Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

skiftegang

En skiftegang er en vandret række sten på tagfladen, regnet fra tagfoden mod rygningen. Ordet bruges især om tegltage og især af Slots- og Kulturstyrelsen, mens producenternes oplægningsvejledninger som regel skriver række. Når en beskrivelse kræver, at taget skal gå op med hele skiftegange, betyder det, at der hverken må skæres sten til foroven eller opstå halve og kileformede rækker.

Ordet lever to steder, og betydningerne er ikke ens

Skiftegang er oprindelig et murerord. BYG-ERFAs byggeordbog forklarer det som den rækkefølge, mursten lægges i, i et forbandt, og henviser til Illustreret byggeordbog. Ordbogen på byggerietsregler.dk giver en anden forklaring, nemlig det antal skifter, som tilsammen giver et bestemt højdemål, og den danske Wikipedia bruger ordet synonymt med forbandt og nævner munkeskifte, polsk skifte, vekselskifte og hollandsk skifte. De tre kilder er altså ikke enige om, hvad ordet betyder i murværk.

På taget er brugen mere entydig. Slots- og Kulturstyrelsen bruger skiftegang om den enkelte vandrette række tagsten, og TEGL 36 bruger ordet én eneste gang, i beskrivelsen af en blyfri inddækning mellem mur og tagflade, hvor zinkløskanterne udføres aftrappede efter skiftegangen. Læser man en beskrivelse fra en arkitekt eller en restaureringssag, er det derfor værd at få afklaret, om skiftegang menes om tagets rækker eller om murværkets forbandt.

Kravet om hele skiftegange på fredede bygninger

I Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagomlægning af tegltage fra december 2020 optræder skiftegang blandt de betingelser, en tilladelse kan gøres afhængig af. Formuleringen er, at der ikke må forekomme kileformede eller halve skiftegange, og at taget skal gå op med hele skiftegange ved rygning og tagfod. Det hænger sammen med de øvrige betingelser i samme afsnit. Tagfladerne må ikke rettes op, så bygningens skævheder bevares, tagfladerne skal udmåles omhyggeligt før lægtningen, så der kun oplægges hele og uskårne vingesten, og skævheder skal udlignes i lægtningen. Også tagvinduer skal placeres, så de går op med hele sten. Skiftegangen er dermed ikke en æstetisk detalje i den sammenhæng, men et vilkår, der kan gøre en tilladelse ugyldig, hvis det ikke overholdes.

Hvor branchevejledningen og styrelsen skilles

TEGL 36, som er udgivet af Murerfagets Oplysningsråd med tekst og tegninger fra Teknologisk Institut, siger, at det af oplægningstekniske og æstetiske grunde tilstræbes, at tagfladen går op med et antal hele tagsten, og at det kan opnås ved mindre ændringer i udhængets størrelse eller i taghældningen. Men vejledningen accepterer også det modsatte. Ved renovering, hvor spærene påfores, kan det ifølge TEGL 36 ikke altid lade sig gøre, og er tagfladen ikke delelig med et antal hele sten, kan den øverste række afkortes, hvorefter hver enkelt sten fastholdes med en egnet mekanisk fastgørelse. Det er præcis den løsning, styrelsens betingelser udelukker på en fredet bygning. De to kilder taler ikke om det samme byggeri, men på et ældre hus kan de to anvisninger godt lande i samme sag, og så er det betingelserne i tilladelsen, der afgør sagen.

Sådan får man skiftegangene til at gå op

Antallet af skiftegange følger af lægteafstanden, som producenten oplyser, og som efter TEGL 36 kan fastlægges ved prøveudlægning med sten fra den aktuelle leverance. Vejledningen regner tagfladens samlede højde som antallet af lægteafstande, altså antal hele tagsten minus én, plus placeringsmålet for den første lægte og afstanden fra den øverste lægte til kip. Den første lægte sættes efter en snor, så nederste række i vandret mål stikker 30 til 40 mm ud i tagrenden, og den danner grundlaget for opmålingen af resten. Lægtningstolerancen er ifølge TEGL 36 ±3 mm målt over spærene for den enkelte lægte, og tolerancer må ikke ophobes. Netop ophobede tolerancer er den almindelige grund til, at den øverste skiftegang ikke går op.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er tvetydigt mellem fagene. Hos mureren peger skiftegang mod forbandt eller skiftehøjde, på taget mod den vandrette stenrække. Få det afklaret, før et krav om hele skiftegange bliver til en tvist om, hvad der egentlig var aftalt.
  • En afkortet øverste række er ikke bare et udseendespørgsmål. TEGL 36 kræver, at hver skåret sten fastholdes mekanisk, og på en fredet bygning kan løsningen være i strid med betingelserne i tilladelsen.
  • Skævheder skal ifølge Slots- og Kulturstyrelsen udlignes i lægtningen, ikke ved at rette tagfladen op. Et gammelt tag, der er blevet snorlige efter en omlægning, har mistet noget, som ikke kan lægges tilbage.

Se også

  • skifte. Grundordet, som skiftegang er dannet af, og som bruges bredere om skifer, spån og tegl.
  • lægteafstand. Målet mellem lægterne, der bestemmer, hvor mange skiftegange tagfladen får plads til.
  • prøveoplægning. Metoden til at fastlægge lægteafstand og dækbredde med sten fra den aktuelle leverance.
  • dækbredde. Skiftegangens modstykke på tværs, altså den vandrette fordeling af stenene.
  • opskalkning. Kilen ved tagfoden, som ændrer geometrien og dermed den nederste skiftegang.
  • kopskifte. Et murværksskifte, og et eksempel på ordets oprindelige hjemsted i murerfaget.

Kilder