Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

overstrygning

Overstrygning er tætning af samlingerne mellem tagstenene udført fra tagets yderside. I dag bruges ordet mest om reparation af en nedslidt understrygning i huse, hvor tagetagen er taget i brug, så mørtlen ikke længere kan nås bagfra. Arbejdet udføres enten med mørtel eller med elastisk fugemasse. Ældre faglitteratur bruger det samme ord om den udvendige tætning ved gavl og tagfod, som andre kalder forskelling.

Ordet dækker over to forskellige ting

BYG-ERFA's ordbog definerer overstrygning som udvendig tætning af tagstenene med mørtel de steder, hvor det er umuligt at komme til indefra, for eksempel over gavle og ved tagfod. Kilden er Bevaringsguide for bedre byggeskik-huse fra 2011. Det er ord for ord den samme handling, som Slots- og Kulturstyrelsen kalder forskelling. Styrelsen bruger i øvrigt slet ikke ordet overstrygning i sine faglige retningslinjer for tegltage og for undertage og understrygning.

Tagfirmaerne bruger ordet anderledes. Hos dem er overstrygning reparationen af den gamle understrygning, udført oppefra, fordi loft til kip, skråvægge eller skunke spærrer for adgangen indefra. TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd nævner ordet én eneste gang, i afsnittet om mørtel, hvor overstrygning står i samme gruppe som rygninger, grater og forskelling, men pjecen definerer det ikke. Bolius' brevkasse rummer begge betydninger på én gang og beskriver både overstrygning med elastiske fuger og den gamle mørtelvariant fra husene i Skagen, hvor overstrygningsmørtlen males hvid. Netop Skagen-tagene kalder Slots- og Kulturstyrelsen forskelling. Konsekvensen er praktisk. Et tilbud på overstrygning kan betyde en fuge langs hver sten på hele tagfladen eller mørtel alene ved gavl og tagfod, og forskellen skal afklares, før der skrives under.

Mørtel eller elastisk fugemasse

TEGL 36 anviser kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475 til overstrygning, altså en stærkere mørtel end den KKh 50/50/575 eller KC 60/40/850, samme pjece anviser til understrygning. Murermester Mikkel Storgaard fra Nordisk NHL svarer i Bolius' brevkasse, at man skal bruge en kalkhydraulisk mørtel, fordi det handler om smidighed frem for styrke. De to kilder peger dermed i hver sin retning.

Den metode, der i dag markedsføres som overstrygning, er en anden. Her lægges en elastisk fugemasse med fugepistol ved bunden af hver tagsten på hele tagfladen. Metoden er ikke behandlet i TEGL 36 eller i Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer. Bolius' fagekspert kalder overstrygning en lappeløsning, skriver at mørtel typisk krakelerer, at de elastiske fuger holder bedre, og tilføjer, at han ikke kender levetiderne på dem.

Fugten skal stadig ud

Den samme fagekspert peger på ventilationen som hovedproblemet. Tagfladen bliver tæt og kan holde på fugten, og derfor hører det med til arbejdet at sætte tudsten i, altså ventilationstagsten, så fugten indefra kan slippe ud. Det er ifølge ham nemmere sagt end gjort at skabe et godt luftflow over hele tagfladen, og gør man det ikke, opstår der risiko for fugtskader indefra. Han bemærker desuden, at utæthederne som regel opstår ved samlinger og gennembrydninger, og at en overstrygning ikke nødvendigvis gør noget ved dem. På fredede huse er ventilationsstenene ikke en fri løsning, for udstillingsplancherne fra bygningsbevaring.dk skriver, at tudsten som udgangspunkt ikke accepteres der.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetidsløfterne er udokumenterede. Tagfirmaer opgiver levetider for både fugemasse og mørtel og giver flerårige garantier, for eksempel 15 års garanti på arbejdet og 20 års produktgaranti hos Carlo Understrygning. En garanti er ikke en forventet levetid, og der findes ingen anvisning eller uafhængig undersøgelse, der understøtter tallene for den udvendige fuge.
  • Fugemassen limer taget sammen. Et firma beskriver ligefrem, at fugen binder tagstenene sammen, så taget fungerer som én enhed, og at overstrygningen kan fungere som isolering. Slots- og Kulturstyrelsen skriver omvendt, at tagstenene indbyrdes skal kunne bevæge sig en lille smule. Et sammenfuget tag gør det vanskeligere at skifte en enkelt knækket sten og at rense sten til genbrug, og påstanden om isolering er ikke dokumenteret.
  • Gammel tætningsmasse kan indeholde asbest. Arbejdstilsynets oversigt over byggematerialer med asbest har tætningsmiddel til tagunderstrygning og fugemasse med, solgt som Ceresit-Fixif 3, PRR og PRS med flere frem til 1981 og med et asbestindhold på op til 30 procent. Skal gammel masse hugges eller slibes af, før der overstryges, bør den analyseres først.

Se også

Kilder