Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagkonstruktion Stråtag

kehlspær

Også kaldet kelspær

Et kehlspær er det spær, der ligger i den indadgående skæringslinje mellem to tagflader, altså under skotrenden. Spærene fra begge tagflader stødes ind mod det, og det danner underlag for selve renden. Modstykket i det udadgående hjørne hedder et gratspær. Ordet skrives både kehlspær og kelspær.

Ordet kommer fra strube og svælg

Kel eller kehl er et låneord fra tysk Kehle, der betyder strube, svælg, slugt eller rille. Lex bruger ordet om skæringslinjen mellem to tagflader, der mødes i en indadgående vinkel, og skriver, at det især bruges om den bærende del af tømmerkonstruktionen under en skotrende, altså kelspæret. Samme forled findes i hulkel og i kehling, som i Søren Kochs ordbog over fagudtryk fra det traditionelle byggeri betyder profilering af træ. Kehl har altså intet med tagets hældning eller med bindingsværk at gøre, kun med den indadgående vinkel.

Ordbøgerne er ikke helt enige om, hvor meget kehlspæret gør. Koch og Byggeriets Regler nøjes med at kalde det et spær mellem to tagflader, der danner et indadgående hjørne. BYG-ERFAs ordbog, der bygger på Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998, går videre og skriver, at det fungerer som underlag for skiftespær og skotrende. Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring skriver på Lex, at spærene fra begge sider af skotrenden samles på kelspæret, ganske som stikspærene samles på gratspæret ved en grat.

Derfor er tømmeret kraftigere

Jesper Engelmark beskriver i Dansk Byggeskik, at etagebyggeriets almindelige tagværker til tegl, beton eller skifer blev udført af tømmer med kvadratisk tværsnit på cirka 12,5 gange 12,5 cm, undtagelsesvis 10 gange 10 cm, det såkaldte lette tømmer. Kehlspæret er ifølge samme kilde af kraftigere fuldtømmer, mens gratspæret ofte har et smallere, men højere tværsnit. Forskellen begrunder han i de forskellige belastningsforhold og i anlægget for stikspærene. Kehlspæret ligger nemlig samtidig under det sted, hvor vand og sne fra to tagflader samles.

I nybyggeri med fabriksfremstillede spær findes der ikke et tværsnit, man kan slå op. Dimensionen står på den spærplan, der følger med leverancen.

Kehl betyder noget andet hos spærfabrikken

Hjallerup Spærfabrik bruger ordet om noget helt tredje. I fabrikkens vejledning i opstilling af kehlspær er kehlspær de trekantede spær, der sættes oven på husets spær op langs hovedhusets tagflade, når en vinkelbygning bygges sammen med hovedhuset. De kan enten stilles på kiler på de underliggende spær, hvilket ifølge fabrikken er mest almindeligt, eller placeres oven på en plankekehl. Rækkefølgen er, at hovedspærene rejses først, hvorefter en snor spændes i kippen fra vinkelbygningens gavlspær til skæringspunktet på hovedhusets tagflade, og kehlspærene sættes med vandret fod og kippen følgende snoren.

Ordbogens kehlspær er altså ét bærende spær i renden, mens spærfabrikkens kehlspær er en hel række påbyggede spær i kehlområdet. Begge dele er korrekt fagsprog, men de betyder ikke det samme på en bestilling.

Det, der ligger oven på

I stråtagsnormen fra 1949 hedder snittegningerne af skotrenden snit vinkelret på kehlspær. Normen foreskriver stigeformet lægtning i bunden, når renden tækkes med rør eller strå, og ellers skotrendebrædder af ru pløjede brædder på hver side, fastgjort med to søm pr. bræt i hvert kehlskifte. Langs renden anbringes kantlægter, og skotrenden forsænkes ikke.

Nutidige undertagsdetaljer bygger anderledes op. DAFAs arbejdsbeskrivelse foreskriver, at skotrenden udføres forsænket i plan med spærenes overside, og at underlaget, for eksempel 18 mm krydsfiner i mindst 400 mm bredde målt fra midten og ud på tagfladen, planforsænkes mellem spær og monteres på egnede lægter. Icopals arbejdsvejledning angiver ligeledes mindst 18 mm tagkrydsfiner. I den løsning bæres rendens underlag mellem spærene, og en moderne skotrende kan derfor udføres uden et egentligt kehlspær.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet dækker to forskellige ting. Ordbøgerne mener spæret i det indadgående hjørne, spærfabrikken mener de trekantede påbygningsspær ved en vinkelsammenbygning. Få afklaret på tegningen, hvad der er bestilt, før tømmeret ligger på pladsen.
  • Den korte forklaring om, at kantlægterne fæstnes til kehlspæret, holder ikke helt. I stråtagsnormen fra 1949 sidder kantlægterne langs skotrendens underlag af brædder, og brædderne sømmes i hvert kehlskifte. Kehlspæret er lastvejen under renden, ikke fastgørelsen for kantlægten.
  • Kehlspæret er et bærende led og ikke bare en kant. Kviste, ovenlys og skorstene tæt ved skotrenden griber ind i den vej, lasten fra stikspærene løber. Engelmark noterer, at udvekslinger i tagværker for skorstene og kviste bredere end spærafstanden blev udført som udvekslinger i bjælkelag. En ændring nær kehlen skal projekteres.

Se også

  • skotrende. Renden, som kehlspæret ligger under.
  • gratspær. Modstykket i det udadgående hjørne mellem to tagflader.
  • stikspær. De afkortede spær, der stødes ind mod kehlspæret fra begge tagflader.
  • vandkantliste. Den smigskårne liste i rendens sider, som undertag og rendebeklædning fastgøres til.
  • krydsfinerunderlag. Det faste underlag, moderne skotrender bygges på.
  • anfaldsspær. Det sidste hele spær, som graterne falder an mod i en valm.

Kilder