Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Metaltag Flade tage Tagkonstruktion Inddækninger

grat

Også kaldet taggrat, gratlinje

Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader. På et valmet tag løber graterne fra tagfoden op til kippen og skiller valmen fra hovedtagfladen. Vandet løber væk fra graten til begge sider, og modsat skotrenden er den derfor sjældent et afvandingsproblem. Til gengæld ligger den i tagets vindudsatte randzone, og den består næsten udelukkende af skårne sten.

Ordet dækker mere end tagets hjørne

BYG-ERFA's ordbog giver grat tre betydninger. Den ene er skæringslinjen, der danner et udadgående hjørne mellem to tagflader. Den anden er samlingen mellem to ribbeløse hvælvkapper. Den tredje er rester fra en støbeproces på jern eller beton og limrester på finer. I tagpapfaget bruges ordet i endnu en betydning. PTM-anvisning 3 kalder en opadgående ujævnhed i underlaget for en grat og sætter grænser for den. På beton under isolering må grater ikke være højere end 10 mm målt med en 1 m retskinne, under en fuldklæbet dampspærre er grænsen 5 mm, og under membraner lagt direkte på beton i parkeringsdæk og taghaver må grater slet ikke forekomme. Icopal Håndbogen holder sig til tagformen og kalder graten linjen mellem to tagflader, der mødes i et udadgående hjørne, og gratbanen den tagpap, der placeres over graten.

Fra gratspær til gratsten

Palsgaard Spær beskriver graterne som omdrejningspunktet for valmkonstruktionen, for det er langs dem, tagfladerne drejer rundt. Gratspærene fastgøres til hovedspærene og bæres af valmbukke og ydervæg, og stikspærene ender mod dem. Oven på graten ligger gratplanken. V. Meyers oplægningsvejledning understreger, at planken skal føres helt ud til tagrenden, så gratstartstenen bliver understøttet. Tagstenene skæres til langs graten, og BMI placerer snittet cirka 20 mm fra gratplanken. De små trekantstykker klæbes til nabostenen. Gratstenene lægges nedefra og opefter, og der, hvor rygning og grater mødes, afsluttes med en valmklokke.

Mørtel eller mørtelfrit afhænger af bygningen

Her er kilderne uenige, og uenigheden følger, hvem der bestemmer over taget. Tegl 36 skriver, at rygninger og grater på tage med falstagsten altid skal lægges mørtelfrie, og at mørtel kun undtagelsesvis bruges ved renovering af bevaringsværdige tage. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i de faglige retningslinjer for tegltage, at rygning og grater generelt skal lægges i mørtel, og at grat- og rygningssten skal lægges traditionelt. Begge dele kan være rigtige, bare ikke på samme hus. Lægges graten i mørtel, kræver Tegl 36 en bane bitumenpap oven på lægterne, så der er mindst 25 mm fri ventilationsspalte under mørtlen. Ved kip og grater skal der være mindst 100 cm2 ventilationsåbning pr. løbende meter på hver side ved husbredder op til 12 meter.

Graten ligger i randzonen

Tegl 36 kræver, at alle sten i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater bindes. BMI regner hele graten som randzone, hvor samtlige tagsten skal fastgøres, og hvor sten, der har fået nakken skåret af, skal skrues fast med rustfri skrue med tætningsskive. Det samme billede går igen uden for teglfaget. På stråtag skriver Slots- og Kulturstyrelsen, at tagmaterialet skal syes kraftigere fast ved gavle, tagskæg og taggrater på grund af de ekstra vindpåvirkninger. På skifertag afdækkes graten med gratzink lagt over to brædder, der er skåret på gering, og styrelsen kalder selv den løsning ikke særligt elegant, men den mest anvendte herhjemme.

Det skal du være opmærksom på

  • Grat- og rygningsbånd kan koste ventilation. Tegl 36 gør udtrykkeligt opmærksom på, at ventilationsarealet risikerer at blive sænket væsentligt, når båndene bruges. Kravet til åbningen gælder alligevel.
  • De skårne sten er gratens svage punkt. Trekantstykker, der er for små til at kunne skrues, limes til nabostenen, og BMI kræver, at sammenlimede tagsten fuldlimes i hele stenens længde.
  • På fredede bygninger er graten et ansøgningspunkt. Slots- og Kulturstyrelsen vil have en redegørelse for inddækning ved skotrender og grater med i materialet, før arbejdet må gå i gang.

Se også

  • skotrende. Det indadgående hjørne, hvor vandet samles i stedet for at løbe væk.
  • gratsten. Formstenen, der dækker selve graten, traditionelt lagt i mørtel.
  • gratspær. Spæret i det udadgående hjørne, som tagfladerne drejer rundt om.
  • valmklokke. Formstenen, der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes.
  • gratbane. Tagpapbanen over graten på et tag med tagpap.
  • gratzink. Den kasseformede zinkafdækning, der bruges over grat og rygning på skifertage.

Kilder