Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

sneskred

Et sneskred er sne, der slipper tagfladen og glider ned i ét stykke. Det sker sjældent mens det sner, men når vejret slår om, og grænsefladen mellem sne og tag begynder at smelte. Sneen tager tagrender, rendejern og ovenlys med sig på vejen ned, og den kan ramme mennesker under tagfoden. Ejeren af bygningen skal reagere, så snart faren er der.

Hvornår sneen slipper taget

Sneen ligger stille, så længe den er frosset fast. Snefangsleverandøren snefang.dk beskriver, at sneen kan styrte ned med lavinelignende fart, når temperaturen stiger til et par plusgrader, og DR beskrev det samme forløb, da tøvejret satte ind efter en snerig periode. Det er altså tøvejret og ikke snefaldet, der udløser skredet.

Beregningsnormen regner selv med, at det sker. I DS/EN 1991-1-3 er formfaktoren for snelast 0,8 på tage fladere end 30 grader, og den falder til nul ved 60 grader, netop fordi sneen på de stejle flader antages at glide af. Normen fjerner med andre ord sneen fra tagkonstruktionen og placerer den på jorden. Når normen i punkt 6.4 skal beregne kraften på et snefang, sættes friktionen mellem sne og tag direkte til nul, og kraften regnes ud fra den vandrette afstand fra snefanget op til det næste snefang eller til kippen. Glatte tagflader som falsede metaltage er derfor de klassiske, men snefang leveres til skifer, tegl, bølgeplader, stålplade og tagpap, så problemet er ikke forbeholdt stejle tage. Teknologisk Instituts baggrundsrapport om montage af solceller behandler den ekstra snelast fra anlægget, men den siger intet om sne, der glider af selve panelerne.

Ejeren hæfter, og reglen står ikke i bygningsreglementet

Pligten står i ordensbekendtgørelsen. Efter § 13, stk. 2, skal ejeren straks advare forbipasserende ved at opsætte forsvarlige afspærringer, hvis der er fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende vil styrte ned, og snarest muligt sørge for reparation eller fjernelse. Afspærringen er altså det første, ikke det sidste. Bygningsreglementet stiller derimod ikke krav om snefang, og BMI skriver det tørt i sin monteringsvejledning for tegl- og betontagsten, at bygningsejeren er ansvarlig for personskader fra nedfaldende sne og is. Forsikringsoplysningen anbefaler at tjekke, om der er fare for sneskred ned over opholdsarealer, og afspærre.

Snefang flytter sneen op på taget igen

Et snefang fjerner ikke sneen, det holder den. Det har en pris i konstruktionen. DS/EN 1991-1-3 siger, at formfaktoren ikke må sættes lavere end 0,8, når der sidder snefang eller andre forhindringer på tagfladen, eller når tagfoden er afsluttet med en brystning. Det danske nationale anneks gentager for cylindriske tage, at snelasten bør øges, hvis snefangere hindrer nedglidning. Et snefang på et stejlt tag betyder derfor, at sneen skal regnes med, hvor normen ellers ville have set bort fra den.

Den udbredte påstand om, at snefang forhindrer istapper, er ikke dokumenteret i de kilder, ordbogen har set. Snefang.dk skriver det på forsiden. Mekanikken peger den anden vej, for sneen bliver netop liggende ved tagfoden, og VELUX beskriver, hvordan en sne- eller isvold virker som en dæmning for smeltevandet og giver vandindtrængning.

Ordene branchen bruger

Ordet sneskred bruges af producenterne og af Forsikringsoplysningen. Snefang.dk bruger derimod snefang og snesikring om løsningen og nedfald om problemet. Selve beslagene har landenavne, altså dansk snefang, københavnersnefang og svensk snefang. Læg mærke til, at de små tappe mellem snefangsskinnen og tagfladen hos leverandøren hedder istappe eller mellemtappe. Det er noget helt andet end de istapper, der hænger ved tagkanten.

Det skal du være opmærksom på

  • Et snefang gør ikke tagkonstruktionen mindre belastet. Det gør det modsatte, fordi sneen så skal regnes med efter DS/EN 1991-1-3. På et stejlt tag er det ikke en detalje.
  • Konsollerne skal bære lasten videre ned i lægter eller spær og ikke hvile på tagstenene alene. Konsolafstanden afhænger af typen, og snefang.dk angiver højst 60 cm for københavnersnefang og højst 90 cm for dansk snefang til skifer.
  • Afspærring efter ordensbekendtgørelsen skal ske straks. Du skal ikke vente, til taget er ryddet.

Se også

  • snefang. Beslaget, der skal holde sneen tilbage, og som samtidig øger den snelast, taget skal bære.
  • snelast. Den lodrette last fra sne, og den norm der antager, at sneen glider af de stejle tage.
  • istapper. Den anden ting, der falder ned fra tagkanten, og som er omfattet af samme paragraf.
  • isdæmning. Det, der kan ske, når sneen bliver liggende ved tagfoden i stedet for at skride.
  • taghældning. Den afgør både formfaktoren for snelast og hvor let sneen slipper.
  • glidning. Når det er tagdækningen og ikke sneen, der forskyder sig nedad.

Kilder