Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

skotrendetagsten

Også kaldet skotrendesten

En skotrendetagsten er en let konkav tagsten, der lægges i bunden af skotrenden, altså i det indadgående hjørne mellem to tagflader. Stenene ligger i en række ned gennem renden og danner selve inddækningen, så renden kan udføres i tegl og mørtel uden metalplader. Løsningen er den traditionelle på ældre tegltage og bruges i dag først og fremmest på fredede og bevaringsværdige bygninger.

Sådan bygges renden op i tegl

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver opbygningen ret præcist. Skotrendetagstenene fastholdes i siderne med varmgalvaniserede søm, der sømmes til vandkanterne, altså de smigskårne lister i rendens sider. Samlingerne mellem stenene forskelles med hydraulisk kalkmørtel, og mørtlen skal beskæres, så tagstenene står med rene og fritskårne kanter. Undertaget skal føres med ud i skotrenden. På styrelsens egen illustration ligger skotrendestenene på et undertag af brædder og pap.

Pointen i den traditionelle løsning er, at den holder materialevalget nede. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at inddækningen i skotrender tidligere blev udført med særlige skotrendesten, og at det begrænsede de anvendte materialer til alene at omfatte tegl og mørtel. Alternativet er bly, zink eller kobber, som styrelsen kalder de gængse inddækningsmaterialer ved siden af mørtel og skotrendesten. Bly må i dag kun bruges ved reparation samt om- og tilbygning på fredede bygninger, og det følger af blybekendtgørelsen.

To ord for den samme sten

Ordbogens opslagsord stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage fra december 2020, hvor det hedder, at inddækningen i skotrender både kan bestå af let konkave skotrendetagsten, og at bly, zink og bronze også bruges traditionelt. Styrelsens ældre hæfte om inddækning af tegltage bruger konsekvent den kortere form skotrendesten, og det gør kommunale bevaringsvejledninger også, for eksempel Aabenraa Kommunes vejledning om skotrender, tagrender og nedløb. De to ord dækker det samme. Tagordbogen har begge, og skotrendesten er den form, der oftest bliver skrevet i praksis.

Anvisningerne og producenterne kender ikke stenen

Her går et skel gennem faglitteraturen. Tegl 36, oplægningsanvisningen for tegltage, nævner slet ikke skotrendetagsten. Den anbefaler den planforsænkede skotrende, fordi den opsamler vand fra både overtag og undertag, og den taler kun om tildannede, altså tilskårne, tagsten langs renden. Anvisningen nævner, at enkelte producenter leverer dobbelte eller sammenlimede tagsten til brug for tildannelse af skotrender, hvilket er noget helt andet end en formsten. Randers Tegls oplægningsvejledning for Højslev Dyb Falstagsten beskriver på samme måde en rende i tre lag af vandfast krydsfiner, asfaltpap og en plade af alu, stål eller zink, og sætter mindstebredden til 400 mm.

Skotrendetagstenen lever derfor i bevaringslitteraturen, ikke i byggemarkedet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at særlige skotrendesten stadig kan fremskaffes fra teglværkerne på bestilling, og det er noget andet end en katalogvare.

Det skal du være opmærksom på

  • Påstanden om længere holdbarhed er ikke dokumenteret. Aabenraa Kommunes vejledning skriver, at en skotrende af tagsten, hvis den er lagt korrekt, ofte har længere holdbarhed end zinkløsningen. Der følger ingen dokumentation med, og Slots- og Kulturstyrelsen begrunder anbefalingen anderledes, nemlig med at løsningen giver et smukt tag, og med at luftforurening og syreregn nedbryder zink i skotrender. Det er et argument mod zink, ikke et måltal for tegl.
  • Stenene gør ikke renden vandtæt i sig selv. Mørtelfugerne revner, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at hældningen i skotrender af geometriske årsager er mindre stejl og derfor lettere bliver utæt. Undertaget skal føres med ud i renden, og forskellingen skal vedligeholdes.
  • Ingen producent har en monteringsvejledning til løsningen. Udførelsen hviler på bevaringslitteraturen og på håndværkerens erfaring, og skal du have den lagt, er det værd at aftale opbygningen skriftligt, før arbejdet går i gang.

Se også

  • skotrendesten. Den korte og mest brugte form af det samme ord.
  • skotrende. Selve det indadgående hjørne, som stenene ligger i.
  • vandkantliste. Den smigskårne liste i rendens sider, som stenene sømmes til.
  • forskelling. Mørtellukningen udefra, som tætner mellem stenene i renden.
  • hydraulisk kalkmørtel. Den mørtel, bevaringslitteraturen foreskriver til forskellingen.
  • gratsten. Den tilsvarende formsten på det udadgående hjørne.
  • blyinddækning. Det traditionelle alternativ, som stadig må bruges på fredede bygninger.

Kilder