Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

skotrendesten

Også kaldet teglskotrende, skotrendetagsten

En skotrendesten er en særligt formet tegltagsten, der lægges i bunden af skotrenden. Med den kan renden mellem to tagflader udføres helt i tegl og mørtel, uden metal. Løsningen hører hjemme på ældre, bevaringsværdige og fredede tegltage, og stenen fremstilles ikke som lagervare, men efter bestilling.

Sådan ligger stenen i renden

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage beskriver udførelsen detaljeret. De enkelte skotrendesten fastholdes i siderne med varmgalvaniserede søm, der sømmes til vandkanterne, altså de smigskårne lister langs rendens sider. Samlingerne mellem stenene forskelles, det vil sige lukkes udefra med hydraulisk kalkmørtel, og mørtlen skal derefter beskæres, så tagstenene står med rene og fritskårne kanter. Undertaget skal føres med ud i skotrenden.

Det sidste er værd at hæfte sig ved. Stenene er ikke i sig selv rendens tætning. Både styrelsens hæfte og Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning viser samme principsnit, hvor skotrendestenene ligger oven på et underlag af brædder med et eller to lag tagpap. Går der hul på mørtelfugerne, er det det underliggende lag, der holder vandet ude.

To ord hos samme myndighed

Slots- og Kulturstyrelsen bruger to navne for stenen i to forskellige publikationer. Hæftet om inddækning af tegltage kalder den skotrendesten, mens de faglige retningslinjer for tegltage skriver, at inddækningen i skotrender kan bestå af let konkave skotrendetagsten. Der er tale om samme sten. Ordbogen har begge former, fordi begge står i myndighedens eget materiale.

I håndværkersproget bruges skotrendesten desuden om noget andet, nemlig de almindelige tagsten, der skæres skråt til, hvor tagfladen møder en metalskotrende. Murerfagets Oplysningsråd har en egen vejledning i at bygge en skærekasse til netop den skæring, og på gør det selv-forummer taler man om at skære skotrendesten, selv om der ligger zink i bunden. Spørg derfor efter formen, ikke efter ordet.

Ude af de moderne anvisninger

Tegl 36, den fælles oplægningsvejledning fra Murerfagets Oplysningsråd og Teknologisk Institut, nævner slet ikke tegl som mulighed i skotrender. Den anbefaler generelt den planforsænkede skotrende, fordi den opsamler vand fra både overtag og undertag og i praksis er den enkleste at bygge. Vejledningen stiller samtidig krav om en ventilationsåbning på mindst 200 cm2 pr. løbende meter ved tagfod og skotrender. Hverken styrelsens hæfte eller kommunens vejledning beskriver, hvordan den ventilation sikres i en muret teglskotrende, og det er et spørgsmål, der skal afklares på tegning, inden arbejdet sættes i gang på et tag med undertag.

Om stenene stadig kan skaffes

Styrelsens hæfte, som er opdateret i 2012, skriver, at særlige skotrendesten på bestilling stadig kan fremskaffes fra teglværkerne. Det er blevet vanskeligere siden. Volstrup Teglværk ved Sæby, der leverede 11.500 håndstrøgne tagsten og 200 skotrendesten til Nyborg Slot i 2018, blev lukket af ejeren BMI Group i 2024. BMI's egen produktside beskriver stadig i nutid, at der fremstilles helt specielle tegltagsten efter ordre på værket, mens den lagerhandel, der har købt restlageret, skriver, at Dantegl ikke længere produceres der. Tjek derfor leveringsmuligheden, før løsningen skrives ind i et projekt.

Det skal du være opmærksom på

  • Påstanden om, at en teglskotrende holder længere end en zinkrende, er ikke dokumenteret. Aabenraa Kommune skriver, at en korrekt lagt skotrende af tagsten ofte har længere holdbarhed end zinkløsningen, og Slots- og Kulturstyrelsen begrunder sin anbefaling med luftforurening og syreregn, der nedbryder zink. Ingen af dem henviser til en undersøgelse, og de to tekster er heller ikke uafhængige, for kommunens afsnit gengiver styrelsens formuleringer og tegning næsten ordret.
  • Skotrenden er tagets mest udsatte sted uanset materiale. Den opsamler vand fra store dele af tagfladen, sne fyger sammen i vinklen, og ved skiftevis tø og frost kan afløbet stoppe af sne og is. En teglrende fritager ikke for eftersyn.
  • På en fredet bygning er materialevalget i skotrenden ikke frit. De faglige retningslinjer kræver en redegørelse for inddækning ved skotrender og grater som en del af ansøgningen.

Se også

  • skotrende. Selve det indadgående hjørne, som stenen ligger i bunden af.
  • skotrendetagsten. Styrelsens andet navn for den samme let konkave sten.
  • vandkantliste. Den smigskårne liste i rendens sider, som stenene sømmes til.
  • forskelling. Mørtlen udefra, der lukker samlingerne mellem stenene.
  • hydraulisk kalkmørtel. Den mørteltype, bevaringskilderne foreskriver til fugerne.
  • gratsten. Formstenen til det udadgående hjørne, skotrendens modsætning.

Kilder