Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

inddækningsflange

Også kaldet flange

En inddækningsflange er den vandrette plade, der sidder hele vejen rundt om foden af en taghætte, en faldstammeudluftning, et rør eller en tagbrønd. Flangen følger med selve produktet og er ofte svejst fast til det på fabrikken. På et tagpaptag lægges flangen ned på underpappen og bygges ind i tagdækningen, så vandet løber hen over flangen i stedet for ned langs røret.

Flangen hører til produktet, ikke til taget

Forskellen på inddækningsflange og flangeinddækning er, at flangen er en ting, og flangeinddækningen er den detalje, tagdækkeren bygger op om den. Derfor er flangens mål og materiale bestemt, allerede når hætten købes. PTM-anvisning 8 om tagdetaljer skriver, at profiler, der indbygges mellem tagpaplag, generelt skal have en flangebredde på mindst 100 mm, og anvisningens detaljetegninger viser en flange af rustfrit stål. Ved en stålskorsten kræver samme anvisning stålflange på mindst 150 mm. BMI oplyser om Icopals faldstammeinddækning, at den er udført i 0,5 mm rustfrit stål, at flange og top er svejset sammen, og at der følger et tagpapskørt på 500 gange 500 mm med. Jual sælger tilsvarende inddækninger med fuldsvejst flange i sværtet aluminium. Materialet er altså ikke ens fra leverandør til leverandør, og det har betydning, når flangen skal ligge op mod andre metaller.

Sådan bygges flangen ind

Tagpapbogen fra BMI beskriver rækkefølgen for en taghætte. Tagklæber påføres flangens underside, hætten placeres, trykkes til og sømmes eller skrues fast, hvorefter det øverste lag tagpap lægges hen over, og der til sidst fuges omkring hætten. For tagbrønde beskriver bogen, at det fabrikspåsvejste tagpapskørt bukkes op, flangen sømmes fast, og skørtet svejses til underpappen. PTM viser samme princip med flangen sat i koldklæber på underpappen, og anvisningen skriver i detaljen for faldstammeudluftning, at inddækningen i tagpapniveau kan udføres med ét lag overpap, netop når flangen er monteret i koldklæber. Selve hætten skal desuden kondensisoleres. PTM skriver, at alle gennemføringer bør kondensisoleres og føres så højt op i taghætten som muligt, ellers kan der dryppe kondensvand ned gennem hætten, uden at flangen fejler noget.

Overgangen mellem flange og rør er det sted, anvisningen er skarpest. Flangen skal være fuldsvejst til selve gennemføringen, uanset om den er rund eller firkantet, og PTM skriver, at en punktsvejsning efterfulgt af tætning med fugemasse ikke er tilstrækkelig, og at det vil give et forbehold ved en eventuel garantistillelse. Anvisningen kræver desuden mindst 150 mm op til gennembrydninger fra fastgørelse af klemskinner og lignende, så der er plads til at arbejde omkring flangen.

Kilderne sætter grænsen fra hver sin side

Flangeløsningen passer kun til et smalt bånd af taghældninger, og de to kilder afgrænser båndet fra hver sin ende. PTM skriver, at flangeinddækninger kun bør anvendes i områder med fald på mindst 1:40, og at inddækningen ellers skal hæves op på en banket. BMI skriver om faldstammeinddækningen, at den kun er egnet til flade tage med et fald mindre end 1:20. Ingen af dem nævner den anden grænse. Anvisningen er desuden uenig med sig selv om bankettens højde, hvor teksten siger 25 til 50 mm og figuren lige nedenunder 20 til 50 mm.

Hvem bruger ordet

Inddækningsflange er handelens og VVS-katalogernes ord. Anvisningerne og Tagpapbogen siger bare flange. På tage med hældning hedder den tilsvarende del noget andet. J.A. Plast kalder pladen under en taghætte for hættens bundplade og tætner den med fugemasse i stedet for at svejse, og tagstensproducenterne kalder tætningen på undertaget en folieflange. PTM's undertagsanvisning bruger dog ordet flange igen om ventilationsstudse, der skal have en flange, hvorpå der kan påklæbes tagpap.

Det skal du være opmærksom på

  • En tæt flange foroven er kun den halve løsning. PTM skriver, at der også skal inddækkes i dampspærreniveau, så luft ikke kan trænge op omkring gennemføringen og give risiko for kondens.
  • Sælgerens tæthedsløfter er ikke en anvisning. Jual skriver, at svejsningen direkte til flangen «eliminerer risikoen for lækager», og markedsfører en kegleinddækning som en «100 % tæt løsning». Anvisningerne beskriver i stedet fugen som en del, der skal efterses og fornyes.
  • Gamle flanger er dårligt underlag. PTM anbefaler, at hætter og brønde normalt udskiftes ved renovering af tagpaptage, fordi det er vanskeligt at udføre holdbare inddækninger på de gamle flanger.

Se også

  • flangeinddækning. Selve detaljen, flangen indgår i.
  • krave. Det andet ord for en ringformet del om en gennemføring, brugt i andre fag.
  • taggennemføring. Hullet, flangen skal lukke.
  • banket. Forhøjningen, gennemføringen hæves op på ved for lille fald.
  • underpap. Laget, flangen klæbes ned på, før overpappen svejses hen over.
  • folieflange. Den tilsvarende del på undertaget under et tegltag.

Kilder