i øvrigt den, der ikke skal bruges. Både Videncenteret og Icopal skriver, at installationer så vidt muligt bør føres inden for det tætte lag, og Icopal anbefaler at montere dampspærren 50 mm inde i isoleringen, dog højst en tredjedel inde, netop for at undgå gennembrydninger ved elkabler.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen dansk klassifikationsordning for manchetter. DUKO hed fra december 2012 Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning, men selskabet hedder i dag Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS, og på duko.dk er der udelukkende klassificerede undertagsmaterialer. Dokumentationen for en manchet er derfor producentens egen, og det er en af grundene til, at flere kilder anbefaler at holde folie, tape og manchetter inden for samme systemleverandør.
  • En manchet i dampspærren gør ikke taget vandtæt. PTM-anvisningen understreger, at der også skal inddækkes i dampspærreniveau, ud over inddækningen i selve tagdækningen, så der ikke kan trænge luft op omkring gennemføringen og give kondens. Det er to tætninger i to niveauer, ikke ét valg mellem dem.
  • Brandmanchet er et helt andet produkt trods det fælles ord. Walraven beskriver brandkraven som stål med en indvendig foring af opsvulmende materiale, der aktiveres ved brand og lukker det hul, et smeltet plastrør efterlader i en brandadskillende bygningsdel. Den tætner ikke for luft og fugt, og en dampspærremanchet erstatter den ikke.

Se også

  • dampspærre. Membranen, manchetten skal slutte tæt til på den varme side.
  • dampspærretape. Den anden måde at lukke en tilslutning på, brugt hvor formstykket ikke passer.
  • gennemføring. Selve hullet i undertaget eller membranen, som manchetten er svaret på.
  • krave. Tagpapfagets ord for samme funktion, svejst fast om gennemføringen.
  • inddækningsflange. Flangen om hættens fod, hvor tagpappen svejses fast.
  • lufttæthed. Egenskaben, kravet i BR18 § 263 handler om.

Kilder