Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

gratspær

Også kaldet grat

Et gratspær er det spær, der ligger i det udadgående hjørne på et valmet tag, altså i den linje hvor to tagflader mødes. Det løber skråt fra hjørnet ved tagfoden op til kippen og danner anlæg for de afkortede stikspær i begge tagflader. BYG-ERFAs ordbog definerer det som spæret mellem to tagflader, der danner et udadgående hjørne. Modstykket, hvor tagfladerne mødes i et indadgående hjørne, hedder et kehlspær.

Nærbillede af en sort støbejernsrørgennemføring i et murstensgratspær, formentlig en gammel skorstens- eller ventilationsføring set indefra i tagrummet.
Nærbillede af en sort støbejernsrørgennemføring i et murstensgratspær, formentlig en gammel skorstens- eller ventilationsføring set indefra i tagrummet.

Foto: Compara

Hvor gratspæret sidder i valmen

I en almindelig valm står husets hele spær først, og det sidste hele spær kaldes anfaldsspæret eller hovedspæret. Derfra og ud mod gavlen bliver konstruktionen skæv, og gratspærene er det, der holder styr på skævheden. Palsgaard Spær beskriver graterne som omdrejningspunktet for valmkonstruktionen, fordi det er langs dem, tagfladerne drejer rundt. Gratspæret fastgøres til hovedspæret eller anfaldsspæret i kippen, ligger af på de bærende valmbukke undervejs og understøttes af ydervæggen ved foden. Stikspærene, som er de afkortede spær i selve valmfladen, stødes ind mod gratspæret og sømmes til det.

Geometrien er det, der gør gratspæret svært. Hjallerup Spærfabrik skriver, at gratens overside skal flugte med spærhovedernes overside og skære dem under 45 grader set i vandret plan. Gratspæret ligger altså i diagonalen, hvor tagfladerne halverer hjørnet, og det er både længere og fladere end spærene i tagfladen. Palsgaard oplyser, at valmspær kan udføres i hældninger fra 7 til 50 grader, og at høje eller lange huse kan få spærene leveret delt.

Grat eller gratspær, hvem siger hvad

Ordbøgerne holder ordene adskilt. Hos Søren Koch, hvis ordbog over fagudtryk fra det traditionelle byggeri ligger på danskbyggeskik.dk, er en grat skæringslinjen mellem to tagflader, der danner et udadgående hjørne, mens gratspæret er tømmerstykket i linjen. Samme sted findes en forfaldningsgrat, som er en grat, der går fra kippen til en anden grat eller en kehl.

I spærbranchen glider de to ord sammen. Både Ringsted Spærfabrik og Hjallerup Spærfabrik kalder komponenten en grat i deres opstillingsvejledninger, og Hjallerup forkorter den GR på spærplanen. Ordet gratspær dukker hos Ringsted kun op i en billedtekst til en detailtegning af samlingen i kippen. Det betyder i praksis, at en tømrer kan bestille grater og få tømmer, mens en husejer, der læser om grater, læser om tagstenene.

Tværsnittet står på valmplanen

Det er udbredt at skrive, at gratspær har et større tværsnit end de øvrige spær. Byggeskadefondens gennemgang af ældre tagværker er mere præcis. Der står, at kehlspær er af kraftigere fuldtømmer, i modsætning til gratspær, som ofte er med et smallere, men højere tværsnit, og at forskellen er begrundet i belastningsforholdene og i anlægget for stikspærene. Højere, altså, men ikke nødvendigvis kraftigere.

For nybyggeri med gitterspær oplyser hverken Palsgaard, Ringsted eller Hjallerup noget tværsnit på deres vejledningssider. Dimensionen følger den målsatte valmplan, der leveres med spærene, og valmbukken er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær. Der findes derfor ikke et standardtværsnit for et gratspær, man kan slå op.

Det skal du være opmærksom på

  • De to spærfabrikkers opstillingsrækkefølge er ikke ens. Ringsted Spærfabrik rejser de hele gitterspær, derefter graterne, så valmbukkene og til sidst stikspærene. Hjallerup Spærfabrik stiller valmspærene midlertidigt op, sætter det midterste stikspær, rejser så graterne og støder valmspærene mod dem. Følg den vejledning, der fulgte med leverancen, for spærplanen hører til fabrikken.
  • Sømtallene er leverandørens, ikke en almen regel. Ringsted foreskriver, at graterne stiksømmes til hovedspær med 3 søm 3,8/100 og fastgøres til remmen med 2 vinkelbeslag 105 med rib, med 2 gange 6 kamsøm 4,0 x 40 mm i hvert beslag, og at stikspær, der krydser valmbukkens overbjælke, understøttes med en fastsømmet kile. Samme fabrik anbefaler, at vinkelbeslag til stikspær først monteres, efter at stikspærene er lagt op, fordi de ofte skal flyttes lidt sideværts for at passe til graten.
  • Gratspæret er en lastvej og ikke bare en kant. Fordi stikspærene ligger af på det, ændrer et ovenlys, en kvist eller et gennembrud tæt ved graten på lastfordelingen og kræver udveksling og en statisk vurdering.

Se også

  • grat. Selve linjen mellem de to tagflader, som gratspæret ligger i.
  • kehlspær. Modstykket i det indadgående hjørne, altså i skotrenden.
  • stikspær. De afkortede spær, der stødes ind mod gratspæret.
  • valmbuk. Det afkortede bærende spær, som graterne og stikspærene ligger af på.
  • anfaldsspær. Det sidste hele spær, som graterne fastgøres til i kippen.
  • gratplanke. Planken oven på graten, som gratstenene fastgøres til.

Kilder