Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering

PUR-skum til understrygning

Også kaldet polyurethanskum, PUR-skum

PUR-skum til understrygning er polyurethanskum, der blev sprøjtet ind i samlingerne mellem tagstenene indefra i stedet for mørtel. Metoden kom frem i 1970'erne, først under betontagsten og siden som reparation af understrygning på både beton- og tegltage, og den blev opgivet igen efter dårlige erfaringer med skummets funktion og holdbarhed. Skummet sidder stadig under mange danske tage, og det er der, husejere møder ordet i dag.

Fra hurtig genvej til opgivet metode

Sikkerhedsstyrelsens guide til vurdering af skader beskriver forløbet nøgternt. Fra omkring 1970 blev PUR-skum i vid udstrækning brugt til understrygning af tagsten, først under betonfalstagsten og siden også til reparation af understrygningen på både beton- og teglstenstage. Cirka tyve år senere ophørte anvendelsen efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og holdbarhed.

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det samme forløb for tegltage og siger hvorfor. Understrygningen var for stiv. Et tegltag bevæger sig, og når skummet ikke kan følge med, revner enten tagstenene eller skummet, og vandet trænger ind gennem tagdækningen. Fugten gav råd og svampeangreb i tagværket. Emnet har sit eget erfaringsblad hos BYG-ERFA, PUR-skum i tagkonstruktioner, nummer (47) 11 11 21, som afløste et ældre blad om samme emne. Selve teksten ligger bag betaling, så den kan ikke gengives her.

Hvad skummet gør ved konstruktionen

Bolius beskriver flere virkninger på én gang. Skummet suger vand til sig i stedet for at holde det ude og giver fugtige lægter og spær. Det udvider sig, når det bliver vådt, og kan skubbe tagstenene fra hinanden. Og det kan være så tæt, at der ingen udluftning er ved kippen, så tagrummet bliver fugtigt af kondensvand. Sikkerhedsstyrelsens guide lægger vægt på det samme forhold fra en anden vinkel og skelner efter, om skummet berører trædelene, og om der kan måles fugt i træet.

Uenighed om, hvad der skal ske nu

Kilderne er ikke enige om, hvorvidt PUR-skum overhovedet hører fortiden til. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at man holdt helt op med at bruge det til understrygning. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at skummets egenskaber er væsentligt forbedrede, og at det derfor fortsat anvendes ved nye tage.

De er heller ikke enige om, hvad ejeren skal gøre. Bolius anbefaler, at man lader skummet sidde, hvis der ikke er tegn på råd eller svamp, og i stedet tjekker tagrummet mindst to gange om året for vandindtrængning, mens hele taget skal om, hvis skaden først er der. Sikkerhedsstyrelsens guide markerer derimod med rødt, altså kritisk skade, hvis hele tagkonstruktionen er påført skum, så skummet dækker både lægter og tagsten. Et intakt skum fra 1970'erne uden forbindelse med træ giver efter guiden ingen skadesmarkering, mens sjusket udført skumarbejde uden fugt eller skade på træ giver grå markering, altså en mindre alvorlig skade. Rød og grå kan altså optræde i samme tag, alt efter hvor skummet sidder.

Det skal du være opmærksom på

  • Bolius skriver, at PUR-skum i dag er forbudt af Arbejdstilsynets sundhedsmæssige bestemmelser, blandt andet fordi taget kan blive ødelagt af råd og svamp. Den påstand kan ikke genfindes hos Arbejdstilsynet, som ikke forbyder materialet. Arbejdstilsynets regler handler om dem, der arbejder med stoffet. Der er krav om arbejdsmiljøfaglig uddannelse og uddannelsesbevis fra 24. august 2023, og der er sprøjteforbud uden for lukkede systemer, sprøjtekabiner og sprøjtebokse med en række undtagelser.
  • Skum og cementholdig mørtel kan ifølge Slots- og Kulturstyrelsen være så svært at rense af tagstenene, at sten, der ellers kunne genbruges, må kasseres. Det har betydning for prisen, når et bevaringsværdigt tegltag med skumunderstrygning skal lægges om.
  • Skummet dækker det træ, det ligger op ad. En fugtskade kan derfor være svær at se ved et kig op i tagrummet, og et eftersyn siger mindre, end det plejer.

Se også

  • understrygning. Den traditionelle tætning med mørtel, som skummet skulle afløse.
  • forskelling. Tætningen udefra, hvor man ikke kan komme til bagfra.
  • ødelagt understrygning. Den skade, skumunderstrygningen ofte blev brugt til at reparere.
  • undertag. Den løsning, der i dag oftest træder i stedet for understrygning.
  • genbrugstagsten. Sten, der renses og lægges op igen, hvilket skummet kan forhindre.
  • tilstandsrapport. Dokumentet, hvor skummet får rød, grå eller ingen markering.
  • svampeangreb. Følgeskaden i tagværket, når vandet er kommet ind.

Kilder