Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

vandkantliste

Også kaldet vandkant

En vandkantliste er en smigskåret træliste, der sømmes på langs begge sider af en skotrende. Den lukker springet mellem rendens bund og tagstenene, så vand og fygesne ikke kan trænge ind under stenene, og den giver samtidig noget at fastgøre undertag og rendebeklædning til. Ordet hører hjemme i den traditionelle skotrende af brædder og metal, og det bruges især i bevaringslitteraturen.

Listen sidder, hvor renden holder op og taget begynder

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage beskriver den traditionelle skotrende som 28 mm brædder med fer og not, enten lagt direkte oven på spærene eller skåret ned i dem, så overside af spær og skotrende flugter. Brædderne behøver ifølge hæftet ikke at være høvlede, og bredden skal svare til den eksisterende, men ikke være større end nødvendigt af synsmæssige grunde. I rendens sider påsømmes så en smigskåret, trapezformet vandkantliste. Styrelsen giver den to formål. Den skal hindre vand og fygesne i at trænge ind under tagstenene, og den skal danne grundlag for fastgørelse af undertag og skotrendebeklædning, hvad enten beklædningen er zink, bly eller kobber. Smigen er det, der gør listen brugbar. Tagfladen falder ind mod renden fra hver side, og den skrå overside lader inddækningen følge med op i tagfladens plan i stedet for at knække.

Rækkefølgen er det, der gør renden tæt

Styrelsen beskriver en fast rækkefølge. Renden fores først med tagpap, der føres op over vandkanten. Er der undertag, fastgøres det derefter til vandkanten. Til sidst lægges skotrendebeklædningen, der fastgøres oven på vandkanten og forsynes med et opbuk, som skal sikre, at understrygningsmørtlen tætner mellem skotrende og tagsten i stedet for at forsvinde ind under taget. Metallet sømmes ikke direkte fast, men holdes af zinkhafter, der sømmes til underlaget med galvaniserede rørsøm, så pladen kan udvide sig og trække sig sammen uafhængigt af brædderne. Byggebogens blad om tegl på lægter fra 1948 er mere konkret om afstanden og skriver, at hafterne sidder for hver 30 cm i begge kanter. Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning gengiver samme opbygning og tilføjer, at jernsøm sammen med zink fremmer korrosion, og at løskanten mod en mur eller skorsten føres op over vandkanten under teglstenene.

Det samme ord dækker to forskellige ting

Her er faglitteraturen ikke enig med sig selv. Slots- og Kulturstyrelsen bruger vandkant om trælisten og opbuk om metallets kant. I det ældre blikkenslagersprog er det omvendt. Byggebogens blade fra 1948 kalder trælisten langs renden for en kantlægte og skriver, at zinkskotrenden udføres forsænket og med vandkant, og at zinkpladen ved gennemføringer forsynes med vandkant foroven og i siderne, så langt den dækkes af tagdækningen. Det lever videre i Landspriskurant for blikkenslagerarbejde, hvor vandkant at lave og pålodde afregnes pr. meter og gæring på vandkant pr. stk. Når en blikkenslager tilbyder en skotrende med vandkant, taler han altså om en kant på metallet, ikke om en liste af træ. I det moderne tegltag optræder listen slet ikke under det navn. Tegl 36 anbefaler den planforsænkede skotrende og nævner i signaturforklaringen kun vingetagsten, undertag, asfaltpap, løskant, skotrende, lægte, afstandsliste og fuglegitter, og Icopals arbejdsvejledning for undertage kalder træet langs renden for kantlægter, der først monteres, efter at undertaget er klæbet ind på renden.

Det skal du være opmærksom på

  • Listen er træ i tagets vådeste linje. Den er kun beskyttet, hvis tagpappen føres op over vandkanten, som Slots- og Kulturstyrelsen foreskriver. Springes det lag over, ligger der bart træ under en metalplade, der arbejder.
  • Søm ikke inddækningen fast gennem listen. Både styrelsen og Aabenraa Kommune skriver, at pladen skal holdes af hafter, netop for at metallet kan bevæge sig uafhængigt af underlaget.
  • Aftal hvad ordet betyder, før arbejdet bestilles. Bevaringsvejledningen og priskuranten mener to forskellige bygningsdele med det samme ord.

Se også

  • skotrende. Renden, listen sidder i, og tagets mest udsatte linje.
  • skotrendesten. Den formede tagsten, der sømmes til vandkanterne i den helt teglsatte rende.
  • opbuk. Den opadbukkede kant på metalpladen, som Slots- og Kulturstyrelsen holder adskilt fra vandkanten.
  • zinkhafte. Holderen, der fastgør metallet til vandkanten uden at låse det fast.
  • løskant. Kanten i murværkets fuge, der føres ned over vandkanten mod mur og skorsten.
  • bræddeunderlag. De pløjede brædder, renden og listen bygges op af.

Kilder