Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Stråtag Ovenlys og tagvinduer

kantlægte

Også kaldet kantlægter, indfældet kantlægte

Kantlægte er et fagudtryk for en lægte, der sidder et andet sted end i den almindelige, løbende lægtning. Ordet dækker mindst to forskellige ting i kilderne. Den ene er en forstærkende lægte langs en skotrende, et grat eller en udskæring til en gennemføring. Den anden er en enkeltstående lægte, sat ind mellem de øvrige lægter ved et tagvindue for at løfte vinduets ramme en smule op over tagfladen.

Langs skotrenden og gratet

Byggebogens hæfte om tegl på lægter fra maj 1948 (Dansk Byggeskik) beskriver, hvordan der langs gratspæret fastgøres "en lægte paa kant" oven på taglægterne, og få linjer senere kalder hæftet den samme lægte for kantlægten, som gratstenene sømmes til. Samme hæfte foreskriver, at der langs skotrenden anbringes en kantlægte, fastgjort i spær og trempel, som den zinkbeklædte rende med vandkant fastgøres til med zinkhafter. Et år senere, i Byggebogens hæfte om stråtag fra marts 1949, går ordet igen i en anden dimension, for eksempel 1½ gange 2 tommer, gjort højere, for eksempel 3 tommer, hvor der ligger skotrendesten, og adskilt fra den stigeformede lægtning, som bruges, når selve renden beklædes med rør eller strå.

Den samme grundtanke går igen i nyere kilder, men uden vendingen "på kant". Brancheaftale om taglægter 2011 holder kantlægter langs skotrender og den anden lægte ved tagfod med krydsfinerunderlag uden for de almindelige styrkekrav og tillader dem udført i mindst 38 gange 56 mm, hvor spærafstanden er højst 1 meter. Phønix Tag Materialers anvisning om undertage kræver, at kantlægten langs skotrenden inddækkes med et zink- eller aluprofil, så den ikke bliver våd af renden, og at en udskæring til en gennemføring, for eksempel bag en skorsten, forstærkes med kantlægter eller et underlag af plademateriale mellem spærene, når undertaget er af faste brædder.

En hævet lægte ved tagvinduet

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage bruger ordet om noget mere afgrænset. For at et tagvindue, for eksempel Velux-typen GVO, skal ligge en smule hævet over tagfladen, skal det løftes svarende til den afstandsliste, der i forvejen sidder mellem undertag og lægter, det vil sige omkring 3 cm. Derfor skal vinduets vinkeljern monteres på en indfældet kantlægte i den højde, sat ind mellem de almindelige lægter. Den samme kantlægte bruges samtidig til at folde et stykke inddækningszink op over, så zinken får en opbøjet kant ned mod vinduet, mens resten af zinken klæbes til undertaget.

Grænsen til vandkantlisten

Ordet flyder også sammen med et tredje begreb. Byggebogens hæfte om tegl på lægter fra 1948 skriver konsekvent kantlægte om den lægte, som zinkbeklædningens vandkant fastgøres til, mens Slots- og Kulturstyrelsen i dag kalder selve trælisten i skotrendens sider for en vandkantliste og bruger vandkant kun om metallets kant. De to ord er ikke skarpt adskilt i den ældre litteratur, og en håndværker, der taler om kantlægten i en skotrende, kan derfor mene enten selve bærelægten eller den liste, undertag og rendebeklædning er fastgjort til.

Det skal du være opmærksom på

  • Kantlægten langs skotrenden er undtaget fra styrkekravet, men kun den. Brancheaftale om taglægter 2011 gør plads til svagere lægter, ned til 38 gange 56 mm, netop ved skotrender og ved tagfodens anden lægte med krydsfinerunderlag. Lempelsen gælder ikke automatisk en kantlægte, der bruges til at forstærke en udskæring ved en skorsten eller et ovenlys.
  • Den hævede kantlægte ved tagvinduet er en detalje fra ét hæfte, ikke en generel regel. Kravet står i Slots- og Kulturstyrelsens vejledning til fredede tegltage, knyttet til en bestemt vinduestype. Moderne producenters egne inddækninger løser typisk højdeforskellen med kraver i stedet for en indfældet lægte.
  • Ordet siger ikke i sig selv, hvor på taget lægten sidder. Spørg ind til det. Både grat, skotrende, udskæring til en gennemføring og tagvindue er dokumenteret brug af det samme ord.

Se også

  • taglægte. Den almindelige, løbende lægte, som kantlægten er en undtagelse fra eller et supplement til.
  • skotrende. Det sted, kantlægten oftest sidder, langs rendens sider.
  • vandkantliste. Det ord, Slots- og Kulturstyrelsen bruger i dag om trælisten, som ældre kilder også kaldte kantlægte.
  • afstandsliste. Listen mellem undertag og lægte, hvis højde bestemmer, hvor høj kantlægten ved tagvinduet skal være.
  • ovenlysvindue. Vinduet, som den hævede kantlægte løfter op over tagfladen.
  • grat. Det andet sted i tagfladen, hvor en lægte "på kant" nævnes i 1948-kilden.

Kilder