Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

inddækningszink

Også kaldet zinkkant

Inddækningszink er en tynd og blød zinkkvalitet, der leveres på rulle i faste bredder, enten glat eller med en plisseret zone langs den ene kant. Blikkenslageren klipper, bukker, falser og lodder den på stedet, så den slutter tæt om skorstene, kviste, ovenlys og andre gennembrydninger af tagfladen. Materialet blev udviklet som et blyfrit alternativ, der kan formes uden fabriksfremstillede formstykker. Ordet bruges også bredere om det stykke zink, der bukkes op og danner kant mod en tilstødende bygningsdel.

En rullevare med faste mål

RHEINZINKs produktprogram lister inddækningszink i tykkelsen 0,6 mm. Den glatte fås i bredderne 250, 333 og 450 mm på ruller på henholdsvis 20, 15 og 12 meter. Den plisserede har samme tykkelse og de samme nominelle mål, men er delt i en plisseret zone på 114 mm og en glat del på 136, 219 eller 336 mm, og rullerne er 20, 15 og 10 meter. I samme tabel står inddækningszink kun med varenumre i den blanke CLASSIC-udførelse, mens for eksempel underlagspladen på siden ved siden af også findes forpatineret. Vil man matche et forpatineret zinktag, er rullevaren altså ikke svaret.

Hos grossisterne ligger varen i kategorien fleksible inddækninger og inddækningszink, altså på hylden ved siden af de blyfri inddækningsbånd med butylbagside. De to ting løser samme opgave på hver sin måde. Båndet klæbes, zinken tildannes.

Blød af hvad

Miljøstyrelsen beskrev materialet i sin rapport om alternativer til blyinddækning som en 0,6 mm zinkplade af en særligt blød kvalitet, der fås både glat og plisseret. Den er ifølge rapporten formbar næsten som bly, dog lidt stivere, og korrosionsbestandigheden er god, men lidt lavere end sædvanlig 0,8 mm titanzink på grund af den mindre tykkelse. Rapporten forventede produktet på det danske marked i efteråret 2000 og en pris lidt over traditionelle blyinddækninger. Producentens egen markedsføring taler om et materiale, der er blødere end titanzink, men produktprogrammet oplyser ingen anden legering, og BYG-ERFA henviser for zinkbeklædninger til DS/EN 988. Det er derfor uafklaret, hvor meget af blødheden der skyldes legeringen, og hvor meget der skyldes, at pladen er tyndere.

Tykkelsen er kilderne uenige om

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler i hæftet om inddækning af tegltage en forholdsvis kraftig kvalitet zink, for eksempel nr. 14, både til inddækninger, tagrender og nedløb, og begrunder det med syrepartikler og tiltagende luftforurening. I styrelsens egen tabel er nr. 14 lig med 0,85 mm, og nr. 12 er 0,66 mm. BYG-ERFA anbefaler i erfaringsbladet om zinkbeklædte kviste at anvende 0,8 mm tyk zink. Rullevarens 0,6 mm er tyndere end begge dele og tyndere end det gamle nr. 12. Valget står mellem formbarhed og godstykkelse, og de to anbefalinger kan ikke følges samtidig.

Sådan bruger Slots- og Kulturstyrelsen ordet

I hæftets afsnit om tagvinduer bruges ordet om en helt konkret detalje. Vinduets vinkeljern monteres på en indfældet kantlægte mellem lægterne, og den kantlægte bruges samtidig til at folde et stykke inddækningszink op over, så vandet sikres med en opbøjet kant ned mod vinduet, mens selve undertaget kan klæbes til resten af zinken. Den samme opbøjede zinkkant udføres i siderne og langs underkanten. Bemærk, at styrelsen andre steder i hæftet bruger zinkkant om noget andet, nemlig blindfalsen i en skotrende. Ordet dækker både rullevaren og den bukkede kant.

Selve klæbningen går igen i undertagsproducenternes vejledninger. Würth beskriver, at undertaget føres ud på skotrendeblikket og klæbes med folieklæber eller butylbånd, og at undertagene kan arbejde sammen med blik, zink og aluminium, uden at materialerne yder skade på hinanden.

Det skal du være opmærksom på

  • Frisk mørtel og salte fra nyt murværk tærer zinken. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler enten en strimmel asfaltpap på den side, der ligger ind mod mørtlen, eller at siden stryges med asfaltklæber. Samme kilde skriver, at zinkplader skal sømmes med galvaniserede søm og murhager.
  • Zinken skal kunne bevæge sig. BYG-ERFA regner med sammentrækninger og udvidelser på op til 1,5 mm pr. meter ubrudt zinklængde og opnår det med falsede samlinger samt fast- og glidehafter. Er der en ubrudt flade bag zinken, skal der ifølge samme blad altid indskydes et skillelag, ellers kan bagsiden tære af kondens.
  • Kulde ændrer materialet. BYG-ERFA skriver, at zink er meget skørt i frostvejr, at falsning normalt går problemløst over 10 grader, og at zinken ved lavere temperaturer skal opvarmes.
  • Levetidsløfterne skal læses med kilden i hånden. Den tekst, der oplyser en skønnet levetid og en beskeden merpris i forhold til bly, er sponsoreret indhold fra producenten. BYG-ERFA angiver derimod et bredt interval, der afhænger af luftforurening og nærhed til hav, og nævner gennemtæringer efter ganske få år, hvis konstruktionen er bygget forkert og bagsiden påvirkes af fugt.

Se også

  • zinkinddækning. Den samlede løsning, som rullevaren indgår i.
  • blyinddækning. Det materiale, inddækningszink blev udviklet som alternativ til.
  • inddækningsbånd. Den klæbende konkurrent på samme hylde hos grossisten.
  • løskant. Zinkkanten i murværket, der holder inddækningen op mod muren.
  • kantlægte. Lægten, styrelsen folder inddækningszinken op over ved tagvinduet.
  • titanzink. Standardpladen på 0,8 mm, som rullevaren sammenlignes med.

Kilder