Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

frostsprængning

Også kaldet frostskade

Frostsprængning er den skade, der opstår, når vand inde i et porøst byggemateriale fryser og lægger så stort et tryk på porevæggene, at materialet revner eller skaller af. På taget rammer det typisk tegl- og betontagsten, mørtel i rygninger og understrygning samt murværket i skorstenen. Skaden kræver både frost og et højt vandindhold, og det er vandindholdet, man kan gøre noget ved.

Hvad der egentlig sker inde i stenen

Den korte forklaring er, at vand udvider sig omkring 9 procent, når det fryser til is. Den forklaring rækker ikke alene. SBI-rapport 268 fra 1996, Ernst Jan de Place Hansens ph.d.-afhandling om byggematerialers frostbestandighed, beskriver, at porøse materialer godt kan fryse i stykker, selvom der teoretisk set er plads nok til udvidelsen på 9 procent, og at netop den erkendelse førte til den hydrauliske trykteori, hvor det er isens skub af det resterende vand gennem porerne, der bygger trykket op. Rapporten opregner flere konkurrerende forklaringer, blandt andet mikroskopisk islinsevækst, og fastslår, at der ikke findes én entydig fysisk forklaring på frostnedbrydning.

Til gengæld er der bred enighed om, at der findes en kritisk vandmætningsgrad. Det er den grænse for, hvor meget af porerummet der må være fyldt med vand, før frost giver blivende skade. Ligger materialet under grænsen, kan det fryse igen og igen uden at tage skade. Overskrides den, går overgangen fra intakt til skadet ofte temmelig brat. Det er baggrunden for, at et tag ikke frostsprænges af en kold vinter, men af en kold vinter kombineret med vand, der ikke kunne komme væk.

Hvor på taget skaden sidder

TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd kobler direkte skaden til ventilationen og skriver, at risikoen for frostskader øges med voksende vandindhold i tagstenene forårsaget af manglende ventilation mellem undertag og tagsten. Anvisningen kræver en ventilationsåbning på mindst 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter ved tagfod og skotrender, mindst det samme i spalten mellem undertag og tagsten, og mindst 100 kvadratcentimeter på hver side af kippen.

Mørtelarbejdet er lige så udsat som stenene. Center for Bygningsbevaring advarer om, at understrygningsmørtel ikke må blive synlig udefra, fordi den så kommer så tæt på teglstenenes løb, at den kan opsuge vand og føre til frostsprængninger. Samme sted står, at hverken understrygning eller forskelling må udføres, når der kan forventes frost, for frost ødelægger et nyt mørtelarbejde. Bolius peger på skorstenen som den bygningsdel, der er mest udsat for regn, sol, vind og frost, og på for stærke fuger som en selvstændig årsag til frostsprængninger i murværk, fordi de binder fugten efter nedbør.

Frostfast betyder prøvet, ikke fritaget

Tegltagsten skal være CE-mærkede efter produktstandarden DS/EN 1304, og frostfastheden bestemmes efter prøvningsstandarden DS/EN 539-2, hvor prøvestykkerne gennemgår gentagne fryse- og tøcyklusser. Mærket siger, at stenen har bestået en standardiseret påvirkning i et laboratorium. SBI-rapporten er nøgtern om, hvad det er værd i virkeligheden, og peger på koblingen mellem laboratorieforsøg og naturlig påvirkning som et grundproblem, blandt andet fordi nedbrydning i praksis ofte skyldes flere faktorer på én gang. En frostfast sten på et dårligt ventileret tag med tilstoppede render er altså ikke sikret.

Det skal du være opmærksom på

  • Tætte overfladelag kan flytte skaden ind bag overfladen i stedet for at fjerne den. Mur & Tag skriver, at afskalninger kan skyldes iskrystaller dannet umiddelbart bag overfladelaget, og at overfladelag bør være så diffusionsåbne som muligt. Miljøstyrelsen advarer om, at imprægnerings- og forseglingsmidler kan få vand til at hobe sig op bag imprægneringen og føre til fugtskader og frostsprængninger.
  • Kilderne er uenige om mos. Sælgere af tagrens bruger det argument, at mos holder på vandet og dermed giver frostsprængning. Miljøstyrelsen skriver modsat, at begroning med alger og mos ikke giver større risiko for fugtskader, og at det i langt de fleste tilfælde kun er et æstetisk problem.
  • Skaden kan ikke males væk. Bolius skriver om frostsprængt murværk, at det ikke hjælper at tyndpudse eller vandskure, når stenen har taget skade, og at de beskadigede sten skal skiftes. Center for Bygningsbevaring banker gamle tagsten let med et hammerskaft. Dump lyd betyder revner, klar lyd betyder hel sten.

Se også

  • frostfasthed. Materialets modstandsevne, altså det egenskabskrav frostsprængningen bryder.
  • understrygning. Mørtellaget indvendigt, der både kan holde vand ude og suge vand ind.
  • algevækst. Begroningen, som branchen og Miljøstyrelsen vurderer helt forskelligt.
  • højtryksrensning af tag. Den afrensning, der ofte foreslås mod frostskader, og som selv kan skade overfladen.
  • imprægnering. Behandlingen, der kan lukke fugten inde bag overfladen.
  • revnedannelse. Den bredere skadestype, frostsprængning er en årsag til.

Kilder