Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Inddækninger

forskelling

Også kaldet forskelle, forskellingsmørtel

Forskelling er den mørtel, der lægges i tagstenenes samlinger udefra. Den bruges de steder på et tegltag, hvor undersiden ikke er tilgængelig, og hvor man derfor ikke kan understryge. Verbet er at forskelle. Forskelling og understrygning er det samme håndværk set fra hver sin side af tagfladen, og på et traditionelt tegltag uden undertag optræder de to som regel sammen.

Hvor på taget der forskelles

Slots- og Kulturstyrelsen nævner kip, tagfod, grat, skotrender, gavl, skorsten og små kvisttage som de steder, der ikke kan nås bagfra. Plancherne fra bygningsbevaring.dk føjer opskalkningen til, altså det lille svaj nederst over tagrenden, og gavlspæret, og peger på, at det samme gælder overalt, hvor tagrummet er taget i brug og lukket af med skråvægge.

To af stederne handler ikke kun om tæthed. Plancherne skriver, at det især langs skotrender er vigtigt, at der forskelles, fordi de små skråtskårne tagsten ikke kan fastholdes uden. Og sten på brandkamme, rygning og grater ligger slet ikke på lægter, men holdes alene af mørtlen, hvorefter oplægningen afsluttes med forskelling. Her er forskellingen altså en del af fastgørelsen og ikke bare en fuge.

Forskelling, understrygning og overstrygning

De tre ord forveksles. Understrygning er tætningen indefra og er tagets egentlige tætning på et tag uden undertag. Forskelling er tætningen udefra de steder, hvor man ikke kan komme til bagfra, og den er tænkt som et supplement, ikke som en erstatning for understrygningen på den frie tagflade. Overstrygning er noget tredje, nemlig reparation af en gammel understrygning udført udefra, fordi undersiden ikke længere kan nås. Et tilbud, der lover at forskelle hele taget, bør derfor forklare, hvad der er ment.

Mørtlen kilderne ikke er enige om

TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd placerer forskelling i gruppe med rygninger, grater og overstrygning og angiver kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475, mens understrygning i samme pjece skal udføres i den svagere KKh 50/50/575 eller KC 60/40/850. Plancherne fra bygningsbevaring.dk behandler derimod understrygning og forskelling under ét og nævner KKh 50/50/575 til begge dele. Byggeriets to hovedkilder peger altså på hver sin styrke til det samme arbejde. Fælles for dem er kravet om, at mørtlen skal hæfte godt uden at være så stærk, at stenen brækker før fugen.

Ordet lever både i bevaringsfaget og i nybyggeriet

Forskelling opfattes ofte som noget, der kun hører til på fredede huse, men TEGL 36 bruger ordet om helt almindelige detaljer på nye tage med undertag. Det gælder den skrå inddækning mellem mur og tagflade, hvor forskellingen kan træde i stedet for en metalinddækning, og afslutningen i gavl, hvor tagstenene skal have et fremspring på 3 cm ud over den underliggende facade- eller forskellingsmørtel. Regionalt er forskellingen blevet et kendetegn i sig selv. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at forskelling ved rygning og gavle i Skagen er blevet et karakteristikum for egnens byggeskik. På fredede bygninger kan forskellingen omvendt afgøre valget af undertag. I Slots- og Kulturstyrelsens vurderingsskema for tegltage tæller forskelling ved sammenbygning imod et tungt fast undertag oven på spærene, mens fast undertag mellem spærene fortsat er en mulighed, fordi tagfladen så ikke hæves.

Det skal du være opmærksom på

  • Gammel strygemasse kan indeholde asbest. Arbejdstilsynets oversigt over byggematerialer med asbest har tagunderstrygning med som tagprodukt og beskriver et tætningsmiddel til tagunderstrygning og fugemasse, solgt under navne som Ceresit-Fixif 3, PRR og PRS frem til 1981, sort eller rødbrun, smidig og med et asbestindhold på op til 30 procent. Anvendelsesomfanget angives som begrænset, og traditionel kalkmørtel med fæhår står ikke på listen, så det er den sorte eller rødbrune, gummiagtige masse, der skal give anledning til en analyse, før der hugges eller slibes. Se asbest.
  • Forskellingen må ikke binde taget fast til muren. Ved skrå inddækning foreskriver TEGL 36, at der lægges et lag vådt papir eller lignende oven på tagstenene, før forskellingen udføres, netop så mur og tagflade kan bevæge sig i forhold til hinanden.
  • Arbejdet skal vedligeholdes og kan ikke udføres i alt slags vejr. Plancherne fra bygningsbevaring.dk sætter eftersyn og vedligehold til 3 til 5 års mellemrum og skriver, at understrygning og forskelling ikke må udføres i tørt og solrigt vejr eller ved frost. TEGL 36 bemærker desuden, at forskellingen på stejle tage må påregnes at være mere udsat.

Se også

  • understrygning. Den samme tætning udført indefra, hvor tagfladen kan nås bagfra.
  • overstrygning. Reparationen af understrygningen udefra, som ofte forveksles med forskelling.
  • hydraulisk kalkmørtel. Mørteltypen, arbejdet oftest udføres i.
  • mørtelrygning. Rygningen lagt i mørtel, som afsluttes med forskelling.
  • skotrende. Stedet, hvor forskellingen også holder de tilskårne sten fast.
  • asbest. Risikoen i gammelt tætningsmiddel til tagunderstrygning.

Kilder