Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

ødelagt understrygning

Også kaldet nedfalden understrygning, defekt understrygning

Ødelagt understrygning er den skade, hvor mørtlen på tagstenenes underside er revnet eller faldet ned i klumper på loftet. Tagfladen er dermed ikke længere tæt, og slagregn og fygesne kan trænge ind i tagrummet. Bolius bruger også ordet nedfalden understrygning om den samme skade. Den ses på ældre tegltage uden undertag, hvor understrygningen er tagets eneste tætning.

Sådan opstår skaden

Bolius beskriver forløbet sådan, at understrygningens mørtel mister sin elasticitet med årene, at vind og vejr giver bevægelser i tagfladen, som får understrygningen til at revne, og at den med tiden falder ned i klumper. Så er tagfladen hverken tæt eller sammenhængende, tagstenene bliver løse, fygesne kan trænge ind, og vinden får lettere fat i den enkelte sten. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det samme og kalder det tagets naturlige bevægelser. Nedbrydningen er altså forventet og ikke i sig selv en byggefejl. Det er den manglende vedligeholdelse, der bliver til en skade.

Byggeteknisk er kravet det samme, uanset hvor gammelt taget er. Bygningsreglementet siger i § 338, at klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og § 334 kræver, at vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen.

Hvor ofte den skal efterses

Her er kilderne ikke enige. Center for Bygningsbevaring i Raadvad skriver, at vedligeholdelsen af understrygning og forskelling foretages med tre til fem års mellemrum. Bolius skriver, at et understrøget tag skal efterses en gang om året, og at understrygningen skal gås efter cirka hvert femte år. TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd sætter slet ikke et interval, men stiller den betingelse, at understrygning kun bør bruges, hvor tagfladens underside er frit tilgængelig i det færdige byggeri, netop af hensyn til vedligeholdelsen.

Udbedring indefra eller udefra

Bolius beskriver arbejdet i tre trin. Først fjernes gammel, løs og revnet understrygning, derefter forvandes områderne, og til sidst fuges der. Kilderne angiver forskellige mørtler. Bolius skriver hydraulisk kalkmørtel KKh 2:1:9 tilsat 5 liter fæhår pr. 100 liter mørtel. TEGL 36 angiver hydraulisk kalkmørtel KKh 50/50/575 eller kalkcementmørtel KC 60/40/850 med 4 liter fæhår pr. 80 liter. Center for Bygningsbevaring nævner KKh 50/50/575 og lægger vægt på, at mørtlen skal have rimelig stor brudstyrke, men ikke så stor, at tagstenene brydes itu i stedet for mørtlen. Både TEGL 36 og Center for Bygningsbevaring skriver, at arbejdet ikke må udføres i direkte sol eller frost.

Er tagetagen taget i brug, kan mørtlen ikke nås bagfra, og så er spørgsmålet, hvad der kan lade sig gøre udefra. TEGL 36 anfører en mørtel til overstrygning, nemlig kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475, og Bolius skriver, at arbejdet udføres på lignende vis, blot udefra. Bolius' egen fagekspert kalder derimod overstrygning en lappeløsning, oplyser at han ikke kender levetiderne på elastiske overstrygninger, og peger på, at tagfladen bliver tæt, så der skal sættes tudsten i for at få fugten ud. Han gør også opmærksom på, at utætheder typisk opstår ved samlinger og gennembrydninger, og at de ikke bliver udbedret af en overstrygning.

Det skal du være opmærksom på

  • En helt tæt lukning kan flytte problemet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at understrøgne tage med uudnyttet tagrum ventileres med udeluft ved tagfoden og gennem eventuelle åbne fuger mellem tagstenene, hvor man har undladt at understryge. Bolius' fagekspert advarer tilsvarende om, at gummifuge og bitumenholdige membraner gør tagrummet meget tæt, og at ventilationen så skal være styret, ellers er der risiko for skimmelvækst.
  • Vælg ikke den stærkeste mørtel. Ud over risikoen for at stenene revner i stedet for mørtlen skriver Slots- og Kulturstyrelsen, at cementmørtel og skum kan være så svært at rense af stenene, at sten, der ellers kunne genbruges, må kasseres ved en senere omlægning. Center for Bygningsbevaring advarer desuden om, at understrygningsmørtel ikke må blive synlig udefra, fordi den så kan opsuge vand og give frostsprængninger. Det samme gælder PUR-skum, som netop blev brugt til at reparere nedbrudt understrygning, og som centret fraråder på fredede og bevaringsværdige bygninger.
  • Kilderne peger i hver sin retning om løsningen. Bolius kalder det den bedste løsning at etablere et undertag under tagstenene og nævner ny understrygning som alternativ. Slots- og Kulturstyrelsen kan omvendt kræve, at en traditionel understrygning opretholdes på en fredet bygning, eventuelt med inspektionslemme, og styrelsen kan yde støtte til understrygning som en del af tagarbejderne.

Se også

Kilder